Hovedretter

Dhal med blomkål, gule linser og tomat

Lad de lidt gammeldags gule flækærter få et comeback i en krydret indisk dhal. Her får du opskriften på dhal med blomkål, gule linser og tomat

Dhal med blomkål, gule linser og tomat til 4 personer

Tid: 20 minutter. Kogetid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL DHAL, MED BLOMKÅL, GULE LINSER OG TOMAT
1 løg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. rød karrypasta
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. bukkehornsfrø
3 cm frisk ingefær
200 g gule flækærter
1 l grøntsagsbouillon
1 blomkål
200 g tomater
200 g kartofler
½ bundt frisk koriander
 
 

Opskrift - sådan laver du dhal med blomkål, gule linser og tomat 

 
Pil og hak løg, og steg det i olie i en gryde, til det bliver klart. Tilsæt karrypasta, gurkemeje og bukkehornsfrø. Steg, til krydderierne begynder at dufte. Skræl ingefær, og hak det fint. Vend ingefær og flækærter sammen med løgblandingen i gryden. Hæld bouillon over, og lad retten simre under låg i 20 minutter. Rens blomkål, og skær den i små buketter. Skyl tomater, og skær dem i kvarter. Skrub kartofler, og skær dem i både. Vend blomkål, tomater og kartofler i gryden, og lad retten simre i yderligere 10-12 minutter, til kartoflerne er møre. Pynt med friske korianderblade lige før servering.