Laksesalat med havrekerner og grape
Mad

Laksesalat med havrekerner og grape

6. september 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
En lækker og fyldig salat der kun tager 20 minutter at lave. Så bliver det ikke nemmere på en mandag. Du kan få havrekerner i helsekostbutikker, men kan du ikke få fat i dem, kan de sagtens erstattes med andre korntyper såsom byg eller spelt. Her får du opskriften på laksesalat med havrekerner og grape
4 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 dl havrekerner
  • 2 fennikler
  • 1 bakke blandet salat
  • 2 grapefrugter
  • 2 avocadoer

HONNING-DIJON-DRESSING

  • 3 spsk. god mayonnaise
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. grovkornet sennep
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

  • 1 håndfuld mandler
  • 4 skiver varmrøget laks

Opskrift - sådan laver du laksesalat med havrekerner og grape

1. Kog havrekerner i letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Lad dem køle let af.

2. HONNING-DIJON-DRESSING: Rør ingredienserne sammen i en skål, og smag til.

3. Rens og halvér fennikler, og snit dem i papirtynde skiver på tværs. Bland havrekerner og fennikelskiver i en skål, og vend honning-dijon-dressingen i. Skyl og afdryp salaten, og vend den i skålen. Skær skallen og den hvide hinde af grapefrugten med en skarp kniv, og frigør frugtkødet i små fileter. Flæk avocadoer, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver.

4. SERVERING: Anret salaten på et fad, og top med avocado, grape­frugt og laks plukket i mindre stykker. Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Drys dem over salaten, og servér.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Krydrede kyllingevinger med coleslaw og kartoffelbåde – Få opskriften her

Onsdag: Svampesuppe med serranoskinke – Få opskriften her

Torsdag: Ratatouille-tærte med squash –
Få opskriften her

Fredag: Banh mi-fyldte søde kartofler – Få opskriften her

Læs også