Andebryst med abrikoser
Aftensmad

Andebryst med abrikoser, stegte kartofler og rosenkål

af Camilla Zarah Lawes 21. februar 2022
Foto: Columbus Leth
Skøn and, hvor saucen får et sødligt strejf med appelsin og kanel. Få opskriften på andebryst med abrikoser, stegte kartofler og rosenkål her
10 min 4 personer

ANDEBRYST

  • 2 andebrystfileter a ca. 250 g
  • saft af 2 appelsiner
  • 3 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk. kanel
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. majsstivelse

KARTOFLER OG ROSENKÅL

  • 700 g kartofler
  • 20 g smør + 1 spsk. olivenolie til stegning
  • 400 g rosenkål

TIL SERVERING

  • 50 g hasselnødder
  • 10 tørrede abrikoser

1. Kartofler og rosenkål: Skrub kartoflerne, og kog dem i ca. 18 minutter, til de er møre.

 

2. Andebryst: ænd ovnen på 180°. Rids skindet på andebrysterne, og steg dem på en tør pande med skindsiden nedad, til skindet er gyldent. Vend dem, og steg dem i 3 minutter. Læg andebrysterne i et ovnfad foret med bagepapir, pres appelsinsaft over, og hæld bouillon ved. Krydr med kanel, salt og peber. Steg andebrysterne i ovnen i ca. 10 minutter. Hæld væden fra fadet over i en lille gryde, og lad andebrysterne hvile, til de skal serveres. Rør majsstivelse sammen med lidt vand, og rør det i gryden. Kog det sammen til en jævn sauce.

 

3. Kartofler og rosenkål, fortsat: Steg kartoflerne gyldne i smør og olie på en pande. Pil de yderste blade af rosenkålene, og lad kålene stege med på panden i 3 minutter.

Servering: Skær andebryst i skiver, og drys med hakkede nødder og abrikoser. Servér med kartofler, rosenkål og sauce..

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta - Få opskriften her

Tirsdag: Mørbrad og rødkålssalat med perlespelt og appelsin - Få opskriften her

Torsdag: Frikadeller med julesmag og lun kartoffelsalat - Få opskriften her

Fredag: Flæskesteg med bagte rodfrugter og jordskoksalat - Få opskriften her

Læs også