Dit liv

Viviana blev fyret, fordi chefen ikke kunne modstå hende: "Du ødelægger mit ægteskab"

Viviana Vidal Iversen blev udsat for grov sexisme i sit første job som arkitekt. Hendes chef var tiltrukket af hende, men ville ikke have ødelagt sit ægteskab. Så fyrede han hende i stedet.

Fortalt til Amanda Stensgaard

Da jeg var 22 år tog jeg på udveksling i Danmark.

Jeg er født og opvokset i Colombia, som er et meget mandschauvinistisk samfund, hvor kvinder mest af alt ses som sexobjekter. At man i Danmark kunne gå i en kort sommerkjole på gaden uden at blive råbt efter, overraskede mig.

Her oplevede jeg, at kvinder blev respekteret. Det var helt nyt for mig.

Senere startede jeg på Arkitektskolen og kom i 1996 i praktik på en tegnestue. Det gik vildt for sig, når der var fester, og på studieturene drak alle sig fulde og var sammen på kryds og tværs. Jeg lærte hurtigt, at der var nogle mænd, man skulle holde sig fra, og det var ikke unormalt at blive lagt an på af chefen.

Men mandagen efter fredagsbar var det hele altid glemt. Det var der, jeg begyndte at indse, at det med respekten måske var en illusion.

Da jeg senere var færdiguddannet og kom ud på arbejdsmarkedet, fik jeg det bekræftet.

I 2001 fik jeg job på en tegnestue, hvor jeg i forvejen kendte chefen lidt. Jeg var faldet i snak med ham, da han var udvekslingsstuderende i Bogotá på samme universitet, hvor jeg gik, og det var faktisk ham, der fortalte mig om arkitektskolen i København.

Jeg havde derfor tillid til ham og troede, vi var venner. 

Sexisme på arbejdspladsen

De seneste uger har en række modige kvinder rejst en vigtig debat om sexisme og chikane i mediebranchen og på Christiansborg. Men det foregår i alle brancher. Tal fra 3F viser, at 20 procent af fagforeningens kvindelige medlemmer har været udsat for sexchikane fra enten chefer eller kollegaer. I hotel- og restaurationsbranchen er mere end halvdelen af de kvindelige elever blevet udsat for uønskede tilnærmelser eller krænkelser. Og i IT-branchen sker det for mere end fire ud af ti kvinder. 

I femina bringer vi en række vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet, at deres arbejdsplads ikke var et trygt sted at være. Det her er deres historier.

Der gik dog ikke længe, før han begyndte at kommentere mit udseende. Han havde skrivebord bag ved mig, så det omhandlede ofte mit hår. Min chef vidste godt, at jeg var blevet mor året før, og det fik ham til at sige ting som: ”Du ser godt nok træt ud i dag” eller ”Du får nok ikke meget sex derhjemme for tiden”.

LÆS OGSÅ: "Det starter jo ikke med en voldtægt i kopirummet"

Det gjorde, at jeg begyndte at tænke meget over, hvordan jeg så ud. Jeg vidste, at min daglige bedømmelse ventede, og det stressede mig og påvirkede mit humør. Jeg følte pludselig, at jeg igen blev set som det objekt, jeg kendte fra mit hjemland.

Blackout

I dag har arkitekterne en rigtig fagforening, men det havde vi ikke dengang. Jeg ringede derfor til Danske Arkitektvirksomheder, der er en brancheorganisation for private arkitektvirksomheder. Svaret fra dens jurist var, at jeg bare skulle sige fra. Det måtte være min egen kamp.

Men jeg var dødbange for at miste mit job og få skudt i skoene, at jeg var en dramatisk kvinde. Min chef vidste jo allerede, at jeg var opvokset i Sydamerika, og det fik ham ofte til at beskylde for mig at være følsom og temperamentsfuld.

På et tidspunkt holdt min chef en mindre fest hjemme hos sig selv. Da jeg var på vej hjem, kom han efter mig og sagde, at han havde lyst til at have sex med mig. Først grinede jeg lidt og sagde, at det skulle vi ikke, og det var han egentlig enig i.

Han havde kone og tre børn, så han vidste godt, at det var forkert, sagde han.

Nogle måneder efter var vi igen til fest. Denne gang til julefrokost, hvor vi spiste og bowlede og endte på et diskotek. Derfra har jeg blackout. Jeg ved ikke, om nogen har puttet noget i min drink, men jeg husker ingenting. Ikke før dagen efter, hvor jeg vågnede i en hotelseng uden tøj på.

Jeg var alene og forvirret, så jeg løb ned og spurgte receptionisten, om hun vidste noget. Hun kunne give mig navnet på ham, der lige var gået og havde betalt for det hele. Min chef.

BLÅ BOG

Viviana Vidal Iversen er uddannet fra Arkitektskolen i København.

Hun er 49 år gammel.

Hun bor i København, hvor hun har sit eget arkitektfirma og er aktivt medlem af Akademisk Arkitektforening i København.

Jeg havde lyst til at drukne mig selv i Søerne på vej hjem. Jeg anede ikke, hvad der var sket. Var jeg blevet voldtaget? Havde jeg selv indvilliget i det uden at kunne huske det? Jeg havde lyst til at spørge ham, hvad der præcist var sket, men jeg turde ikke, fordi jeg var angst for at blive beskyldt for det hele.

LÆS OGSÅ: Mette fik at vide, at hun skulle give fem mænd et blowjob

Da jeg kom tilbage på arbejde efter nytår, var der meget stille på tegnestuen. Han kom hen og sagde, at vi skulle have en samtale, og på hans skrivebord lå der en konvolut med mit navn på. Det var selvfølgelig en fyringsseddel. Da jeg spurgte hvorfor, svarede han, at det vidste jeg vel godt.

Han sagde, at han ikke kunne holde ud at se på mig, og at jeg ville ødelægge hans ægteskab, hvis vi fortsatte med at arbejde samme sted.

Jeg vidste, at det var ulovligt at bruge som fyringsgrundlag, men da jeg konfronterede ham, truede han med at fortælle kollegerne, at det var mig, der havde lokket ham med op på hotelværelset. Han var chefen. Han havde magten.

Månederne efter havde jeg det enormt dårligt. Jeg ville ikke ansættes på endnu en tegnestue af frygt for, at det skulle ske igen. I stedet begyndte jeg at arbejde sammen med min daværende mand, som havde sin egen virksomhed.

Så sad jeg og tegnede derhjemme og fulgte vores piger i skole og børnehave. Det var det, jeg kunne. I mange år var mit liv præget af angst for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Da jeg sad derhjemme, forsøgte jeg at skrive et brev, hvori jeg forklarede det hele. Denne gang var det stilet til Arkitektforeningen, der værner om arkitektfaget og dets rolle i byggebranchen.

Men jeg endte med ikke at sende det, fordi jeg huskede mig selv på det, Danske Arkitektvirksomheders jurist tidligere havde sagt. At det var min egen skyld.

Jeg ved, at sexisme findes. Jeg har oplevet det på egen krop for mange år siden. Og angsten for at opleve det igen forfølger mig stadig den dag i dag.

Læs mere om: