En ældre mandlig kollega ville hive Sara op på et bord og danse. Så indså hun, at noget er helt galt med firmajulefrokoster

Du kender klicheerne. Snapsene på stribe, Wham, der konkurrerer med Mariah Carey i højtaleren, kollegaen, der startede for tidligt og må hjælpes ud i en taxa. Og hånden på låret, du ikke havde bedt om.

Firmajulefrokosten er en tradition for de fleste, men i flere og flere virksomheder bliver der gjort op med traditionerne – og klicheerne – ikke mindst efter Sofie Linde i 2020 fortalte om sin oplevelse på til netop en julefrokost på DR.

Det er især alkoholindtaget, der er blevet mindre, hvor flere firmaer enten har droppet stærk spiritus, men også at flere vælger at afholde julefrokosten tidligere eller holde den på alternative måder.

Sara Green er direktør i konsulentvirksomheden Pico Publish. Hun bakker som udgangspunkt op om den som en social begivenhed i en virksomhed.

– Jeg ser den primært som noget positivt, og jeg bakker op om, at sociale events og traditioner, som man samles om, er lige så vigtige i en virksomhed, som de er i en familie. Jeg tror på, at folk leverer bedre resultater og arbejder bedre sammen, hvis de også har det sjovt sammen.

Men det, som julefrokosten har repræsenteret i historisk kontekst, er hun mere skeptisk overfor.

– Det er virksomhedernes J-dag. Den har jo altid været spydspidsen af dansk drukkultur, og jeg synes, det er ærgerligt, at druk traditionelt har været vilkåret for at deltage i julefrokosten.

Selv har hun været “relativt forskånet”, når det kommer til grænseoverskridende oplevelser til firmajulefrokoster, men nogle oplevelser har gjordt indtryk, som hun også har fortalt til finans.dk.

Hun har for eksempel oplevet at være den eneste kvindelige ansatte i en IT-virksomhed blandt 25 mænd, hvor en meget ældre mandlig kollega hoppede op på et bord og flere gange forsøgte at hive hende med derop for at danse på trods af, at hun sagde nej.

– Det er ikke, fordi jeg har ar på sjælen af det, men jeg synes, at det var grænseoverskridende, og det ændrede mit syn på ham som kollega.

Hun har også oplevet, at en kollega blev meget fuld og kastede op ud over toiletterne, hvorefter historien forfulgte ham længe efter.

– Jeg har flere gange oplevet nogle kollegaer, der tydeligvis har drukket for meget til, at de har kunnet fastholde deres professionelle personlighed. Jeg synes, at det kan give folk nogle oplevelser som de måske ikke havde drømt om skulle være forbundet til deres arbejdsliv.

Mindre druk, mere fællesskab

En ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne viser, at 32 procent af de adspurgte virksomhedsledere har oplevet uønsket adfærd eller konflikter til en firmajulefrokost.

Samtidig svarer langt de fleste, at de selv begrænser alkoholindtaget og i øvrigt tilpasser deres adfærd efter, at de er ledere til en julefrokost.

Men det er ikke kun lederne selv, der har ændret adfærd. Ifølge undersøgelsen mener 34 procent nemlig, at der drikkes mindre alkohol i dag end for fem år siden.

Ifølge konsulent hos Lederne, Signe Bilde Jørgensen, er der i dag et stort fokus på at skabe en mere inkluderende festkultur, hvor alkohol fylder mindre, og bevidsthed om adfærd fylder mere.

– Det betyder ikke, at hyggen forsvinder, men at festen i højere grad handler om fællesskab frem for promille. Men det betyder, at lederne tager et stort ansvar for kulturen, når “musikken starter”.

Signe Bilde Jørgensen bider desuden mærke i, at tidspunktet for julefrokosten er flyttet i en del virksomheder, så den starter tidligere.

– Når den ligger midt i arbejdstiden, bliver det muligt for flere at deltage, fordi det ikke kolliderer med børnepasning, fritidsaktiviteter, afhentningstider eller andre omsorgsforpligtelser, siger hun.

Derudover tager flere hensyn til inklusion, når det handler om dels mad og drikke, der serveres, hvor flere har veganske eller halal-alternativer til menuen, men også alkoholfrie drikke, og at festen ikke altid kaler julefrokost, men kan hedde “årsfest” eller “vinterfest”.

– Der er helt sikkert en større opmærksomhed på, at vi skal skabe en fest, hvor alle kan være med. Og det tror jeg igen er et spejl af arbejdsmarkedet og den tid, vi lever i. Vi ser et et arbejdsmarked, som er mere diverst, og som rummer forskellige typer af præferencer, kulturelle og religiøse forskelle.

Signe Bilde Jørgensen mener, at det hænger sammen med, at arbejdslivet og privatlivet glider mere sammen, og at det smitter af på julefrokosten.

– Julefrokosten bliver i dag i højere grad set som en forlængelse af det professionelle miljø og ikke et sted, hvor normerne midlertidigt sættes ud af kraft.

Som direktør kan Sara Green i dag selv sætte rammerne for virksomhedens julefrokost.

Her forsøger hun at imødekomme ønsket om en traditionel julefrokost, men uden knald i kopirummet og opkast i potteplanten.

Virksomheden indleder i stedet julefrokosten med en social aktivitet, der ikke har alkohol i centrum.

– Der er stadig øl og vin og festlig stemning, men vi laver som regel noget andet inden. Vi har for eksempel spillet paddletennis, lavet juleklip og spillet julebanko inden middagen, hvor der var fokus på hygge, uden at alkoholen er i centrum.

Hun oplever, at der generelt er opbakning til at skrue ned for snapsen og flytte fokus til noget andet end at drikke sig fra sans og samling.

– Jeg er jo direktør, så selvfølgelig fortæller de mig ikke alt, men vi har meget få, der melder afbud, så langt de fleste dukker op og prioriterer det.

Sara Green tror derimod, at de mere traditionelle julefrokost med højt alkoholindtag kan afholde nogen fra at deltage.

– Jeg kan jo mest tale for mig selv, og selvom jeg elsker god vin og en kold øl på en festival, men jeg er ikke typen, der kan bunde 10 shots i træk, og derfor har jeg selv tidligere følt mig lidt presset af forventningen om, at man skal drikke så meget til en julefrokost, hvis man ikke vil kaldes kedelig og ukollegial.

Ikke længere årets højdepunkt

Hun mener, at der er kommet et større fokus på, at selvom man er sammen mere uformelt, har man stadig et ansvar for sine adfærd.

– Jeg tror uden tvivl, at Metoo har været med til at skærpe opmærksomheden omkring adfærd i sociale sammenhænge. Det har haft den effekt, at flere arbejdspladser er blevet bevidste om grænser og omgangstone.

Men Signe Bilde Jørgensen tror, at den primære forklaring er, at der generelt er kommet en større bevidsthed om inklusion og tryghed på arbejdspladsen.

Samtidig er hun enig i, at julefrokosten også kan være en kilde til ikke bare seksuel, grænseoverskridende adfærd, men konflikter i det hele taget.

– Når lidt over 30 procent af lederne har oplevet uønsket adfærd og konflikter i forbindelse med en julefrokost, er det et tal, man skal tage alvorligt. Det peger på, at det er et sted, hvor både ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på rammerne.

Men det understreger ifølge Signe Bilde Jørgensen også, at der netop kan være en risiko for, at et stort alkoholindtag kan skabe uønskede situationer til en julefrokost.

– De sociale arrangementer kan være sårbare, hvis forventninger og rammer ikke er tydelige nok. Derfor er det også rigtig vigtigt, at alle sammen bidrager til en god kultur. Så jeg synes, at det er rigtig godt, at vi går i den retning.

Ifølge undersøgelsen svarer 42 procent, at det ikke er årets fest, og det er ifølge Signe Bilde Jørgensen, fordi virksomhederne i dag i højere grad laver sociale arrangementer løbende.

– Julefrokosten er stadig en vigtig tradition i dansk arbejdsliv, og vi kan se, at rigtig mange stadig holder dem, og at opbakningen er stor. Men det er ikke nødvendigvis årets sociale højdepunkt, som den tidligere har været.

Tryghed i fokus

Sara Greens holdning til firmajulefrokosten er den samme, hun har haft i 10 år.

Det er derfor ikke udsprunget som følge af Metoo-bølgen i et forsøg på at

forsøge at forebygge potentielle sager om grænseoverskridende adfærd, der kunne opstå ved, at ansatte og ledere slipper hæmningerne ved stort alkoholforbrug.

Men hun oplever alligevel en stor forskel i dag.

– Jeg oplever helt klart, at min holdning opfattes som mindre rabiat end tidligere, og at der er bedre plads til at have det standpunkt, jeg har, end der var tidligere.

Hun mener, at det dels handler om Metoo, men at det især handler om, at mange i dag generelt har et større fokus på diversitet generelt.

– Det handler ikke kun om køn, men også diversitet i øvrigt, hvor der er plads til neurodivegente, introverte og forskelige kulturer. Og herunder oplever jeg, at der er kommet langt mere fokus på, at vi skal tage hensyn til hinanden, og at folk skal føle sig trygge – også til julefrokosten – uanset om det handler om seksuelle krænkelser eller et hensyn til, at man ikke spiser kød.

Hun hilser derfor tendensen med at holde julefrokost på alternative måder mere end velkommen. Men når det er sagt, vil hun alligevel gerne slå et slag for, at vi ikke går i den helt anden retning.

– Jeg synes, at vi skal passe på, at det ikke bliver alt for reguleret og kontrolleret. Der skal også være plads til dem, der gerne vil drikke øl, og for nogle betyder det virkelig meget med en julebuffet med snaps til. Det tror jeg sagtens kan kombineres med at brede fællesskabet ud, så alle kan være med.