brunkager blomsterberg
Desserter

Mette Blomsterbergs brunkager

af Mette Blomsterberg 10. december 2016
Foto: Lars Ranek
Brunkager og fine nisser er nogle af de juleopskrifter, Mette Blomsterberg deler i denne uges Søndag. Her får du opskriften på de luksuriøse brunkager med pistacie og mandel.

DET SKAL DU BRUGE

  • 250 g smør
  • 125 g lys sirup
  • 250 g farin
  • 3 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt allehånde
  • 500 g hvedemel
  • 60 g syltet appelsin i tern
  • 150 g smutttede mandler
  • 25 g usaltede pistaciekerner
  • 2 tsk. potaske
  • 1 spsk. koldt vand
  • Termometer

 

Brunkager hører julen til - og her får du Mette Blomsterbergs egen opskrift. Hun har gjort de klassiske småkager ekstra lækre med pistacier. Opskriften giver 'nok til hele julen', som hun selv fortæller.

 

Opskrift - sådan laver du brunkager

 

1. Kom smør, sirup og farin i en lille gryde og smelt det ved middelvarme under omrøring, til det er ca. 70° (brug et termometer). Tag gryden af varmen. Rør potaske og vand sammen i en kop og tilføj det til den varme blanding.

2. Bland kanel, nellike, ingefær og allehånde i hvedemelet i en skål. Tilsæt syltet appelsin, mandler og pistaciekerner.

3. Tilsæt tørblandingen til den varme blanding og ælt det kort sammen, til dejen er ensartet. Anvend gerne en røremaskine.

4. Kom dejen i en firkantet beholder med lige sider på 18 x 18 cm foret med bagepapir i bunden og på siderne. Pres dejen godt ned, så den fylder formen helt ud. Læg ligeledes bagepapir på som top.

5. Lad det afkøle ved stuetemperatur til næste dag, hvor dejen udskæres i fem lange ”baner”.

6. Skær hver bane i tynde, men hele skiver. Læg dem på bagepapir og bag dem i ovnen ved 180° i 9-12 minutter.

7. Lad brunkagerne køle af på en bagerist. Opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

Flere brunkager? Prøv denne opskrift med frugt.

1 dej = 6 slags småkager

Grunddej til småkager Ca. 60 tynde stk. 125 g sukker 250 g mel 125 g smør 1 æg Hæld sukker og mel i en skål. Hak smørret ned i de tørre ingredienser og smuldr det. Saml dejen med ægget. Rul dejen til to pølser, pak dem i film og læg dem på køl i ca. 1 time. Skær dejen i tynde skiver og læg dem på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 7-14 min. ved 200 grader - bagetiden varierer afhængigt af ovnen - og afkøl på en rist uden bagepapir,
Kryddersukkerkager CA. 60 TYNDE STK. 1 portion grunddej DRYS: 2 tsk kanel ½ tsk kardemomme ¼ tsk stjerneanis ¼ tsk stødte nelliker 2 spsk fint rørsukker Skær dejen i skiver og læg dem på bageplader. Bland krydderier og sukker sammen og drys det over kagerne, der bages i 7-14 min. ved 200 grader – bagetiden varierer afhængigt af ovnen. Afkøl på en rist uden bagepapir.
Kirsebærkys CA. 35 STK. 1 portion grunddej 1 lille glas amerenakirsebær, ca. 20 kirsebær Form dejen til små kugler a ca. 15 g. Sæt kagerne på bageplader med bagepapir, tryk en lille fordybning i, og sæt et halveret kirsebær i. Bag kagerne i ca. 14 min. ved 200 grader – bagetiden varierer afhængigt af ovnen – og afkøl på en rist uden bagepapir.
Mandelbidder CA. 60 TYNDE STK. 1 portion grunddej DRYS: 50 g mandler Skær dejen i tynde skiver og læg dem på bageplader med bagepapir. Hak mandlerne fint, drys dem over kagerne, og tryk dem lidt ned i dejen. Bag dem i ca. 10 min. ved 200 grader – bagetiden varierer afhængigt af ovnen – og afkøl på en rist uden bagepapir.
Chokoladekager CA. 60 TYNDE STK. 1 portion grunddej 50 g chokolade 2 spsk piskefløde 25 g smør Evt. glasur Skær dejen i skiver og læg dem på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 7-14 min. ved 200 grader – bagetiden varierer afhængigt af ovnen – og afkøl på en rist uden bagepapir. Hak chokoladen og smelt den i en lille gryde med piskefløde og smør. Pynt kagerne med chokoladecremen og evt. lidt glasur.
Glasurkager CA. 40 STK. 1 portion grunddej 75 g flormelis Lidt æggehvide eller vand Skær dejen i skiver og læg dem på bageplader med bagepapir. Bag kagerne i 7-14 min. ved 200 grader – bagetiden varierer afhængigt af ovnen – og afkøl på en rist uden bagepapir. Rør flormelis og æggehvide eller vand sammen, hæld glasuren i en sprøjtepose med en lille tylle og pynt kagerne.

Andre lækre opskrifter