burger
Aftensmad

Portobello-burger med syltede rødløg og grove fritter

af Camilla Zarah Lawes 6. april 2022
Foto: Columbus Leth
Portobellosvampene bruges her som et alternativ til burgerboller. Her får du opskriften på portobello-burger med syltede rødløg og grove fritter
4 personer
Tid i alt 30 min

PORTOBELLO-BURGER

  • 8 store portobellosvampe
  • 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 500 g hakket oksekød
  • olie til stegning
  • 4 store tomater
  • 1 hjertesalat

GROVE FRITTER

  • 4 store bagekartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 3 spsk. sesamfrø

SYLTEDE RØDLØG

  • 2 rødløg
  • 4 spsk. sukker
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. balsamicoeddike

1. Rens svampene, og steg dem ved høj varme på begge sider i olie på en pande. Skru ned for varmen, og læg et stykke bagepapir over svampene. Steg i 10 minutter, til svampene er møre. Drys med sesamfrø.

 

2. Grove fritter: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, skær dem i både, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt, peber og sesamfrø. Bag dem i ovnen i ca. 35 minutter.

 

3. Syltede rødløg: Pil løgene, og skær dem i både. Kog sukker, vand og eddike op i en lille gryde. Tilsæt løgene, når sukkeret er smeltet. Bring i kog, og sluk for varmen.

 

4. Form kødet til 4 bøffer, og steg dem i olie på en pande i 5-7 minutter på hver side. Skyl tomaterne, og skær dem i grove tern. Skyl salaten. Brug de stegte portobellosvampe som burgerboller, og saml bøffer, tomat, salat og syltede rødløg mellem dem. Servér den lækre burger med grove fritter.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Frikadeller med spicy nudelsalat - Få opskriften her

Tirsdag: Kylling i karrysauce med grønne bønner - Få opskriften her

Onsdag: Fyldte laksefileter med tigerrejer og spinat - Få opskriften her

Torsdag: Kødsauce med grøntsager og kinaradisepasta - Få opskriften her