https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2012/07/1227-madplan/1227-mad-onsdag-copy-2.jpg
Mad

Ærtesuppe med basilikumcreme

5. juli 2012
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er ærtesuppe med basilikumcreme. Få opskriften her

Skøn og sund ærtesuppe. Basilikumcremen giver et dejligt pift i den søde suppe. Du kan også toppe med blød gedeost eller bare nøjes med suppen.

Ærtesuppe til 2 personer:

100 g kartoffel i terninger
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
lidt olie til stegning
8 dl grøntsagsbouillon
250 g ærter, optøede
2 spsk. citronsaft
salt

Endvidere:

100 g drænet yoghurt 10 %
1 håndfuld basilikum
salt

Tilbehør:

godt brød, ristet eller grillet

Sådan gør du:

Sautér kartoffel, løg og hvidløg i en smule olie i en stor varm gryde, uden at det tager farve. Hæld bouillon på, og lad din ærtesuppe simre under låg i 10-15 minutter, eller til grøntsagerne er helt møre. Kom ærter i suppen, og lad den akkurat koge op. Blend din ærtesuppe med en stavblender, og smag til med citronsaft og salt.
Blend imens yoghurten med basilikum, og smag til med salt.
Servér ærtesuppe med basilikumcreme og grillet eller ristet brød

Læs også