Selvudvikling

Brev til Renée: Jeg er gift og har to børn, men er blevet forelsket i min kollega

"Jeg svarer, at jeg virkelig også elsker ham, men ikke troede, det var gengældt. Han siger så, at han ville gå fra sin kæreste, hvis jeg ville have ham." Læs denne uges brev til Renée.

 

Kære Renée,
 
Jeg er en kvinde på 35 år, gift på femte år og har to børn. Men jeg har de sidste otte år været forelsket i min kollega.
 
Vi har et meget stærkt venskab, hvor vi kan snakke om alt og grine, til vi næsten tisser i bukserne. Vi har aldrig kysset, men til en fest på jobbet sidder vi og snakker og får en cigaret, da han pludselig siger, at han elsker mig og har gjort det i mange år.
 
 
Jeg bliver helt paf og varm og spørger, hvorfor han ikke har sagt det før. Han siger, at han respekterer mig og ikke vil ødelægge noget for mig.
 
Jeg svarer, at jeg virkelig også elsker ham, men ikke troede, det var gengældt. Han siger så, at han ville gå fra sin kæreste, hvis jeg ville have ham.
 
Mandag på job er det lidt akavet. Vi går ud og ryger, og jeg spørger ham, om det var fuldemandssnak.
 
Til det svarer han, at det var det ikke. Han siger til mig, at han ved, jeg har meget at miste, og det har han også, men at han simpelt hen ikke gider at sidde tilbage som 50-årig og fortryde, at han aldrig sagde noget til mig.
 
Vi har derfor aftalt, at vi for at komme videre ved lejlighed skulle kysse for at se, om det føles rart eller ikke. Og så ved jeg ikke, om det ender med, at jeg må sige til min mand, at jeg er forelsket i en anden og må forlade ham.
 
Jeg har bare sådan en trang til at prøve at få et kys. Er det dumt? Hvad hvis jeg bliver endnu mere forelsket? Hvad skal jeg gøre?
 
Kærlig hilsen
En usikker kvinde
 
Kære Usikre kvinde,
 
Et kys, skriver du, bare et enkelt kys, og så vil du vide, hvordan du har det. Måske. Helt sikkert er det, at der er risiko forbundet med at give efter for trangen til det kys.
 
Risikoen er, at der sker det, du både håber og frygter, nemlig at du bliver endnu mere vild med din kollega, og at du har lyst til mere.
 
Hvis det sker, og du beslutter dig for at gå videre, indebærer det et farvel til kernefamilien, som du kender den.
 
Det vil være et tab ikke kun for dig, men også for din mand og dine to børn. Jeg siger ikke, at I ikke kan få det godt i en anden familiekonstellation, for det er jeg sikker på, I kan, det er der masser af familier, der gør.
 
Men I skal i så fald igennem en lang sej, sorgfuld periode, hvor alt, hvad der er velkendt og trygt, bliver rodet op, og hvor usikkerhed og sorgfulde følelser vil fylde en del. Jeg tænker, det er lige så meget de overvejelser, du skal have med indover.
 
 
Et andet aspekt er, at du har været sammen med din mand i mange år, det er selvfølgelig blevet hverdag.
 
Hverdagen kan virke kedelig og ensformig, og i den trummerum kan man godt få lyst til nyt.
 
Der er ikke meget, der kan slå følelsen af at blive set og elsket og følelsen af at være forelsket.
I det perspektiv har jeg brug for at sige til dig, at det er ret sandsynligt, at det også en dag bliver hverdag med din kollega.
 
På den anden side af alle de her vigtige overvejelser er der så trangen til et kys, forelskelsen, tanken om, at du ikke er sammen med den rigtige.
 
Vi mennesker er ikke rationelle og fornuftige, vi er følelsesstyrede, og når dine følelser peger den vej, er der nok i virkeligheden ikke så meget, der kan stoppe dig?
 
Du har allerede på nuværende tidspunkt meget dårlig samvittighed, så jeg forestiller mig ikke, du er en kvinde, der kan have en affære.
 
Derfor tænkte jeg, at en mulighed kunne være at tage din mand med på råd. Nu kender jeg ikke din mand og ved ikke, hvordan han ville reagere på at få det her at vide, men det ville være en fair måde at behandle ham på.
 
 
Det er vores handlinger, vi skal stå til ansvar for, og lige nu har du intet forkert gjort.
 
Hvis du vælger at gøre det, skal du nok ikke fortælle, at du har været tiltrukket af din kollega i al den tid, I har kendt hinanden, det vil være unødvendig sårende information.
 
Du kan bare sige, at du er blevet forelsket og har været det et stykke tid. Du har håbet, det gik væk, det gør det ikke.
 
Du kan også fortælle ham, at din kollega en dag pludselig sagde, han var vild med dig, og at I drak en øl sammen, men at intet skete. Du kan sige til din mand, at du elsker ham og jeres familie, men det andet fylder sindssygt meget.
 
Så må du jo se, hvad han siger til det hele. Måske har han selv prøvet noget lignende i sit liv? Måske vil han mene, du skal prøve det af med din kollega, idet han ikke vil have, du skal være gift med ham på samme tid, som du er forelsket i en anden? Uanset hvordan han reagerer, så har du været ærlig over for ham, og ærlighed er en rigtig vigtig ting i et ægteskab. Jeg tænker, dit næste skridt efter det vil være baseret på din mands reaktion.
 
I er gift, I har to børn sammen, I er et team, og når der kommer så store udfordringer, som den du beskriver, er det bedste måske at løse det som et team?
 
Kærlig hilsen,
Renée
 
SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.