Hver gang jeg ser min veninde, bruger hun al tiden på at brokke sig over sin mand. Det er ulideligt at høre på

Kære Anna

Jeg har en veninde, som jeg ses med jævnligt. Vi er rigtig gode til at grine sammen og lave diverse aktiviteter, gå til sport eller i biografen. Mit problem med hende er bare, at hver eneste gang, der er tid til at snakke, f.eks. på cafe efter en film, så fylder hun al tiden ud med at brokke sig over sin mand.

Det er efterhånden ulideligt at høre på, og jeg kan ikke få et eneste ord indført og fortælle hende noget, som jeg måske også selv har brug for at få vendt. Nogle gange har jeg lyst til at sige til hende, at hvis hendes mand er så irriterende, må hun jo lade sig skille fra ham.

Men når jeg så ser dem sammen, virker de glade for hinanden. Jeg forstår derfor overhovedet ikke, hvad al den brok skal til for? Jeg har det, som om min veninde bruger mig som skraldespand, og så kan hun gå glad hjem til sin mand, for nu er alt ”skidtet” jo blevet hældt ud over mig.

Synes ikke det er rimeligt, at jeg skal have den rolle. Men jeg ved ikke, hvordan jeg får sagt fra.

Med venlige hilsner en træt veninde

Kære trætte veninde

Der er himmelvid forskel på at få lettet sit hjerte – og så på at vælte hele affaldsspanden. Det sidste kan ingen mennesker holde ud at tage imod i længden. Forudsætningen for at vi har venner er, at vi kan finde ud af at behandle dem med omhu. Det lyder ikke rigtigt, som om din veninde gør det?

Ligesom de fleste andre vigtige relationer, lever et venskab jo også af en vis form for gensidighed. Det er i mine øjne en stor misforståelse at tro, at venner bare er nogle, der skal lægge ører til hvad som helst, når som helst – og uden det mindste kny.

Hvis venskabet med din veninde skal overleve, må der ske en forandring imellem jer. Har man ageret grammofon for samme slidte plade alt for længe, kræver det jo til sidst en helt ny pickup ... Det er såmænd slet ikke sikkert, at din veninde kan høre, hvad det egentlig er, hun selv siger.

I stedet for at gå hjem med brankede ører, så synes jeg, at du skal bremse din venindes talestrøm. Jeg ved godt, hvor fanget man kan blive af andres brok, men hvis du holder op med at lytte, mon så ikke hun holder op med at tale? Selvfølgelig kan du ikke bare stikke fingrene i ørerne og vende ryggen til, men du KAN vriste dig fri ved slet og ret at afbryde hende.

Sig f.eks.: ”Nå, men nu bliver jeg lige nødt til at skifte emne.” Måske aner hun ikke selv, hvad det er, hun gør ved andre, når hun lader munden løbe som tilfældet er lige nu? Eneste alternativ er vel, at I fremover kun mødes til træningsseancer så krævende, at der ikke er energi og luft nok til også at brokke sig. I hvert fald ikke over andet end ømme muskler.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.