kartoffelchips
Mad

Tandoori kartoffelchips

12. oktober 2009
af Lone Kjær
Foto: Bjørn Jakobsen
Fantastisk snack uden for mange ­dikkedarer. Jeg serverer chipsene, når vi får gæster. De vækker altid stor begejstring, men pas på – de er stærkt vanedannende!

Tandoori kartoffelchips

TID: Ca. 15 min. + stegetid.

Til 4 personer:

1 kg bagekartofler

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

Flagesalt

1-2 tsk. stødt tandoori krydderi (fås bl.a. fra Santa Maria)

Opskrift - sådan gør du

1. Tænd ovnen på 225 grader, gerne varmluft, hvis du har det.

2. Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern eller en meget skarp kniv.

3. Sørg for at kartoflerne er helt tørre, før de vendes med olivenolie. Spred dem ud på 1 eller 2 bageplader med bagepapir. Drys med flagesalt og tandoori krydderi og steg dem i ovnen i 8-10 min., til de er sprøde.

Energi pr. person: 260 kcal. Fordelt på: protein 8%, kulhydrat 67%, fedt 25%

Prøv flere sunde opskrifter fra Lone Kjær

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også