Annonce
Familieliv
19. november 2025

Da børnene flyttede hjemmefra, oplevede Christina en stor sorg. Men så lærte hun noget vigtigt

Hendes tre hjemmeboende døtre var i mange år omdrejningspunktet i Christinas liv. Derfor var hun tæt på en midtvejskrise, da den sidste flyttede hjemmefra. Omvendt var det for Julie, der nyder “sin anden ungdom”.
Af: Stinne Kaasgaard
For Christina Wex var det vemodigt at sige farvel til sine tre børn, da de flyttede hjemmefra.

For Christina Wex var det vemodigt at sige farvel til sine tre børn, da de flyttede hjemmefra.

Foto: Heidi Maxmiling

I 34 år har der været én ting, der var vigtigere end noget andet i Christina Wex’ liv: Hendes børn.

De fleste af årene har hun været alene med dem, og selvom hun også har haft et travlt arbejdsliv som journalist, forfatter og iværksætter, var hverdagen derudover i høj grad centreret omkring hendes tre døtre.

Det var især en fælles interesse for sporten, der bandt hende sammen med sine børns hverdag.

– Min dag var overvejende planlagt ud fra deres behov. Der var altid en, der skulle køres et sted hen, hentes igen, og en anden, der skulle bringes, fordi de dyrkede sport de fleste af ugens dage. Det har fungeret godt, at vi havde den fælles ramme, og det har givet os et stærkt fællesskab.

Efterhånden som børnene blev større, blev Christina mere og mere involveret ved blandt andet at melde sig som holdleder på samtlige hold, sidde i ledelsen, rejse med til stævner i udlandet i stort set alle ferier – og ved selv at begynde at spille først fodbold og siden også håndbold.

Hun brugte i flere år omkring 20 timer i klubben om ugen.

– Det har været virkelig sjovt, og det har været sådan, jeg gerne ville leve. Derfor har jeg, efterhånden som de blev større, også tænkt meget over, hvad der skal ske, når de flyver fra reden? Jeg har ikke en partner, så det betyder, at jeg alene om at skulle genopfinde mig selv?

I dag er hendes børn 22, 24 og 34 år, og i sommer flyttede den yngste, Agnes, hjemmefra.

– Jeg har helt klart haft en ulmende bekymring for, hvordan mit liv skal se ud, når jeg ikke længere har hjemmeboende børn. Jeg synes, det har været enormt hyggeligt at bo sammen med mine børn, siger Christina Wex, der netop har udgivet bogen “Når børn flyver fra reden”.

Det var især svært, da den sidste var på vej til at flytte hjemmefra.

– Hver gang Agnes begyndte at tale om det, sagde jeg bare: “Ja, ja, det lyder rigtig godt” og håbede nok, hun ville vente lidt endnu. Men så tog hun på højskole, og det gik op for mig, at jeg aldrig nogensinde har boet alene. Jeg har altid boet med kærester, veninder, nye kærester og så med børn som enlig mor. Der har altid været nogen.

Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.

Vælg dit abonnement

Allerede medlem?

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.