Er det naivt af mig at længes efter at blive gift, når risikoen for skilsmisse er så stor? Sikkert. Men jeg er ligeglad

Signe Larsen er journalist og podcastvært på femina. Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

– JEG SKAL GIFTEEEES!

Kan du se den ikoniske scene fra 'Anja efter Viktor'? for dig? Viktor har lige friet til Malene i Dyrehaven, og nu springer hun rundt i græsset som et lykkeligt forårslam og råber for sine lungers fulde kraft:

– Jeg skal giftes! YES! Jeg skal giftes! Har I hørt det alle sammen?

Senere bliver hun godt nok forladt ved alteret af Viktor, som stikker af med Anja, men det er en helt anden historie. Pointen er, at jeg følte en kæmpe trang til at reagere fuldstændig som Malene, da min kæreste friede til mig for et par måneder siden.

Bogstaveligtalt havde jeg lyst til at råbe ud fra hustagene, at jeg var blevet forlovet. Så lykkelig var jeg. Og sådan gik det altså til, at min kæreste og jeg på skift stod på kanten af en klippetop på et bjerg i Japan og genskabte scenen fra filmen en til en.

Jeg har egentlig aldrig haft en decideret drøm om at blive gift en dag. Om et storslået bryllup med hvid prinsessekjole og brudevals. Men da jeg blev forelsket i min kæreste for omkring 3,5 år siden, følte jeg pludselig en kæmpe længsel.

For hvad er egentlig mere romantisk end at love hinanden “for evigt”?

Da jeg gik i gang med at skrive den her tekst, troede jeg, at jeg nemt ville kunne forklare, hvorfor jeg længes efter det. Men sandheden er nok, at jeg ikke rigtig kender svaret – særligt alle de nedslående skilsmissestatistikker taget i betragtning.

I virkeligheden burde jeg jo nok ikke satse hele min opsparing på, at vi skal være sammen “til døden os skiller”. I hvert fald ikke hvis man kaster et forsigtigt blik på Danmarks Statistik.

Sidste år fandt 32.861 vielser sted og til sammenligning 12.856 skilsmisser. Rundt regnet ender fire ud af ti ægteskaber altså i skilsmisse. Og risikoen ser ud til at være størst de første år efter den juridiske sammensmeltning. Sådan har det i øvrigt set ud i mange år efterhånden.

Og nå ja, så er ægteskabet jo også bare en ældgammel patriarkalsk institution, der historisk set har markeret kvindens overgang fra at være én mands ejendom til en andens.

Alligevel længes jeg.

Og jeg må indrømme, at jeg blev en smule provokeret, da vi her på femina for et par måneder siden bragte en klumme af Nomi Forchhammer, som skrev, at “det er langt mere romantisk, bekræftende og livsomvæltende at tage et realkreditlån sammen end at blive gift.”

Nu har min kæreste og jeg faktisk også et milliondyrt lån i banken, og det er da absolut livsomvæltende og bekræftende at få fingrene i en andelslejlighed på Nørrebro, men “romantisk” ville jeg ikke kalde det at optage et lån sammen.

Møder med bankrådgiveren, overvejelser om rådighedsbeløb og excel-ark med opgørelser over faste udgifter er virkelig det mest usexede i hele verden, hvis du spørger mig.

Det er heller ikke mere end et par uger siden, at internettet verden over gik i selvsving, efter at britisk Vogue bragte en artikel under overskriften: Is having a boyfriend embarrassing now?

At have en (mande)kæreste er ikke længere det statussymbol, som det engang var. Det er nærmere pinligt at vise frem, lyder konklusionerne, som min kollega Julie Voldby Bruun også skrev om her.

Og nej, kvinder har heldigvis ikke længere brug for en mand for at kunne eje jord eller åbne en bankkonto. Vi har faktisk ikke brug for mænd, period.

Men vi har stadig brug for at elske og blive elsket, måske endda mere nu end nogensinde før? Så hvad skete der lige med romantikken?

Livet føles så ustabilt i øjeblikket, mens krig og ufred og klimaforandringer og produktivitetsstigninger gennemsyrer vores samfund. Jeg synes ikke, det er så skidemærkeligt at længes efter tryghed og tosomhed. At jeg skal giftes med mit udvalgte menneske føles som den bedste forsikring, jeg nogensinde har tegnet.

For mig har det ikke noget med nogle juridiske fordele eller praktiske omstændigheder at gøre. Så privilegeret er jeg.

Jeg vil giftes med min kæreste, fordi det for mig symboliserer, at vi vælger hinanden til i en verden, hvor vi efterhånden er blevet alt for gode til at vælge os selv til før alle andre.

Vi spiller hovedrollen hver eneste dag. Vi mærker efter, siger nej og aflyser planer, som det passer os. Vores identitet er i dag dybt forankret i uafhængighed, selvstændighed og selvrealisering.

Det er alt sammen fint og godt, men hvad skete der med at stræbe efter altomsluttende kærlighed og vanvidsdrivende forelskelse? Vi er nødt til at risikere at se lidt dumme ud (sådan lidt som Malene fra Anja og Viktor-filmene), for der er stadig ufatteligt meget at vinde ved at tage chancen.

Og så kan det godt være, at det alligevel ender med en skilsmisse for mange af os, hvis man skal tro statistikkerne. Sådan er det. Egentlig synes jeg ikke, at det er dårlige odds. Måske er jeg naiv, men jeg er faktisk ligeglad.

Jeg synes til gengæld, det er meget yndigt at følges ad, som gode gamle Grundtvig skrev, og jeg glæder mig til at bruge bryllupsritualet til at cementere min hengivenhed over for min elskede. Se det er romantisk!

I mine øjne er det noget af det fineste, vi som mennesker kommer til at opleve. Ikke nødvendigvis brylluppet, men kærlighed altså. Det skal vi simpelthen huske at fejre, ellers drukner vi alle sammen bare i livets store sump af 37 timers arbejdsuger, banklån og absurde tandlægeregninger.

Selv hvis det ikke er til døden os skiller, så er det stadig det hele værd. Det håber jeg i hvert fald, og jeg øver mig generelt i at være mindre fornuftig og velovervejet – selvom jeg risikerer at ende som Malene, der i sit store skrud sidder alene tilbage på kirkens trappetrin og græder “men jeg vil giftes!”

Det er en chance, jeg er villig til at tage i kærlighedens navn, hvor cringe det nu end lyder.

Der er bare ét problem alligevel… for er der nu nogen, der kan fortælle mig, hvordan man så holder et brag af et bryllup uden at ende med en regning på 200.000 kroner?

Det går jeg stadig og leder efter svar på. Tal nu, hvis du kender hemmeligheden!