Fra historiske sejre til brutale rekorder: Her er begivenhederne, der formede kvindelivet i 2025

På femina har vi i årets løb dækket alt fra kampen mod vold og overgreb til historiske lovændringer, og fra opgør med skadelige kropsidealer til nye gennembrud inden for kvinders sundhed og selvbestemmelse.

Selvom 2025 var præget af svære fortællinger og strukturelle udfordringer, var der også en stærk, samlende kraft til stede, der bandt kvinder sammen på tværs af generationer, kroppe, livsvalg og geografi.

Det forgangne år mindede os om, at kvindeliv aldrig leves i isolation. At de største forandringer opstår, når erfaringer deles, når vreden bliver kollektiv, og når håb får lov at spire og gro i fællesskab.

På trods af at året bød på flere fremskridt for kvinder, var der også tilbageskridt, der mindede os om, at fremskridt sjældent er lineære.

I 2026 vil femina fortsat give plads til de historier, der kræver forandring – og til fællesskaberne, der gør den mulig.

Få overblikket over nogle af de største overskrifter fra kvindelivet anno 2025 herunder.

Rekordmange kvindedrab

I Danmark bliver der i gennemsnit begået 13 kvindedrab om året. Men allerede halvt inde i 2025 blev det tal nået, og frem til september måned var i alt 20 kvinder blevet dræbt. Mindst halvdelen af dem er blevet dræbt af en nuværende eller tidligere partner, og det betyder, at partnerdrab nu udgør hvert femte drab i Danmark.

Da stifter og direktør for Center for Voldsforebyggelse Ditte Bjerregaard blev interviewet til femina i april måned, hvor ti kvinder var blevet dræbt, kaldte hun det for en krisesituation, ligesom direktør i Danner, Mette Marie Yde, fulgte udviklingen bekymret.

Fri abort på Færøerne

Hele 52 år skulle der gå, fra de danske kvinder fik adgang til fri abort, til det også blev muligt for vores færøerske søstre i Rigsfællesskabet at få en abort i deres eget hjemland.

Da Danmark indførte fri abort i 1973, valgte Færøerne at beholde den gældende lov fra 1956. Men 2025 blev altså året, hvor lovforslaget om fri abort frem til uge 12 efter flere års debat blev vedtaget på Færøerne.

Thin is in – again...

Kvindekroppen har altid været genstand for debat, objektivisering og kapitalisering. Et eksempel fra året, der gik, er, da Kim Kardashians undertøjsmærke Skims lancerede g-strenge med kønsbehåring og en såkaldt “face wrap” til ansigtet. Kendisser stillede sig også frem på stribe og italesatte deres brug af vægttabsmedicin, mens de viste resultaterne frem. Særligt én chokerede mere end resten, nemlig tennisstjernen Serena Williams, der i en betalt kampagne reklamerede for brugen af vægttabsmedicin.

På det sociale medie TikTok har nogle brugere også promoveret ekstrem tyndhed og vægttab under hashtagget “skinny-tok”, der gik viralt. Netop den slags indhold blæste femina til kamp mod side om side med vores nordiske søstermedier, KK.no og femina.se. Kampagnen hed ‘Smalgoritmen’, og målet var at stille techgiganterne til ansvar for det skadelige indhold helt unge piger og kvinder møder på de sociale medier.

På femina håber vi, at 2026 bliver året, hvor kvindekroppen i højere grad får lov at eksistere i egen ret uden at skulle leve op til skadelige skønhedsidealer og sygeliggørende krav til, hvordan en “rigtig” krop ser ud. Vi mener nemlig, at alle kroppe er rigtige kroppe.

Retfærdighed til ofrene i Spiralsagen

Efter årtiers kamp mod systemet blev ofrene i Spiralsagen i 2025 endelig tilbudt først en undskyldning og senere en erstatning af staten. Det betyder, at omkring 4.500 grønlandske kvinder kan være berettiget til en godtgørelse på 300.000 kroner.

Spiralsagen har belyst store problemer med medicinsk praksis og kvinders ret til selvbestemmelse, fordi den danske stat gennem årtier opsatte spiraler i grønlandske kvinder og piger ned til 13 år, i mange tilfælde uden deres samtykke eller viden. Året markerede derfor et vigtigt skridt mod retfærdighed og opmærksomhed på kvinders rettigheder i sundhedsvæsenet.

Overgangsalderen blev “hot”

Kvinders sundhed har historisk set været underrepræsenteret i medicinsk forskning og innovation altid. Det gælder også overgangsalderen. Det blev der lavet om på tidligere på året, da undersøgelsen ‘En Overgang’ for alvor satte menopausen på dagsordenen. Undersøgelsen er det første store studie herhjemme, der sætter fokus på, hvordan overgangsalderen påvirker kvinders relation til arbejdsmarkedet.

At overgangsalderen er kommet frem i lyset, er ikke den eneste gode nyhed fra 2025, når vi taler om kvinders sundhed. Over de næste fire år har regeringen nemlig besluttet at bruge 40 millioner kroner årligt på et nyt ’Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed’. Derudover har Danmarks fem regioner for første gang samlet over 25 millioner kroner sammen til kvinders sundhed i budgetaftalerne for 2026.

Selvom vi stadig er langt fra at være i mål, så peger det alt sammen i retning af, at vi (endelig!) er begyndt at tage kvinder og deres sundhed alvorligt.

Efterfødselskroppen

Bristninger, inkontinens, nedsunket underliv og ødelagte mavemuskler er bare nogle af de efterfødselsskader, der hvert år rammer mange af de over 60.000 nybagte mødre i Danmark. Nogle er tyet til 2025-fænomenet “mommy makeover”, så de efterfølgende har kunnet dele billeder af deres (slanke) efterfødselskrop på sociale medier under det virale “bounce back”-hashtag. En tendens, som ekspert Rikke Stoklund over for femina kaldte ikke bare for urealistisk – men også fuld af fysiske og psykiske konsekvenser.

Heldigvis lykkedes det i år at få efterfødselskroppen ind på Christiansborg med et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker. Et forslag, som Folketinget den 12. december besluttede at arbejde videre med, og som vi ser frem til at følge udviklingen af på femina.

Kvindeliv globalt

Selvom der har blæst delvist progressive vinde over Danmark, så viste det forgange år også, at kvinders rettigheder fortsat er under pres globalt. I USA blev adgangen til abort yderligere indskrænket i flere delstater. Donald Trump og hans regering har indført flere dekreter, der forværrer transpersoners rettigheder, ligesom diversitets- og mangfoldighedsinitiativer rulles tilbage i landet.

Uden for Vesten levede kvinder i Afghanistan med alvorlige begrænsninger af uddannelse, arbejde og bevægelsesfrihed, og i Iran fortsatte kvinder – trods hård repression – kampen for retten til egne kroppe og liv.

Året mindede os derfor om, at kvindeliv leves lokalt, men formes globalt, og at solidaritet fortsat er afgørende for, at fremskridt ikke rulles tilbage.

Singlelivet anno 2025

Livet som single i 2025 har i høj grad været præget af situationsships, dating fatigue og love burn-out. Begreber, der dækker over, at mange kvinder føler sig udmattede af at sidde fast i dating-karussellen, og derfor måske helt har droppet dating. Det kommer blandt andet til udtryk som “heteropessimisme” og sågar -fatalisme.

Noget, som Journalisten Chanté Joseph fra British Vogue stillede skarpt på i essayet “Is Having a Boyfriend Embarrasing now?”, der gik decideret viralt verden over. Et essay, vi også her på femina har kommenteret på. Essayet slog fast, at kvinders ret til at være single og lykkelige uden en mand endelig har fået en plads i debatten.

At være alene er nemlig ikke længere set på som en mangel, men som en mulighed for personlig vækst og mest af alt: frihed. Det bekræfter Anne Sofie Allarp og Patricia Jiménez i interviews til femina. Håbet for 2026 må være, at kærligheden får lov til at leve på sine egne forunderlige præmisser.

Den er trods alt det største, vi har.