spidskål

Alle artikler om spidskål

Indholdet fortsætter under annoncen

Spidskål er en mild måde at få kål på

Spidskål er en af de milde former for kål. Derfor er den en oplagt mulighed til at komme i gang med kål, der er noget af det sundeste, man kan spise. Selv for folk, der har problemer med smagen af kål, er spidskål en lækker og mild slags kål at tilberede, og mulighederne er mange

Kål er ved at vende stærkt tilbage til den daglige menu. Efter mange år hvor den har været forvist til historier, om dengang bedstemor var barn, og de fik kål til det stod dem ud af ørerne, er denne sunde spise stormet tilbage, i takt med det nordiske køkkens popularitet. Dog kan smagen for mange være svær at komme i gang med, og her er spidskål en oplagt mulighed. Spidskål er en meget mild form for kål, og den er nem at tilberede. Og om man så vælger at stege, dampe eller spise den rå, kan de fleste få glæde af spidskål. Til kød og fjerkræsretter er spidskål rigtig godt, men også til sødere salater med f.eks. æbler og appelsiner giver spidskål et pift i kålretningen, og samtidig booster spidskål en hver rets sundhed. Spidskål er fyldt med vitaminer, og det er derfor en god ide at tage højde for dette i tilberedningen, så man f.eks. ikke udkoger dem gennem længere tid, men putter kålen direkte i det kogende vand. Til grillretter som eksempelvis grillpølser er spidskålslaw en rigtig lækker form for tilbehør, der igen hæver friskheden og sundhedsfaktoren i en middag, der ellers kan være lidt tung at danse med. Spidskål giver rigtig mange tilberedningsmuligheder, og det høje indhold af vitaminer gør det til en super nem spise, selv for dem, der har det svært med kål, og som derfor har holdt sig væk fra denne super spise