https://imgix.femina.dk/media/article/app.jpg
Familieliv

Ny app gør opdragelse sjovt for hele familien

26. april 2016
af Anne Romanelli
Hvordan får du dit barn til at gå i seng til tiden, tale pænt og rydde op på sit værelse? Måske er en ny app vejen til succes – og en sjov oplevelse for alle i familien?

Måske bærer sengetid i jeres familie altid præg af konflikt, gråd og store diskussioner. Eller måske er der et andet element i opdragelsen, som du og dit barn ikke lige er helt enige om.

Det er under alle omstændigheder helt naturligt, og selvom det nok er en god trøst, at de fleste forældre har det på samme måde, så kan man alligevel godt have brug for at finde en løsning på konflikterne, som alle i familien kan være med på.

Undgå at huslige pligter bliver ’sure pligter’

Måske findes løsningen i den nye app ’Belønningstavlen’, som er udviklet af Betina Isted Andersen.

Læs også: Sådan får du hjælpsomme børn

Hun er selv er mor til to piger på hhv. 6 og 8 år og savnede en måde, hvor hun og døtrene bedst kunne samarbejde om de huslige pligter – uden at de blev til sure pligter.

- Jeg var som sikkert mange forældre træt af at komme med tomme trusler, som dagligt fløj igennem luften, når vi skulle have vores piger til at hjælpe til! Vi forsøgte med den klassiske hjemmelavede belønningstavle, som fyldte det meste af køleskabet, men vi havde svært ved at fastholde den i den travle hverdag. Så jeg tænke, det må kunne gøres nemmere, og den første tanke var selvfølgelig en app!, siger Betina Isted Andersen.

Læs også: SÅDAN får du dit barn til at rydde op på værelset

Bestem selv opgaver – og belønninger

Med ’Belønningstavlen’ kan du selv lave en liste over de opgaver, der skal løses af de enkelte familiemedlemmer, og de belønninger, som venter forude, hvis det rent faktisk sker – f.eks. en ekstra godnathistorie eller en tur i biografen.

Du bestemmer selv pligterne og belønningerne – evt. i samråd med dit barn, så det bliver jeres fælles projekt. Det er derfor op til dig (og dit barn), hvad der er rimelige opgaver og belønninger.

Læs også: Derfor er pligter vigtige for dit barn

På den måde kan dit barn overskue sine opgaver og se, at det bærer frugt, hvis opgaverne løses.

Eksempler på hhv. opgaver og belønninger:

https://imgix.femina.dk/opgaver_ny.jpg
https://imgix.femina.dk/beloenning_ny.jpg

Eksempel på barnets belønningstavle:

https://imgix.femina.dk/oversigt_ny.jpg

Opgaver bliver en vane

Hjemme hos Betina Isted Andersen selv har ’Belønningstavlen’ i hvert fald været en succes:

- Mine piger skændes mindre, de hjælper mere til, og som tiden går, behøver de ikke få point for at hjælpe med opvasken eller gå glad i bad, for nu er det blevet en vane. Det sker helt af sig selv, men der vil altid være opgaver, der skal indarbejdes som en vane eller bare aldrig bliver en vane. Men så det godt, man altid kan have appen ved hånden, siger hun.

Læs også: Så meget får danske børn i lommepenge

Mange børn vil gerne hjælpe til

Det kan også være, at dit barn faktisk gerne vil tømme opvaskemaskinen og gå ud med skraldet, uden at du nødvendigvis skal vifte med en is for næsen af barnet.

For mange børn vil egentlig gerne hjælpe til derhjemme, men i hverdagens travlhed glemmer vi forældre måske ofte at tage børnene med.

Læs også: Skal børn have lommepenge?

Her er ’Belønningstavlen’ også brugbar, da den skaber overblik, så du ved, hvem der tager sig af hvad. Og ved at bruge børnene i planlægningen lader du dem vide, at de har en vigtig plads i familien. Det kan de samtidig også selv se, når deres navn dukker op i appens opgaveliste.

Pligter giver ansvarlige børn

Det anbefales at starte med få opgaver og en hurtig udbetaling af en belønning, så barnet hurtig kan se et resultat af de opgaver, det har udført.

Så kan I efterhånden tilføje flere opgaver i forhold til barnets parathed og alder.

Husk, at jo mere du tager dit barn med i beslutningen, både mht. opgaver og belønninger, jo større ansvarlighed får de, og det bliver nemmere at fastholde dem.

Download appen 'Belønningstavlen' her >> (Første barn er gratis - derefter 19 kr. for flere børn)

Pligter - motivér dit barn uanset alder!:

Læs også