Så meget betyder musik for dit barns udvikling - del 2
Foto: Istockphoto
Rolling Stones eller Åh Abe?
Selv de mindste børn er meget taknemmelige og åbensindede, hvad angår musik. Du har måske prøvet at spille musik for dit barn, som enten beroliger det eller gør det utrygt. På den måde åbner musikken op for nogle forskellige stemninger i barnet.
Læs også: Babys mentale udvikling
Det kan være meget forskelligt fra barn til barn, hvilken musik der opfattes som god eller dårlig. Der må man prøve sig frem.
Hvad er god børnemusik?
Ifølge Anne-Marie Hassing er god børnemusik noget, der udvikler og stimulerer barnets sanser og giver lyst til at bevæge sig - hvilket er sundt for både krop og sjæl.
Læs også: Børns overvægt går ud over motorikken
- God børnemusik giver stemning, følelser og lyst til bevægelse, og i nogle tilfælde - som f.eks. med Sigurd Barretts musik - lærer man også noget mere, siger hun.
Måske har du følelsen af ikke at være specielt god til at synge, men det behøver ikke være en begrænsning for at skabe sangglæde hos dit barn, fastslår musikpædagogen. Så længe du viser en glæde ved at synge og bevæge dig til musik.
Syng for dit barn allerede før fødslen
Anne-Marie Hassing anbefaler, at man tidligt synger og nynner for barnet, fordi barnet kan genkende ens stemme og de sange, man synger. Det er med til at skabe nogle tidlige bånd mellem forældrene og det lille barn, og den første musikalske base er allerede lagt.
Læs også: Gravid uge for uge - sådan udvikler dit foster sig
Et lille fosters høresans fungerer allerede omkring uge 20. Det sanser først moderens hjerterytme, og derefter følger det også stemmer og yde udefra. Mange mødre synger og nynner da også for barnet, allerede inden det kommer til verden- måske fordi de ubevidst føler, at der via lyde skabes en særlig kontakt med barnet samt tryghed og nærvær.
Musik fremmer selv spædbarnets motorik
Og der er ingen grund til at stoppe, når barnet er født, understreger Anne-Marie Hassing:
Læs også: Motorik - hvad kan din baby hvornår?
- Barnet har ligget 9 måneder i mors mave. I slutningen har det været rigtig trangt og trygt derinde, og alt har været dejligt afgrænset. Når barnet bliver født, kan det slet ikke finde ud af, hvor det starter og stopper. Men hvis man stryger barnet over ryggen, benene, armene og ansigt, leger bevægelseslege og synger 'fagte'-sange, fra barnet er spædt, hjælper det med at give kropsbevidsthed og styrke motorikken. Husk at holde øjenkontakten imens - det forstærker kontakten og koncentrationen, slutter hun.
Læs også:
14 slags legetøj der udvikler dit barn
16 babytegn der styrker dit barns sprog
Så meget betyder musik for dit barns udvikling - del 1
7 øvelser der styrker babys motorik:
7 øvelser der styrker babys motorik
Artiklen indeholder affiliatelink