Drikke

Fejr nytåret med de lækreste cocktails

af Redaktionen 29. december 2012
Foto: PR
Årets sidste aften nærmer sig med hastige skridt. Men hvad skal der i nytårsglassene? En af Danmarks bedste bartendere giver her tre bud på, hvad du kan imponere dine gæster med før og efter middagen

Kasper Riew Henriksen har serveret tusindevis af cocktails og dystet mod eliten af bartendere i Diageo World Class. Her har han komponeret tre af sine favoritcocktails, som alle kan lave derhjemme. Det drejer som en frisk velkomstdrink med Tanqueray Ten-gin, en opkvikkende after dinner-cocktail med Zacapa 23-rom og en potent afslutter med whiskyen Johnnie Walker Black Label.

5 gode råd, når du selv skal i gang1. Sørg altid for at have rigeligt is. Is holder is koldt, så spar ikke på den.2. Vælg 1-3 cocktails og lav dem ordentligt. Intentionen om mange forskellige drinks ender som regel med, at ingen bliver lavet.3. Bedre råvarer giver bedre cocktails.4. Det er ofte nemmere og bedre at lave tingene selv frem for at købe premixede produkter.5. Hold det simpelt.

VELKOMSTDRINK / FØR MIDDAGEN"Før middagen har vi brug for noget friskt, syrligt og gerne med en anelse bitterhed til at sætte spytproduktionen i gang og øge appetitten. Og når det nu er nytår, synes jeg, det er oplagt at lægge ud med en champagnecocktail, som er nem at gå til og ikke kræver alverdens ingredienser", siger Kasper Riewe Henriksen.

"French 75" Denne klassiske cocktail opkaldt efter den franske 75 mm. kanon, der blev brugt i begge verdenskrige, er oplagt til at skyde nytåret i gang. Frisk, tør og en god velkomstcocktail.

2 cl. Tanqueray Ten1 cl. friskpresset citronjuice0,5 cl. sukkersirup. (1,75 dele sukker opløst i 1 del vand)

Ingredienserne shakes med is og sies op i et champagneglas uden is. Herefter toppes med en tør champagne og pyntes med citronskal og et kirsebær.

EFTER MIDDAGEN"Efter middagen er tiden inde til denne "kop kaffe" som et springbræt til aftenens fest. Cocktailen er sødlig med en let bitterhed fra både kaffelikøren og muskatnødden" siger Kasper Riewe Henriksen.

"Sailors Coffee"4 cl. Ron Zacapa 232 cl. Heering Coffee1 cl. kondenseret mælk (mælk indkogt med sukker)

Den kondenserede mælk røres i de to øvrige produkter, så denne opløses. Herefter shakes det hele med is og sies op i en lille kaffekop eller cocktailglas uden is. Til slut rives lidt muskat over cocktailen.

NYTÅRSBRAGET"Efter kl. 24 når nytåret er blevet skudt ind, og vi har stået stivfrosne og kigget mod himlen, kan det være rart at komme ind til noget at varme sig på. Derfor har jeg valgt en varm cocktail som det sidste bud på en nytårscocktail", siger Kasper Riewe Henriksen.

"Whisky Toddy"6 cl. Johnnie Walker Black Label2 cl. friskpresset citron9 cl. varm Ginger Beer2 tsk. honning2 skiver ingefær1 drys kanel

Stød ingefæren i bunden af glasset og tilsæt alle ingredienser undtagen whisky. Omrør til honningen er opløst og si drinken over i et varmt glas med whisky. Pynt cocktailen med en appelsinskive med nelliker og en kanelstang.