Amalie kørte træt i jagten på en kæreste. Så udviklede hun en metode, der virkede

Hun følte sig udmattet efter uendelige gåture rundt om Søerne i København. Kaffen kunne hun ofte ikke engang lide, og samtalerne var lange og trivielle.

Mændene, som hun gik ture med, havde hun opstøvet på forskellige datingapps. Det var sådan set fint nok, men det hele var svært og krævende at navigere i, syntes hun.

Amalie Norstef ville nemlig gerne finde en kæreste. Men tiden føltes knap, når hun samtidig skulle balancere studie på universitetet, job og fritidsinteresser. Og rundt om middagsbordene med veninderne gik samtalen ofte med at tale om, hvor uoverskueligt datinglivet var.

– Der må være andre måder at gøre det her på, tænkte jeg. Hvad kan jeg gøre for ikke at spilde min tid?

Hun satte sig en dag ned og åbnede en note på sin telefon. Og så begyndte hun at skrive de tanker ned, der blev starten på den systematik, hun brugte i sin søgen efter en kæreste.

En effektiv systematisk datingmetode, beskriver hun det som. Og den virkede.

Men én ting er vigtigt for hende at understrege først og fremmest:

– Hvis kemien er der, så er systematikken selvfølgelig lige meget. Men systematikken er lavet for at få et åndehul i en arena, der er fuldstændig plastret til med ghosting og ligegyldige beskeder. Jeg gjorde det for at sætte mig selv på spil i stedet for at brokke mig over, hvor hårdt det var, siger Amalie Norstef.

Dating-dogmerne

Amalie Norstef fik sin første kæreste som 16-årig, da hun gik på efterskole. Dengang tog man ikke på dates, men hang ud på boldbanerne og forelskede sig hurtigt. Der gik halvandet år, før hun faldt for en lækker guitarist fra sit gymnasieband og måtte slå op med efterskolekæresten.

Amalie og guitaristen endte med at være sammen i alt syv år. De var hinandens største kærlighed, indtil de en dag i midten af tyverne ikke længere var det.

Men hun vidste, at hun trivedes bedst i parforhold. Hun ville gerne finde en kæreste. Én, som hun forhåbentligt skulle være sammen med resten af livet.

Det var derfor, hun fandt på metoden.

– Jeg ville bjergtages. Og jeg blev så enormt provokeret, hvis jeg mødte mænd, der bare ville ses casual. Jeg ses ikke med nogen casual, jeg ses for kærlighed. Jeg dater for at finde en kæreste, og det har jeg altid gjort.

I sin note skrev Amalie først sine tanker om, hvem hun selv var, hvad hendes egne faldgruber var, og hvad hun søgte i en partner. Systematikken begyndte at snige sig ind, fordi hun følte sig presset på tid i hverdagen og ville optimere sit datingliv.

Reglerne, hun opstillede for sig selv, så nogenlunde sådan ud:

• 3 forskellige datingapps
• 10-15 minutter om dagen i alt på at swipe, svare på beskeder mm.
• Jeg skriver gerne først
• Minimum én date om ugen, gerne flere
• Første date varer 1-2 timer og lægges i forbindelse med andre planer
• 2-3 date skal være en aktivitet - noget, jeg alligevel gerne vil prøve

– Jeg kunne ikke bruge to timer om dagen på at doom-scrolle og matche med folk hele tiden. Det blev jeg virkelig træt af. Og jeg vidste også, at jeg heller ikke gad gå rundt om Søerne hele tiden. Jeg følte mig nedslidt af det gedemarked, det var at date.

Hun var i forvejen træt af at bruge sin telefon for meget i løbet af dagen, og hun gad ikke bruge mere tid på hele tiden at holde øje med nye matches og skrive beskeder frem og tilbage. Derfor satte hun en grænse på 10-15 dedikerede minutter om dagen fordelt på tre udvalgte apps.

Det blev til minimum én date om ugen, men gerne flere og op til tre. Det lyder måske af meget, men til gengæld var datesene relativt korte og altid planlagt i forbindelse med aftaler og planer, hun alligevel havde. På den måde blev dating mere integreret i hendes hverdag og ikke noget, hun skulle hive sig op til efter en lang dag.

– Hvis jeg skulle til træning klokken 16, kunne vi mødes klokken 14.30, og så havde jeg en naturlig bagkant. En anden dag skulle jeg måske hente en pakke og ville alligevel gerne prøve noget nyt bagværk på en café, og så kunne jeg invitere en date med derhen. Det kunne også være, at jeg skulle mødes med veninder til vin om aftenen, og at jeg så mødtes med en mand et par timer inden på samme restaurant eller i nærheden.

– På den måde determinerede den første date ikke udfaldet for resten af min dag. Det blev en del af mit liv. Så havde jeg heller ikke brugt en time på at gøre mig klar, for så at skulle hjem igen. Jeg slog to fluer med et smæk.

Amalie begyndte også at bruge byen mere, fordi anden og tredje date oftest stod på en aktivitet – og allerhelst noget, hun ikke havde prøvet før. Eksempelvis at se en ny udstilling eller et teaterstykke, hun alligevel gerne ville opleve.

– På den måde satte jeg ikke mit liv på pause for at lære et andet menneske at kende. Jeg kunne leve mit liv og invitere de mennesker til at være en del af det.

Man skal kysse mange frøer for at finde prinsen

Man siger, at ‘alt godt kommer til den, der venter’. Eller hvad?

Ikke ifølge Amalie Norstef. Faktisk har hun altid været enormt provokeret af det gamle ordsprog, der mellem linjerne konkluderer, at tålmodighed og tilbagelænethed belønnes.

– Jeg har igennem hele mit liv haft veninder, der har ventet. Ventet på, at han svarede. Ventet på, at han ringede. Ventet på, at han inviterede på date. Ventet på, at han spurgte, om de skulle være kærester. Ventet på lønforhøjelsen. Ventet på at skifte team. Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi venter, forklarer Amalie.

Det er efterhånden velkendt, at mange singler oplever, at det er opslidende at lede efter en kæreste – og at især endeløs swiping på datingapps kan føles håbløst.

Ifølge en amerikansk undersøgelse lavet af match.com baseret på over 5000 singlers svar, har udbrændthed, følelsesmæssige kløfter og stigende forventninger presset dating til bristepunktet.

Undersøgelsen viser, at 53 procent af singler oplever dating-udbrændthed. 46 procent har måttet tage pauser fra datingmarkedet for at genoplade, 25 procent har søgt hjælp hos venner og terapeuter, mens 16 procent svarer, at de justerede deres strategi i stedet for at give helt op.

– Da jeg begyndte at date, tog jeg mig selv i at være for laissez faire. Jeg tog mig selv i ikke at tro på det og at være ligeglad. Samtidig stopfodrede mine veninder og jeg hinanden med dårlige datinghistorier og pegede fingre af de apps, vi brugte.

– Men hvad gjorde vi egentlig selv ved det?

Derfor tog Amalie sig selv i nakkehårene, kiggede sig i spejlet og besluttede sig for at gøre det ordentligt. At gøre sig umage og få en masse erfaring.

– Jeg gav mig selv det her i gave. At finde ud af, hvad for nogle mennesker, der var derude. Folk siger også, at du skal kysse en masse frøer for at finde prinsen, og det er fuldstændig samme princip. Jo oftere, jeg smider snøren ud, jo større chance er der for, at nogen bider på.

Jo flere dates, jo større sandsynlighed for succes – for at finde en kæreste, mener Amalie.

– Ja, jeg kunne godt have brugt noget mere tid til at fordybe mig i nogle relationer. Men min intuition har bare aldrig slået fejl, og de mænd, der virkelig sagde mig noget, var jeg aldrig i tvivl om, at jeg skulle se igen.

Systematikken virkede. Amalie fandt en kæreste, som hun var sammen med i fire år. Hun oplevede selv, at da kemien slog til, røg systematikken og alt andet ud ad vinduet.

Men hun er ikke i tvivl om, at det var hendes metode, der gjorde det muligt.

Manden, hun blev kærester med, troede hun var sit livs kærlighed, men sådan gik det ikke. I stedet meldte hun sig i foråret til TV2’s datingprogram ‘Bachelor’, der lige nu ruller over skærmen. I programmet dater Amalie to mænd side om side med 15 andre kvinder.

– Det var også en fantastisk mulighed for at prøve noget andet og sætte mig selv i en situation, hvor begge parter gør sig umage, siger hun.

Om Amalie Norstef ender med at få én af mændenes sidste roser og den store kærlighed, må vi vente at se.

Til gengæld garanterer hun, at vi også i programmet får lov at opleve en kvinde, der gør sig umage og tager ejerskab over sine dates.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.