I Hollywood kastede de sig over sellerijuice. Nu har jeg også drukket det i en uge. Her er, hvad det gjorde for min krop

Jeg er begyndt at drikke sellerijuice om morgenen. Flere af dem, jeg kender, gør det også.

Vi er gået i gang, netop som alle de kendte i Hollywood er blevet trætte af smagen og vist nok har stillet glasset fra sig og slukket juicemaskinen.

De er holdt op med at skylle systemet igennem med et glas friskpresset grøn juice hver morgen. Dem om det, for nu er trenden imidlertid nået til os.

Men er sellerijuice overhovedet sundt?

I hvert fald er det ikke ikke-sundt, og hvis man har en kronisk lidelse, eller som jeg bare ondt i foden fod på grund af inflammation, bøvl med en tennisalbue og problemer med tænderne, er der vel ikke noget forgjort ved at prøve?

Sundhedstrends kommer og går, og som regel er de også både kostbare og besværlige, hvilket gør det uendelig meget lettere at droppe dem på forhånd, og så slipper man i det mindste for at føle sig til grin over (igen) at tro på noget, der er åbenlyst dumt.

Men med sellerijuice er det alligevel lidt anderledes.

Her er der tale om en helt almindelig grøntsag, som man kan købe i bundtvis i Netto, hvis den altså ikke allerede er udsolgt. Og for en gangs skyld er det ikke engang dyrt, hvis man skulle hoppe på den nye dille.

Hvad går det ud på?

Helt lavpraktisk handler det om at drikke 4,5 deciliter grøn sellerisaft hver morgen. Man tager et bundt selleristængler og presser saft af dem i en saftpresser, eller – i mangel af en dyr slowjuicer, der hurtigt koster 1.000 kroner eller det tidobbelte – kan man nøjes med at skære den rå selleri i små bidder, blende dem og bagefter mose grøntsagsmassen i et klæde og lade saften sive ned i en skål.

Nogle gange får man en klar grøn juice, andre gange er farven mørkere, og indimellem er saften helt gennemsigtig og lysegrønt fluorescerende. Det er jo et naturprodukt, så farven afhænger af, hvor de sunde grønne stængler kommer fra.

Jeg drikker efter forskriften et lille, helt fyldt vandglas på tom mave. Det smager ikke supergodt, og tilhængere af selleribevægelsen (det kalder de den ligefrem i USA) indrømmer også, at af alle grøntsager er selleri måske ikke den, der smager bedst som juice. Men man vænner sig til den.

Det hjælper på smagen, at sellerijuice er supersundt. De seneste år er der stille og roligt blevet mere rift om selleribundterne i supermarkedet, og der er især i sundhedskredse vokset et hype op om sellerijuice.

Blandt andet er der skrevet hundredvis af sundhedsartikler om, hvorfor juicen er god for den generelle sundhed, inklusive immunforsvaret.

Så når man har klaget over at have ondt et eller andet sted, var træt af sine hævede ben, havde ondt i maven eller især ledsmerter, er folk begyndt at svare: ”Har du prøvet sellerijuice?”

Der er måske noget om sagen. Selleri er – det siger selv diætister – rig på antioxidanter, især to: apigenin og luteolin, som menes at kunne reducere betændelses- og inflammationstilstande i kroppens væv.

Høj inflammationsgrad er involveret i udviklingen af mange sygdomme. Der er begrænset forskning på området, men et enkelt studie fra 2017 på mus påviste inflammations- og allergihæmmende effekt.

En anden undersøgelse fra 2017 viste, at apigenin kunne undertrykke gigt og hæmme degeneration af hjerneceller hos mus og rotter.

Derudover indeholder selleri masser af fibre, samt K-vitamin, A-vitamin og en række B-vitaminer, C-vitamin og kalium og mangan.

Indtag af sellerijuice viste i en undersøgelse på rotter, foretaget i 2014, at blot 30 dage med bladselleriekstrakt bevirkede et signifikant fald i rotternes LDL kolesterolniveauer, sammenlignet med rotter, der ikke indtog ekstrakten.

Senere undersøgelser underbygger dette og har også vist, at antioxidanterne fra selleri effektivt kan sænke såvel blodtryk- som kolesterolniveauerne.

Mirakel?

Nu behøver man ikke at have læst til diætist for at vide, at der ikke findes én magisk grøntsag, der kan noget særligt. At sund kost er varieret kost.

Alligevel er det svært ikke at blive tiltrukket af drømmen om, at der findes mirakler, også spiselige. For mon der alligevel er et eller andet stof eller en særlig forklaring på, at selleri har ekstraordinære evner?

Eller handler det i virkeligheden bare om det kedelige faktum, at tendensen, der kommer fra USA, skyldes, at dårligt ernærede amerikanere er blevet sundere, fordi de nu drikker grøntsagsjuice i stedet for kaffe eller pepsier om morgenen.

Min veninde, der altid ved alt om de nyeste sundhedsting og prøver dem på sin egen krop, anbefalede for et halvt år siden, at jeg prøvede sellerijuice efter en morgengåtur, hvor jeg humpede af sted med min ømme hælspore.

Hun har i årevis kæmpet med vægten, og kiloene har ikke rigtig villet forlade hende på almindelig vis, selv om hun prøvet alskens slankeråd gennem årene.

Hun går meget op i spiritualitet og dét, vi ikke kan se eller måle, så det var ikke første gang, hun fortalte mig om et nyt sundhedstrip, hun var på.

Hver gang vi ses, har hun nærmest kastet sig over et eller andet nyt fantastisk, der kan gøre noget særligt i kroppen.

Forrige gang var det kombucha, som er en med-lidt-god-vilje champagneagtig, perlende drik med bakterier og gær, der indeholder en probiotisk svamp og gluconacetobacter xylinus, som giver en sund tarmflora.

Kombuchaen drikker min veninde stadig, men det er sellerijuicen, der har gjort udslaget.

Jeg kan se det med mine egne øjne, da hun trækker op i blusen. Hun har tabt i hvert fald 10 kilo, maven er helt flad. Og i modsætning til kombucha, der måske kan være skadelig i store mængder, siger fornuften mig, at en halv liter friskpresset sellerijuice næppe kan skade nogens krop.

Spørgsmålet er selvfølgelig snarere: Hvad kan selleri efter sigende gøre af godt?

Listen er lang: fra dårlig hud, gigtsmerter, fordøjelsesproblemer, hovedpine, migræne, immunforsvarssygdomme, infektioner, inflammation, plus alle de sygdomme, man får af kronisk inflammation, hvilket vist efterhånden er de fleste livsstilssygdomme. Og når man kommer op i årene, kender man pludselig folk med alle sygdomme enten i familien eller omgangskredsen. Selv de mest alvorlige ALS, Alzheimers og Parkinson.

Det hjælper

Sidst jeg husker grøntsagen omtalt som andet end en ingrediens (der eventuelt kan udelades) i lasagneopskrifter, var i 1970’ernes slankekure.

I min ungdoms dameblade fremhævede man selleri som den fødevare, man måtte spise ubegrænset af på en kur.

Det var nemlig angiveligt den eneste grøntsag på planeten, der er så kaloriefattig, at man forbrænder mere ved at spise den, end der er i den.

Jeg har selvfølgelig stødt på den indimellem siden, jeg som teenager gnaskede løs på stænglerne i håb om at kunne spise mig tynd.

Men bortset fra nogle lejlighedsvise stykker af grøntsagen i en hønsesalat eller en sammenkogt ret er det ikke meget selleri, jeg har indtaget.

Desværre, for nu kommer det skøre: Det hjælper.

Jeg begyndte at drikke sellerijuice mod de af mine irriterende fysiske skavanker, der ikke ville gå væk på anden måde. Og efter en uge hjalp det faktisk så meget på min inflammation i foden, at jeg kunne løbe en lille tur uden at have ondt. Og uden at tage ibuprofen før og efter. For første gang i et halvt år.

Ophavsmanden

Nu må du ikke tro, at jeg er en komplet idiot. Det interessante er to ting: Hvorfor virker det?

For hvis det vitterlig gør, skal jeg som sundhedsjournalist naturligvis sige det videre, men uden at stikke andre blår i øjnene. Det andet interessante er: Hvad er ophavet til sundhedstendenser som eksempelvis sellerijuice?

Svaret er Hollywood, hvor en række kendte musikere og skuespillere og sundhedsguruen over dem alle Gwyneth Paltrow var de første til at kaste sig over sellerijuice.

Det i en grad, så der er opstået en industri, hvor man i USA de sidste fem år kan kunne købe ting tilsat selleri eller fabriksfremstillede juicer med selleri som én af ingredienserne blandet med æble og alt mulig andet.

Manden bag det hele er Anthony William, og hans bestseller ”Den medicinske Seer” fra 2015 blev et hit netop hos en række kendte skuespillere, måske fordi den har et element af spiritualitet over sig sammen med sundhedsbudskabet.

Anthony William kalder sig selv et medicinsk medium. Bogen handler om, hvordan han som ganske ung fik et syn fra Gud, der fortalte, hvordan mennesket kan helbrede sig selv.

Anthony William har ingen medicinsk eller videnskabelig baggrund, men han beskriver sine kanaliseringer som viden, den medicinske profession endnu ikke har opdaget og ikke vil opdage i mange år.

Blandt andet hævder han at kunne hjælpe patienter med sklerose. Ifølge ham skyldes multipel sklerose primært en latent infektion med en bestemt variation af Epstein-Barr virus.

Den teori er faktisk ikke ny. Videnskabelige undersøgelser tyder på, at der meget vel kan være et sammenhæng. Sklerosepatienter, der lige har fået diagnosen, har faktisk vist sig at have flere antistoffer imod Epstein-Barr virus end raske.

Hvad dette betyder er dog selvfølgelig uklart, og der er ikke bevis for effekten overfor de mange andre sygdomme, Anthony William, taler om i sin bog. Men tænk nu hvis?

Spirituel viden

Tobias Schmidt Hansen, der er læge specialiseret i komplementær og alternativ medicin, er på MS-hjemmeside overraskende åben overfor Anthony Williams råd.

Særligt ideen om at spise rigeligt med uforarbejdet frugt og grønt, altså ingen grund til at bekymre sig her. Sellerijuice kan man i yderst sjældne tilfælde være allergisk over for, men så længe man holder sig til rigtig mad og ikke overdriver – og her tæller en halv liter sellerisaft om dagen ikke som overdrivelse – er det ikke farligt, sådan som kosttilskud og naturmedicin kan være.

Selleribevægelsen, som den kaldes i USA, opstod med bogen ”Celery Juice: The Most Powerful Medicine of Our Time Healing Millions Worldwide”. Den har solgt godt hjulpet af blandt andre Pharrell, Naomi Campbell og Paltrow, der har skrevet pænt om den og Anthony William. Den kom på dansk i 2019 på Gyldendal.

Det, der står i bogen, er spirituel viden, hævder Anthony William, der får råd fra en ånd om, hvad der er godt for folk at spise.

”Jeg hører en helt tydelig stemme, som giver mig besked på, hvad der virker mod bestemte sygdomme, og som lægevidenskaben endnu ikke har fundet ud af”, siger han.

”Det er årtier forud for videnskab og forskning i kroniske sygdomme. Der er ingen, der har forsket i selleri. Ingen kommer til at investere millioner i selleristænger for at finde ud af, hvad der sker, så jeg er nødt til at sige det: Det her kan helbrede mennesker”.

Det er nærmest komisk. Men der er alligevel noget tiltalende ved, at det for en gangs skyld er en sundhedstrend, der ikke er drevet af penge, (altså bortset de indtægter, William og diverse bogforlag, der udgiver hans bøger verden over, måtte få).

Tro kan som kendt flytte bjerge, måske går det lettere med hjælp fra et bundt selleri om dagen. Foreløbig er min fod blevet meget bedre og mine tænder, som jeg gurgler i sellerijuice, fik jeg ros for hos tandplejeren forleden, der konstaterede: Dine tandkødslommer er blevet meget mindre. Jeg siger det bare … du må prøve selv, hvis du orker.

Artklen blev udgivet i femina uge 28, 2023.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: