Hovedretter

Laks i serranofrakke med lun quinoasalat

4 personerDet skal du bruge:4 dl quinoa8 dl hønsebouillon fra tern1 citronsalt og friskmalet peber efter smag2 fennikel10 g dild16 cherrytomater16

4 personer
retnemt71

Det skal du bruge:


4 dl quinoa
8 dl hønsebouillon fra tern
1 citron
salt og friskmalet peber efter smag
2 fennikel
10 g dild
16 cherrytomater
16 mange tout ærter
4 vildlaksefileter a ca. 150 g
4 skiver serranoskinke
4 tsk rapsolie
Fisken har været frosset og må ikke genindfryses. Retten skal tilberedes senest dagen efter levering.

Sådan gør du:

Tilberedningstid: ca. 35 minutter

1. Skyl quinoagrynene i en sigte med koldt vand. Kom dem i en gryde med hønsebouillon. Riv skallen og pres saften af halvdelen af citronen i bouillonen. Del ærterne i 3 stykker på tværs.

2. Bring bouillonen i kog og lad grynene simre under låg i ca. 20 minutter. Kog ærterne med i de sidste 3 min. Væden skal være absorberet - ellers hældes det overskydende fra.

3. Hak fennikel og dild fint. Skær cherrytomater i kvarte.

4. Tør fisken godt af med et stykke køkkenrulle og fjern skindet. Rul hver filet ind i serranoskinken. Varm olien i en stegepande og steg fisken ved mellemvarme, under låg, ca. 5 minutter på hver side.

5. Rør fennikel, dild og tomaterne i quinoa'en. Juster smagen med salt og peber. Fordel quinoa'en på 4 tallerkener. Læg fisken ovenpå og pynt med resten af citronen skåret i både.

Næringsindhold pr. person:
Energi: 2897 KJ (692Kcal)
Energy (KJ) Energy (kcal) Energi (%)
Protein 753 180 26
Kulhydrat 1122 268 39
Fedt 1022 244 35

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.

Læs mere om: