torsk
Aftensmad

Bagt torsk med dampet spidskål og koriander

af Marie Melchior 2. marts 2022
Foto: Line Falck
Madplan for uge 35: Ugens mandagsopskrift er bagt torsk med dampet spidskål og koriander. Få opskriften her
4 personer
Tid i alt 28 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 800 g torskefilet
  • 3 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 lille bundt citrontimian

DAMPET SPIDSKÅL

  • 1 spidskål
  • 1 spsk. hele korianderfrø
  • 25 g smør

TILBEHØR

  • 1 kg små kartofler

TIL SERVERING

  • 1 bundt koriander
  • 1 citron

Fisk er sundt og godt, og når du tilbereder torsk i ovnen, er den klar på ingen tid.

1. Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.

 

2. Torsk: Tænd ovnen på 200°. Skær torsken i 4 lige store stykker, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med salt, peber og hakket citrontimian. Bag torsk i ovnen i ca. 8 minutter.

 

3. Dampet spidskål: Fjern de yderste blade af spidskålen. Skyl spidskålen, halvér den på den lange led, og snit den helt fint. Knus korianderfrø i en morter, og steg dem i afbruset smør i en gryde i 1 minut. Tilsæt spidskål, skru ned for varmen, og damp kålen i 6-8 minutter. Vend rundt i den med en grydeske. 

 

4. Servering: Hak koriander, og vend det i kålen lige før servering. Anret den bagte torsk med dampet spidskål, kogte kartofler og citron skåret i både. 

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Onsdag: Kødboller med linguine og stegte tomater - Få opskriften her

Torsdag: Urtemarineret lammefilet med stegte grøntsager - Få opskriften her

Fredag: Lynstegt svinekød med aubergine og grønne bønner - Få opskriften her

Andre lækre opskrifter