Anne Sophie har ofte oplevet, at kvinder aldrig har den “rigtige” alder. En kommentar fra hendes chef bekræftede det

Anne Sophie Lange var i starten af 20’erne, da hun første gang oplevede, at hendes alder var en udfordring.

Det var ikke unormalt, at mænd flirtede med hende, sendte upassende beskeder eller decideret tog på hende. Men det var ikke kun den grænseoverskridende adfærd, der gjorde hende meget bevidst om sin unge alder.

Det handlede også om, hvordan hun blev set på i arbejdssammenhænge, hvor hun ofte oplevede ikke at blive taget seriøst på samme måde som jævnaldrende mænd. Også selvom de havde de samme kvalifikationer.

– Da jeg var yngre, følte jeg ofte, at det krævede en virkelig stor motor fra min side at bevise mit værd. Jeg følte, at jeg skulle være skrap og bossy og i hvert fald ikke konfliktsky, hvis jeg skulle brænde igennem.

Det var ikke, fordi hun oplevede, at det blev italesat direkte, at alder var et problem.

– Men jeg havde en følelse af, at jeg ofte kunne sidde i møder, hvor jeg enten blev afbrudt eller talt hen over eller ignoreret. Som om jeg ikke var værdig nok til at være en del af samtalen.

Selvom hun gjorde sig umage og mente, at hun havde meget at byde ind med, oplevede hun ikke, at det ikke altid blev modtaget på den måde.

– Jeg prøvede også ofte at klæde mig ældre, så jeg ikke ville blive bedømt på min alder.

– Min oplevelse er, at kvinder i højere grad er pleasere, og at vi overanalyserer mere og tænker mere på, hvad andre tænker om os. Vi er selvbevidste på en anden måde.

Et ekstra problem

Den anden “forkerte alder”, som Anne Sophie oplevede, var, da hun skulle på barsel med sit første barn. Hun var dengang selvstændig, og derfor handlede det ikke om, at nogen skulle betale hendes barsel.

Men hun oplevede, at hendes kunder bekymrede sig om, hvordan det skulle gå med deres forretning, inden de overhovedet nåede at lykønske hende med graviditeten.

– Det virkede, som om det vigtigste var, hvordan de skulle klare sig, hvis jeg skulle på barsel, mens jeg selv oplevede det vigtigste, der kan ske i livet – nemlig at blive mor.

Da hun blev gravid for anden, var hun i en fast stilling, men også her oplevede hun, at det var ildeset, at hun skulle have et barn igen.