Nem ærtesuppe til hverdagsmenuen.
Aftensmad

Ærtesuppe med osteknas

af Julie Hey 7. februar 2022
Foto: Bjørn Jakobsen
Her får du en opskrift på ærtesuppe med osteknas! Perfekt som hverdagsmad og ekstra lækker, når det er sæson for lækre danske ærter.
Tid i alt 20 min

Ingredienser til ærtesuppe med osteknas

  • 1 bdt. forårsløg
  • 15 g smør
  • 400 g ærter, evt. frosne
  • 5 dl hønsebouillon
  • 8 store rejer
  • Cremefraiche 38%, gerne økologisk
  • Salt, peber
  • ½ dl friske ærter

Parmesanrør:

  • 1 dl revet ost
  • evt. parmesan
  • Røget paprika

Sådan laver du ærtesuppe med osteknas

  1. Lav parmesanrørene først: Vend osten med paprika og fordel det i 4 striber på en bageplade med bagepapir.
  2. Tænd ovnen på 200 grader og bag ostestriberne i ovnen i et par min. Tag dem ud og rul dem forsigtigt om et glas evt. et krydderiglas.
  3. Lad dem tørre og servér de sprøde parmesanrør til suppen.
  4. Skyl og rens forårsløgene og skær dem i skiver. Smelt smørret i en gryde og tilsæt ærter og forårsløg. Vend grøntsagerne rundt, tilsæt bouillon og lad det koge i 10 min. Blend suppen til ensartet konsistens.
  5. Stil suppen på køl.
  6. Pil og skær rejerne i mindre stykker og rist dem i smør på panden i 2 min.
  7. Rør ærtesuppen med cremefraiche og pynt med lune rejer, hakkede friske ærter og de sprøde rør.

Variér din ærtesuppe

Der findes et hav af måder at variere en ærtesuppe, se bare i listen herunder med andre spændende ærtesupper.