Jeg synes, det er vildere at få et realkreditlån sammen end at blive gift

Nomi Forchhammer er selvstændig kommunikatør. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har ret svært ved at forstå, hvorfor så mange af mine venner bliver gift. I princippet handler det jo om at sige ja til Gud, kirken og hinanden. Og mig bekendt er de færreste kristne på en måde, hvor det religiøse virkelig betyder noget. At blive gift i dag er snarere en måde at markere noget særligt på, og at holde den store kærlighedsfest. Det er der som sådan ikke noget galt i.

Alligevel bliver bryllupper ofte fremstillet som det smukkeste og mest romantiske, to mennesker kan gøre sammen. Men kigger man lidt dybere, er det i virkeligheden nogle af de mest støvede og patriarkalske ritualer, vi stadig dyrker, når man siger ja i kirken. Personligt synes jeg faktisk, at det er langt mere romantisk, bekræftende og livsomvæltende at tage et realkreditlån sammen.

Det skal jeg nok uddybe – men først vil jeg meget gerne minde jer om, hvad ritualerne i kirken betyder:

Tænk bare på det øjeblik, hvor faren fører den smukke brud op ad kirkegulvet. Jeg får selv tårer i øjenkrogen, fordi det er rørende. Men i virkeligheden symboliserer det, at familiens patriark overdrager kvinden til hendes nye herre. En handel mellem mænd, hvor kvinden skifter ejerskab.

Selvfølgelig ved jeg godt, at hverken mine veninder eller venner ser sig selv som en handelsvare. Ingen af dem gifter sig for at leve op til de gamle traditioner. De gør det for festen, for kærligheden og for at markere noget særligt. Og det kan jeg sagtens forstå.

Men ikke desto mindre er det præcis de gamle symboler, vi trækker med ind i nutiden, når vi holder fast i ægteskabet som den største fejring af kærligheden.

Jeg kan sagtens fremstå som en hykler i det her. Jeg var både rørt og beæret, da jeg stod som forlover til min brors bryllup, og jeg deltager gladeligt i de store dage med alt, hvad det indebærer af gaver, nyt tøj og tømmermænd. For bryllupper er de mest fantastiske, farverige og sjove fester (for ikke at tale om polterabenderne). Men netop fordi jeg elsker alt omkring festen, står kontrasten så skarpt, når jeg nu har haft lidt for meget tid til at tænke over, hvad ægteskabet egentlig betyder.

For hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg det meget ambivalent med det. For selv om ægteskabet bliver solgt som noget livsvarigt, tager vi i dag ikke løftet om “til døden os skiller” særlig alvorligt længere. Man kan trods alt blive gift ved første blik på en af vores public service-kanaler.

En skilsmisse kan endda bare klares online på borger.dk.

I mine øjne er det langt mere bindende og romantisk, når to mennesker køber bolig sammen. Men vi fejrer det overhovedet ikke i samme kaliber.

Et milliondyrt realkreditlån er nemlig ikke bare en investering i et hjem, men en økonomisk pagt, der binder liv og fremtid tæt sammen. Hvor vielsesringen mest er et gammeldags, udtjent symbol, er lånet en reel og håndgribelig afgrænsning af ens muligheder, drømme og købekraft. Har din partner gæld, hænger du på afdragene. Mister den ene sit job, rammer det jer begge. Og hvis den ene dør eller mister arbejdsevnen, skal der være styr på testamenter og forsikringer, for at banken kan være sikker på at få sine penge, så man kan beholde sit hjem.

Boligmarkedet i dag er sindssygt. Priserne er ude af proportioner i storbyerne, renterne svinger, og man sætter både opsparing og den rolige nattesøvn på spil, når man beslutter sig for at købe fast ejendom. Det her handler ikke bare om en beslutning om mursten og kvadratmeter, men om at binde sig til en fremtid, man ikke helt kender endnu. Mister man jobbet, stiger renterne, eller trænger taget til udskiftning, er man låst fast sammen i både risiko og konsekvenser.

At sige ja til et fælles lån er derfor langt mere risikofyldt end at sige ja i en kirke, hvor præsten velsigner kærligheden, men ikke nævner fællesøkonomien med et eneste ord.

Netop der ligger det, jeg synes er smukt. For kærligheden bør ikke kun vise sig i højtider og store ord, men i modet til at lægge økonomi, drømme og muligheder i samme kurv og sige: vi tør alligevel. At optage et realkreditlån sammen er i virkeligheden en langt stærkere trosbekendelse end vielsesløftet, fordi man ikke bare lover hinanden alt - man sætter hele sin fremtid ind på det.

Jeg har været sammen med min kæreste i over ti år. Vi skal ikke giftes. Til gengæld har vi et realkreditlån sammen, som vi endda lige har omlagt (halleluja for lavere restgæld). Jeg husker tydeligt, hvordan vi sad side om side med den digitale underskrift klar og i praksis sagde: Jeg er klar til at binde mit liv til dit - og til bankens - de næste 30 år. Hvis ikke det fortjener en fejring med taler, gaver og tårevædede gæster, så ved jeg ikke hvad der gør.

Så når folk spørger, hvornår vi skal giftes, trækker jeg på skuldrene. For svaret er, at vi allerede har taget springet. Ikke ind i kirken, men ind i boligmarkedet. Og det er for mig langt vildere og langt mere romantisk end et ægteskab.