Forsker har lagt mærke, at én ting, går igen, når vi taler om det, vi fortryder

Der er nogle mennesker, der siger, at de ikke fortryder noget. Men det passer ikke, mener lektor og ph.d. på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Lars Larsen.

– Det er noget vrøvl og fuldstændig mangel på selvindsigt, når folk siger, at de ikke fortryder noget. For vi laver alle fejl, og der ligger en personlig udvikling i at fortryde og få justeret sit liv i forhold til de fortrydelser, siger han.

Det er dog som bekendt ikke alle fortrydelser, der er lige til at rette op på. Det gælder blandt andet de såkaldte livsfortrydelser.

– De omhandler de større ting i livet, hvor man har truffet nogle valg, som man måske ikke kan lave om, siger han, der tidligere har været leder af Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune, der hjalp ældre ud af mistrivsel. Men det er ikke kun ældre, der oplever livsfortrydelser.

– Når man bliver ældre, er det ikke ulogisk at kigge tilbage, men det betyder ikke, at det at fortryde behøver at fylde mere hos ældre mennesker. I løbet af livet vil man jo træffe flere valg, der ikke kan laves om, og det gælder ikke kun, når man er gammel: På et tidspunkt er det for sent at tage en ny uddannelse, og på et tidspunkt kan du ikke længere få børn. Så livsfortrydelserne kan eksistere gennem hele livet.

En ting, der går igen, når vi taler livsfortrydelser, er ifølge Lars Larsen, at vi oftere fortryder det, vi ikke gjorde, end det, vi gjorde.

– Det, at man ikke har brugt den eller de muligheder, man havde, er noget, der går igen. Men ellers kan man ud fra forskningen se, at det er forskellige fortrydelser, der dominerer, afhængigt af hvor man er i livet. Hvis man kigger på fortrydelserne hos ældre mennesker, der har levet det meste af deres liv, og hvor det er svært at lave noget om, så er de fortrydelser, der optræder hyppigst, at man ikke fik taget den uddannelse eller ikke fik den karriere, man gerne ville have haft. Og på tredjepladsen kommer fortrydelser om det romantiske. Men hvis man derimod kigger på universitetsstuderende, så er det fortrydelser i forbindelse med romantik og venner, der ligger højest, og det siger jo noget om, at i de år er det dét, der fylder mest, forklarer Lars Larsen.

Uanset om man er gammel, ung eller midt imellem, mener han, at sindsrobønnen, der bl.a. bliver brugt i AA, kan være god at have i tankerne, hvis man har fortrudt noget.

Den lyder: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen”.

– Den handler om balancen mellem at acceptere, når tingene ikke kan laves om, og at man på den anden side heller ikke skal være for hurtig til at acceptere tingenes tilstand uden af forsøge at gøre det om, hvis det er det, man drømmer om, siger Lars Larsen.