Laksebøffer med stuvet grønkål og ovnstegte kartofler
Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 4 laksebøffer salt og friskkværnet peber smør og/eller olivenolie til stegning OVNSTEGTE KARTOFLER 400 g kartofler 1 spsk. olivenolie ½ tsk. salt
STUVET GRØNKÅL 300 g frisk grønkål 1 spsk. smør til stegning 1½ dl piskefløde 1 tsk. revet muskatnød skal af 1 usprøjtet citron salt og friskkværnet peber PRØV OGSÅ:
Burger med laksebøffer Opskrift -sådan laver du laksebøffer med stuvet grønkål og ovnstegte kartofler
1. OVNSTEGTE KARTOFLER: Tænd ovnen på 175°. Skræl kartoflerne, og skær dem i 1 cm tykke skiver. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp olie over, og krydr med salt. Steg kartoflerne i ovnen i 30 minutter, til de er sprøde og gyldne. 2. STUVET GRØNKÅL: Skyl grønkålen, og hak den fint. Smelt smørret i en gryde, og steg den hakkede grønkål, indtil den falder sammen (det tager ca. 10 minutter, alt efter hvor grov kålen er). Tilsæt derefter fløde, revet muskatnød og fintrevet citronskal, og lad fløden koge ind. Smag til med salt og peber. 3. Krydr laksebøfferne med salt og peber, og steg dem i smør og/eller olie på en pande. Servér med kartofler og stuvet grønkål.
TIP: Stuvet grønkål smager også fremragende med smørbagt torsk.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Tærte med søde kartofler og gedeost – Få opskriften her
Tirsdag: Kebabspyd med pita og rødbedehummus – Få opskriften her
Torsdag: Fransk løgsuppe med brødcroutoner og ost – Få opskriften her
Fredag: Kyllinge-cordon bleu med pasta og bønner – Få opskriften her