Hovedretter

Frisk pasta med laks og spinat

Nogle gange er det simple bare bedst, og det er denne nemme pastaret et fremragende bevis på. Lav ekstra brede pastabånd ved at skære friske lasagneplader ud. Her får du opskriften på frisk pasta med laks og spinat

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

500 g fersk laksefilet
1 løg
1 spsk. smør
salt og friskkværnet peber
250 g frisk spinat
2½ dl piskefløde
skal og saft af ½ usprøjtet citron

FRISK PASTA

500 g friske lasagneplader
salt

TIL SERVERING

1 håndfuld skovsyre
skal af ½ usprøjtet citron
friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du frisk pasta med laks og spinat 

1. Pil og hak løget fint. Steg det let i smør i en stor gryde. Fjern skindet fra laksefileten, og skær laksen i tern. Vend dem forsigtigt rundt i gryden, til de er gennemstegte. Krydr godt med salt og peber. Skyl spinaten, og vend den rundt i gryden, indtil den falder sammen. Hæld fløde ved, og lad saucen koge op. Tilsæt fintrevet citronskal og citronsaft, og smag til.
 
2. FRISK PASTA: Skær lasagne-pladerne i brede bånd. Kog dem i letsaltet vand i en gryde i ca. 8 minutter, og vend den kogte pasta sammen med laksespinat-blandingen.
 
3. SERVERING: Pynt pastaretten med skovsyre, fintrevet citronskal og et godt drys peber, og servér.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Bygkernesalat med hasselback-butternut og brunet smør - Få opskriften her

Onsdag: Gulerodssuppe med sort quinoa - Få opskriften her

Torsdag: Thai beef-bowl med mango - Få opskriften her

Fredag: Coq au vin med kartoffelmos - Få opskriften her