
Jeg har smuglet vand ind i skuret, og jeg tjekker, om vi har frosne, kogte bælgfrugter i fryseren. Min mand har en helt anden holdning

Anna Mejlhede svarer på ugens brev fra en læser til brevkassen. Denne gang handler det om prepping - skal, skal ikke?
Foto: Betina Fleron
Kære Anna
Tak for Danmarks bedste brevkasse!
Med jævne mellemrum bliver jeg mindet om, at vi alle anbefales at preppe. Jeg vil gerne, og jeg synes det er en lille ting at gøre som det anbefales fra myndighederne.
Jeg har i perioder næsten smuglet noget vand ind i skuret, og jeg tjekker af og til om vi har lidt dåsefisk og f.eks. frosne, kogte bælgfrugter i fryseren. Smuglet siger jeg, for når jeg prøver at snakke med min mand om at preppe, svarer han at han ikke vil lade sig skræmme.
Jeg ER generelt nem at skræmme. Men jeg synes også det er fornuftigt at preppe. Jeg holder mig orienteret hos saglige mediekanaler. Jeg vil være taknemmelig for din mening om sagen.
Venlig hilsen prepperkonen

Kære prepperkone
Der var engang, hvor enhver, som preppede andet end en ekstra strømforsyning til mobiltelefonen, blev set på som en særling. Det kunne godt lyde, som om din mand hænger lidt fast i dét verdensbillede. Dengang, hvor verdenssituation virkede mere stabil end nu, havde mange nemlig den holdning, at det kun var hel eller halvskøre mennesker, som fandt på at opbygge lagre af mad og vand, investere i generatorer, spejderprimus og en nødradio.
I mine øjne er der stor forskel på at lade sig skræmme og så at handle proportionelt med den virkelighed, vi står i. Det scenarie myndighederne beder os om at være forberedt på, er jo ikke den totale katastrofe. Vi bliver blot bedt om at kunne klare os selv i tre døgn, hvis landets vitale infrastruktur bliver sat ud af spillet. Måske glemmer din mand de storme, oversvømmelser og skybrud, der har sat store områder af Danmark i undtagelsestilstand de seneste år?

Min mor glemte min fødselsdag. Igen. Skal jeg konfrontere hende?
Her på øen, hvor jeg bor, smiler mange lidt skævt, når man spørger, om de ”prepper.” For det har de fleste sådan set altid gjort. ”Hvis du mener det, jeg har i mit spisekammer, så er vi beredt til tænderne, og der er rigeligt til flere end os,” sagde en af mine naboer forleden. For Læsøboerne husker, de gange øen har været uden strøm og vand i dagevis på grund af uheld med et undersøisk kabel eller et lokalt vandrør. Det er ikke mit indtryk, at ”skræmt” og ”velforberedt” overhovedet har noget med hinanden at gøre. Måske snarere tværtimod. For når man ved, hvad man skal gøre i en tilspidset situation, har man også lettere ved at handle nøgternt.
Et af de bedste argumenter for at følge myndighedernes anbefaling er, at des flere mennesker der gør det, des flere ressourcer har samfundet til at tage sig af dem, som ikke har en jordisk chance for at preppe noget som helst. Sig til din mand, at det her ikke handler om at gå i panik, men det stik modsatte. Det overskud der opstår, når man ved, hvad man skal gøre, kommer jo i den grad også andre end en selv til gode.
Kærlig hilsen Anna

Jeg er kommet til at invitere min kusine med til jul hjemme hos mig. Nu har jeg fortrudt
Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.


