Desserter

Hindbær-vandmelon-brus

af Susanne Palmqvist 12. juli 2011
Foto: Anders Schønnemann
Vandmelon og hindbær er en skøn kombination, her som en frisk puré hældt over is og toppet med en sød mousserende vin. Nem og meget frisk i sommervarmen. Brug den som dessert eller bare, når du har lyst til noget godt

(4 glas)300 g vandmelonkød uden kerner og skal250 g friske hindbær (frosne kan bruges)fintrevet skal af 1 økolime(eller ½ økocitron)ca. ½-1 l god vaniljeis1 lille flaske mousserende vin, f.eks. Moscato d'Asti eller en halvsød cremant (eller Sprite eller danskvand med brus, hvis det skal være alkoholfrit)Skær skallen af vandmelonen, og skær kødet i store terninger. Fjern evt. kerner. Stil dem koldt, evt. ½-1 time i fryseren. Blend dem med hindbærrene til en tyk grød så sent som muligt. Smag til med lime- eller citronskal, så smagen er frisk. Anret 2-3 kugler is i høje glas, og hæld frugtpureen over. Hæld ½ dl mousserende vin i hvert glas ved bordet, så det bruser flot op. Den søde vin giver nok sødme til desserten. Bruger du danskvand, kan frugtpureen tilsættes lidt sukker eller honning. Servér med lange skeer og evt. sugerør.RELEVANTE LINKS