Hovedretter

Nudler med thaikarry, kylling og peanuts

4 personerDet skal du bruge:Tip!Du kan regulere styrken ved at reducere mængden af karrypasta, så det ikke bliver for stærkt til børnene.400 g nudler2

4 personer

Det skal du bruge:

Tip!

Du kan regulere styrken ved at reducere mængden af karrypasta, så det ikke bliver for stærkt til børnene.

400 g nudler
2 spsk madolie
600 g kyllinginderfilet
1 spsk soyasauce
1 tsk orientalsk sesamolie
3-4 forårsløg
1 bakke babymajs
1 courgette
1 rød peberfrugt
50 g peanuts
frisk koriander efter ønske

Sauce:
½ hønsebouillonterning
2 dl vand
2 tsk rød thai karrypasta
3 spsk ketchup
1 spsk orientalsk sesamolie
2 tsk saucejævner

Sådan gør du:

Tilberedningstid ca. 30 minutter

1. Kog nudlerne i rigeligt vand tilsat 1 tsk salt i 4 min. uden låg. Hæld dem i en sigte og spul dem med koldt vand. Lad dem dryppe godt af.

2. Vend kødet i soyasauce og halvdelen af sesamolien.

3. Rens og istandgør grøntsagerne. Forårsløgene skæres i stykker på ca. 2½ cm, babymajs, peberfrugt og courgetten skæres i tern på 1 cm.

4. Rør alle ingredienserne til saucen sammen i en skål - pas på karrypastaen er stærk.

5. Varm olien i en wok eller en stor pande og lynsteg kødet ca. 2 minutter heri. Tilsæt forårsløg, majs, courgette og peberfrugt og lynsteg 2 minutter til.

6. Tilsæt derpå saucen og lad retten koge i 2 minutter. Tilsæt nudlerne og bland alle ingredienserne godt sammen.

7. Servér omgående med et drys peanuts og friske koriander.

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.


Find alle Mamas madplaner her