Mad

Lammekebab med quinoa-tabouleh

af Louisa Lorang 12. januar 2012
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er lammekebab med quinoa-tabouleh. Få opskriften her

Quinoa indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer og er utrolig rig på protein. Brug quinoa i stedet for ris eller som her i stedet for couscous

400 g hakket lammekød1 tsk. chiliflager2 tsk. knust spidskommensalt2 fed revet hvidløgolie til stegning

ENDVIDERE:1 dl quinoagryn, gerne rødesalt2 håndfulde mynte, hakket50 g ristede mandler, hakkede1 rødløg, finthakket250 g snackgulerødder i skiversaft af 1 citron2-3 spsk. olivenoliesalt

Rør kødet med chili, spidskommen, salt og hvidløg. Lad farsen trække i 10 minutter. Form farsen til 6-8 aflange pølser, og steg dem i olie på en varm pande. Sæt dem evt. på spyd.Skyl imens quinoaen, og kog den mør i saltet vand, ca. 15 minutter. Dræn det overskydende vand fra. Vend quinoaen med mynte, mandler, rødløg og gulerødder. Smag tabouleh'en til med citronsaft, olivenolie og salt. Servér straks lammekebab med quinoa-tabouleh.Opskriften er til 2 personer

TIP: Rist mandlerne på en tør pande, eller når ovnen alligevel kører. De er bedst, når de er let gyldne indvendig

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER