Lækre fastelavnsboller med mandelcreme
Mad

Fastelavnsboller med lækker mandelcreme

31. marts 2021
af Nanna Simonsen
Foto: Bjørn Jakobsen
Fastelavnsboller hører sig fastelavn til. Her får du Nanna Simonsens skønne opskrift på lækre fastelavnsboller med mandelcreme, så du kan blive klar til fastelavn
18 stk

DEJ

  • 165 gram koldt smør
  • 265 gram hvedemel
  • 1 sammenpisket æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 lille tsk salt
  • 1,5 dl kærnemælk
  • 20-25 gram gær

MANDELCREME

  • 50 gram mandler
  • 1 stort æg
  • 3 spsk sukker
  • Et nip salt
  • En halv stang vanilie
  • 1,5 spsk maizena
  • 1,5 spsk maizena
  • 3 dl mælk

PYNT

  • Groft rørsukker
  • Flormelis

Fastelavnsboller med mandelcreme

Denne opskrift minder meget om de gammeldags fastelavnsboller med creme og glasur.

Men disse fastelavnsboller er fyldt med lækker mandelcreme, og i stedet får den traditionelle glasur pyntes de med flormelis.

Her får du en opskrift på virkelig lækre fastelavnsboller:

  1. Smuldr smørret med melet eller bland det hurtigt på røremaskine.
  2. Rør gær, kærnemælk, salt og sukker sammen i en skål og hæld blandingen i mel-smør-smuldret.
  3. Tilsæt 2/3 af et sammenpisket æg (gem resten til pensling af fastelavnsbollerne). Rør dejen grundigt og længe, til den er blank og kan lave seje, elastiske bånd.
  4. Dæk skålen til og lad dejen hæve lunt et par timer eller til dobbelt størrelse.
  5. Tilbered cremen imens: Smut mandlerne, tør dem og mal dem til mandelmel i foodprocessoren.
  6. Kom æg, sukker, salt samt vaniljekorn og maizena i foodprocessoren til mandelmelet, og kør det hele til en jævn masse.
  7. Bring mælken i kog med den tomme vaniljestang. Lad det trække i ca. 10 min.
  8. Fjern vaniljestangen, kog mælken op igen og hæld den i massen i foodprocessoren, mens den kører.
  9. Hæld det hele tilbage i gryden og kog cremen hurtigt igennem under omrøring. Lad cremen blive helt kold inden du begynder at forme fastelavnsbollerne.
  10. Når dejen til dine fastelavnsboller er hævet til dobbelt størrelse, skrabes den forsigtigt ud på en melet bordplade, trilles til en pølse, der deles i 18 stykker – et stykke til hver fastelavnsbolle.
  11. Tril hvert stykke til en bolle og tryk den ud til en cirkel, 4-5 mm tyk.
  12. Læg en god skefuld creme på hver dejcirkel og luk den sammen om cremen som en lille pose.
  13. Læg dine fastelavnsboller med lukningen nedad på bagepapir på en bageplade. Lad dine fastelavnsboller efterhæve lunt under plastfilm eller evt. en opsprættet fryseplasticpose i 20-30 min.
  14. Pensl de hævede fastelavnsboller med resten af ægget tilsat en sjat vand.
  15. Drys med lidt sukker og bag bollerne ved 210 grader i ca. 20 min.
  16. Lad de nybagte fastelavnsboller køle af på bageristen og drys med lidt flormelis inden servering. Så har du lækre nybagte fastelavnsboller og du er med garanti klar til fastelavn!

Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?

Årsagen til, at vi spiser fastelavnsboller har rødder tilbage fra middelalderen. Fastelavn falder på søndagen syv uger før påske, det en katolsk tradition, som man har dyrket siden middelalderen. Inden fasten skulle der tankes op med dyr og overdådig mad, og en af de ting man spiste var hvedeboller.

Det gjorde man, fordi fint hvede var en luksusvare, som man kun spiste ved højtider – for eksempel lune hveder på Store Bededag eller luciabrød til jul.

I skandinavien er fastelavnsboller stadig en populær tradition, der er typisk to forskellige variationer: Dem ‘gammeldaws’ hvedebolle med glasur på toppen, og den overdådige overskårne wienerbolle fyldt med flødeskum.

3 lækre forskellige fastelavnsboller med creme og glasur

Fyldte fastelavnsboller: Få her forskellige idéer til fyld

Vaniljecreme: En klassisk fyldning er vaniljecreme eller vaniljesauce. Du kan lave din egen vaniljecreme ved at koge mælk, sukker, æggeblommer og vaniljeekstrakt og derefter afkøle det, inden du fylder bollen.

Marcipan: Marcipan er en sød og nøddeagtig pasta, der kan bruges som fyldning. Du kan forme marcipanen til små kugler eller skiver og placere dem inde i bollen.

Nutella: Hvis du er fan af chokolade-hazelnødcreme, kan du sprede Nutella indeni bollen for en lækker smagskombination.

Lemoncurd: Hvis du kan lide en frisk og syrlig smag, kan du bruge lemoncurd som fyldning. Lemoncurd er en tyk citroncreme, der tilføjer en dejlig citrusagtig smag til bollen.

Læs også