Drenge- og pigefarver
Familieliv

Drengefarver og pigefarver – godt eller skidt?

22. juni 2016
af Anne Romanelli
Vidste du, at lyserød engang var en drengefarve - og blå en pigefarve? Dog har børn aldrig været så skarpt opdelte i farver (og personligheder) som i dag. Men hvad betyder det, når vi gør forskel på farver og køn? Få svar her.

Vidste du, at lyserød engang var en drengefarve – og blå en pigefarve?

I bogen ’Pink and Blue: Telling the Boys From the Girls in America’ har forfatteren Jo Paoletti dokumenteret, at lyserød for 100 år siden signalerede noget aktivt, der passede til drenges stærke og bestemte natur, mens blå var en passiv og himmelsk farve, der var ideel til de sartere piger.

Brangelinas datter skaber debat i USA: Vil nu kaldes John

Det var først i 1940’erne og frem, at lyserød og blå begyndte at bytte plads som hhv. pige- og drengefarve, men så sent som i 70’erne var barneverdenen stadig nærmest ’intetkønnet’, hvor både piger og drenge gik med brune fløjlsbukser, skjorter med lange flipper og grydeklip langt op i skolealderen.

Jo mere ligestilling – jo mere kønsopdelte farver

Først i midten af 80’erne indtog lyserød en suveræn position i små pigers klædeskabe. Og det kan virke paradoksalt, at jo mere ligestilling vi har fået, jo mere kønsopdelt er farverne blevet.

Efter tv-værts kritik: Føtex forsvarer kønsopdelt legetøj

Men det er egentlig helt naturligt, mener kønsforsker Karen Sjørup:

- Vi får så få børn i dag, at der er en hel masse drømme hos forældrene, der skal leves ud hos børnene. Mange kvinder ved godt, at prinsessedrømmen er langt fra det levede liv – men nu er det tilgængeligt i form af kostumer. Så i takt med at vi har fået flere penge mellem hænderne, og børnene har fået deres eget værelse, lever vi drømmen ud i form af lyserødt tøj og lyserøde prinsesseværelser. Da jeg var barn (i 1950’erne, red.), skulle man være praktisk klædt og gå i tøj, som ens søskende også kunne gå i, og derfor skulle det ikke være så kønnet, siger hun til Femina.

Er kønsopdelte farver virkelig så slemt?

Men er det egentlig så slemt at dele farver op i drengefarver og pigefarver?

Som udgangspunkt nej, mener børnepsykolog Grethe Kragh-Müller. Så længe man ikke hermed helt fratager børn muligheden for at udvikle alle sider af sig selv – ’feminine’ såvel som ’maskuline’.

Tøj og farver er og bør være helt ligegyldigt for dit barns udvikling, understreger hun og henviser til et eksperiment, hvor babyer helt uden hensyn til kønnet blev iklædt hhv. lyserøde og lyseblå sparkedrager. Herefter blev voksne forsøgspersoner bedt om at underholde babyen med en kurv af blandet legetøj. Helt konsekvent tilbød de voksne babyerne i lyserødt dukker, mens babyerne i lyseblåt blev tilbudt biler.

Drenges hjerner udvikles senere

En anden undersøgelse viser ifølge børnepsykologen, at når vi tager spæde pigebørn op, så vender vi dem ansigt til ansigt, men allerede ved 6-månedersalderen begynder vi at vende drengene udad mod verden.

- Vi har denne her opfattelse af, at drenge er mere optaget af den ydre verden end af indre kontakt. Men vi ved, at øjenkontakt styrker hjerneudviklingen, og måske er det derfor, drengenes hjerne udvikler sig senere end pigernes. Vi voksne skal koncentrere os om, hvordan vi kan støtte pigerne i at turde være mere selvstændige og drengene i at turde have mere intimitet. Tøj og legetøj betyder ikke så meget. Lyserødt eller ej er ikke vigtigt. Vi skal hjælpe børnene til ikke at få undertrykt sider af sig selv, der er centrale for deres fremtidige personlighed, siger Grethe Kragh-Müller.

Læs også