Jeg ved, at de ikke har planer på flyttedagen, men ingen har tilbudt mig deres hjælp

Kære brevkasse

Jeg skriver, fordi jeg snart skal flytte ind i min nye lejlighed, og det glæder jeg mig sindssygt meget til. Problemet er bare, at jeg ikke har nogen til at hjælpe mig med selve flytningen.

Boligmarkedet er ubarmhjertigt, og det er derfor sjette gang, jeg flytter på lidt over seks år – denne gang er lejligheden gudskelov ubegrænset. De forrige gange har jeg fået hjælp af forskellige veninder på skift, der (lidt modvilligt) har hjulpet med at slæbe flyttekasser og diverse møbler, og så har jeg betalt for pizza og øl som tak – på samme måde som jeg har hjulpet dem med at flytte, når de havde brug for hjælpen.

Men denne gang har ingen tilbudt deres hjælp, og jeg ved, at de fleste ikke har nogle planer på flyttedagen.

Jeg har ikke lyst til at være den krævende veninde, men kan jeg tillade mig at bede om deres hjælp til at flytte alligevel? Eller skal jeg låne penge af min familie (der ikke har mulighed for at hjælpe med flytningen på grund af afstand og alder) til at bestille flyttemænd?

Kh den hjælpeløse

Svar 1

Hej hjælpeløse

Tillykke med din nye lejlighed først og fremmest, det må være skønt. Jeg forstår godt dit flyttedilemma, men jeg ville prøve at lade være med at overtænke situationen så meget, som det lyder til, at du gør.

Det er klart, at ens venner og veninder ikke får julelys i øjnene, når nogen igen skal flytte. Det er bare ikke sådan, man gider bruge en lørdag, hvis man selv kunne vælge. Men nu er i jo venner, og man må sommetider gøre hinanden en tjeneste.

Når det er sagt, så kan du selvfølgelig ikke tvinge dem til det. Men du kunne jo starte med at oprette en forsigtig gruppechat på Messenger og spørge sødt, om der mon er nogen, der kan hjælpe dig et par timer med nogle flyttekasser. Fortæl dem, at det ville betyde rigtig meget for dig, men at der selvfølgelig ikke er noget pres.

Jeg er sikker på, at der nok skal være nogen, der forbarmer sig og møder op!

Svar 2

Kære hjælpeløse

Åh, flytninger – den moderne storbybeboers to-do, hvor man slæber sin sofa ned ad trapper, mens man forsøger at bevare både venskaber og sin lænd. Seks gange på seks år? Du har gjort din pligt. Faktisk har du gjort mere end din pligt.

Så: Kan du tillade dig at spørge dine veninder igen? Ja. Det kan du godt. At spørge er ikke det samme som at kræve, og du har jo heller ikke tænkt dig at stå med en flyttekasse under armen og et blik, der siger “nu skylder du”. Du spørger, fordi du har brug for hjælp – et ganske almindeligt menneskeligt behov.

Når det er sagt, er det forståeligt, at du er træt af at være hende, der altid flytter. Det kan godt give en følelse af at være en cirkel, der kører rundt uden pause, mens alle andre ser på. Og måske er dine veninder nået til et punkt, hvor de tænker: “Hun får sikkert andre til det – eller hyrer nogle.” Ikke ond vilje, bare en fejllæsning.

Derfor: Tag det i små, venlige trin.

Skriv en besked til dem: “Hej, jeg flytter på lørdag – jeg kunne virkelig bruge en hånd, hvis du har mulighed og overskud.”

Tilføj noget, der gør det let at sige både ja og nej uden dårlig samvittighed: “Jeg ved godt, det er en tørn, og jeg bliver ikke ked af det, hvis du ikke kan.”

Lok med den klassiske valuta: pizza, øl, cola, hvad end jeres venskaber plejer at køre på.

Og vigtigst: Vær ærlig om, at det betyder noget for dig.

Hvis de så stadig ikke har mulighed eller lyst, er løsningen ikke, at du pisker dig selv i hovedet over at være en byrde. Så er det bare tid til at aflaste din ryg og hyre nogle flyttemænd – og ja, måske låne lidt, hvis det er nødvendigt.

Men start med at spørge. Ikke på en krævende måde, men på en “jeg er et menneske, og jeg har brug for hjælp”-måde. Den slags er der ingen, der kan blive sure over – og hvis de gør, er det måske dem, der trænger til en mental flytning.