Min kæreste tjener mest, men vi deler vores fællesudgifter ligeligt. Det vil jeg ændre, men hvordan tager jeg snakken?

Kære økonomiske brevkasse,

Min kæreste tjener betydeligt mere end mig, men vi har valgt at dele alle vores fællesudgifter ligeligt. Det betyder bare, at jeg ofte har langt mindre tilbage hver måned, og det begynder at skabe en skævhed i vores forhold. Jeg synes, det er svært at tage snakken, fordi jeg ikke vil lyde som om, jeg udnytter ham, men jeg har også behov for, at vores økonomi føles retfærdig. Hvad er en god måde at gribe den samtale an på, og hvordan finder man en løsning, der fungerer for begge parter?

Benediktes svar

Kære dig,

Jeg kender den situation virkelig godt. Jeg har stået der selv, både som den, der tjente mindre, og som den, der tjente mest. Og jeg har også prøvet at tage snakken fra begge sider af bordet. Det kan føles sårbart, men det er faktisk en af de vigtigste samtaler, man kan have som par.Jeg lever efter mantraet, at der ikke noget mere romantisk man kan tale om end økonomi. Det overrasker mange, når jeg siger det. Nervøse grin breder sig. Men jeg mener det virkelig. Hvis ikke man stoler nok på hinanden til at tale om noget så ”følsomt” som økonomi, hvad kan man så egentlig tale om af svære samtaler?

Jeg tror, det handler meget om hvordan man tager snakken. Vælg et tidspunkt, hvor I begge er rolige og ikke pressede af noget andet. Ikke midt i madlavning, ikke lige inden sengetid, og helst ikke i forbindelse med en konflikt.

Jeg synes, det fungerer godt at tage snakken i weekenden, hvor man har tid til at lande i den og kan tale videre, hvis det bliver stort. Gør det gerne til noget rart. Gå en tur, lav en kaffe eller bestil noget take away.

Når I taler om det, så læg tallene på bordet:

• Hvad får I hver især udbetalt efter skat?
• Hvad er jeres fælles udgifter?
• Hvor meget har I hver især tilbage, når alt er betalt?

Når man ser det sort på hvidt, bliver det tydeligt, hvad der føles fair. For mange giver det mening at dele udgifterne efter indkomst, F.eks. 60/40. Det handler ikke om, at den ene skal forsørge den anden, men om at sikre, at begge har samme økonomiske frihed i hverdagen.Jeg har selv oplevet, at det bliver meget lettere, når man først har taget snakken én gang. Så er det ikke længere et tabu, men bare et emne, man løbende vender. Man kan f.eks. aftale, at man tjekker ind med hinanden en gang om året, eller når der sker noget nyt i økonomien.

Hvis ikke I tager samtalen nu, så bliver det meget sværere at tage den, når der er endnu mere på spil, som børn, pensionsopsparinger og investeringer.Det vigtigste er, at samtalen kommer fra et sted af fælles respekt, ikke fra dårlig samvittighed. I bygger jo noget sammen, og det skal kunne mærkes i begge jeres økonomier.

Held og lykke med samtalen, jeg er sikker på den nok skal blive god.

Kh Benedikte

Idas svar

Kære du,

Jeg forstår godt dit dilemma, for det kan være svært at tage pengesnakken med sin partner – især hvis man er den part, der tjener mindst, og som ikke vil lyde som en nasser. Men jeg vil klart anbefale dig, at I får taget snakken. Pengesager kan nemlig desværre vokse sig store og give konflikt i jeres parforhold, og dér skulle det jo nødig ende.

En god måde at starte snakken på er ved at være åben og nysgerrig. Du kan f.eks. spørge, hvordan jeres økonomi så ud, hvis det stod til ham? Er det separat økonomi, fuld fællesøkonomi eller et sted midt imellem? Og så kan en anden god øvelse være at tale om, om jeres synspunkter ville være anderledes, hvis du pludselig begyndte at tjene mere end ham?

Der findes ikke nogen formel for, hvordan ens parøkonomi bør være. Men noget I med fordel kan tale om er, at jeres nuværende situation betyder, at du har betydeligt færre penge til dig selv og derved har sværere ved at sætte penge til side til en opsparing og have råd til fælles oplevelser sammen.

Nogle par i jeres situation gør derfor det, at de fordeler udgifterne efter evne. Så hvis han tjener mest, dækker han også en større del af de fælles udgifter.

Her kan I regne på en ’fordelingsnøgle’, som afspejler, at han f.eks. betaler 65 pct. af de fælles udgifter, fordi han tjener 65 pct. af den samlede indkomst.Jeg ser fra tid til anden eksempler på, at den ene part ejer den lejlighed, som begge bor i. Det betyder, at den ene betaler husleje, og den anden betaler sine boliglån og på den måde også får opbygget en opsparing i boligen.

Jeg vil opfordre jer til også at få talt om det, hvis det er aktuelt for jer.

Husk, at økonomiske snakke ikke behøver at være overstået på en enkelt aften. Det kan være noget I snakker om løbende og langsomt arbejder jer hen imod, hvad I synes er rimelige principper at leve efter. Jo oftere man taler om økonomi, jo nemmere bliver det typisk.

Pøj pøj med snakken!

Venlig hilsen Ida