“Er det fordi, du bare vil knalde?” spurgte jeg. Hans svar gjorde at jeg blev, selvom jeg skulle være gået

Vi skulle egentlig bare drikke et glas vin en fredag eftermiddag. En flaske vin senere besluttede vi så at skifte vinbaren ud med en restaurant i nærheden. Derfra tog vi videre til en bodega, og efter to flaskeøl var vi stadig ikke klar til at tage afsked med hinanden. Så vi tog videre på en cocktailbar, og efter vores næsten ti timer lange første date besluttede vi at tage hjem sammen.

Det var, og er stadig til dato, den bedste date, jeg har været på. Jeg havde ikke lyst til, at samtalen nogensinde skulle ebbe ud, og følelsen virkede gengældt. Da jeg cyklede derfra dagen efter, var det med et smørret smil på læben og et hjerte fuld af håb. Jeg kunne næsten ikke vente med at se ham igen, og jeg skulle heldigvis ikke vente længe.

Desværre skulle det vise sig, at håbet om noget seriøst svandt ind lige så hurtigt som det opstod.

En ny type forhold har de seneste par år indfundet sig på datingmarkedet. Det såkaldte “situationship” har stjålet spotlightet i sådan en grad, at der på sociale medier og i det popkulturelle landskab generelt florerer adskillige memes og sange om den forvirrende, kaotiske og lejlighedsvis sjove relation uden mærkat.

Ifølge Cambridge Dictionary er et situationship en romantisk relation mellem to personer, der endnu ikke opfatter sig selv som et par, men som er mere end venner. Ligeledes skriver Cosmopolitan, at et situationship er mere end en flirt, men mindre end et fuldbyrdet forhold, og så "strækker dets rødder sig dybt ned i mulden af "what the fuck?"-land".

Ser man bort fra selve ordlyden “situationship”, så er fænomenet dog langt fra nyt. Det er Carrie Bradshaw og Mr. Big i ‘Sex and the City’ et lysende eksempel på. Et situationship er desuden kendetegnet ved manglende definition af relationen, og med det følger som regel uklar kommunikation om forventninger og følelser. Det kan i sidste ende resultere i usikkerhed og forvirring.

Det forklarer sociolog Linnea Waade Biermann, der sammen med sin medstuderende, Juliane Esper Ramstedt, har skrevet speciale i sociologi om situationships.

- Fænomenet er generelt blevet beskrevet meget negativt, og det bliver det til dels stadig på sociale medier. Det fremstilles som noget, man havner i uden selv at ville det, og at et situationship er noget, man hurtigst muligt skal ud af, fordi man bliver udnyttet, fortæller Linnea Waade Biermann.

Derfor satte hun og hendes specialemakker sig for at forsøge at diagnosticere problemet gennem interviews med unge, og ikke mindst undersøge om det mon er muligt at udfordre det negative narrativ, fænomenet har raget til sig.

Udover at situationshippet paradoksalt nok defineres ved relationens manglende definition, så er der en anden ting, der går igen ved situationsship, som Linnea Waade Biermann udpeger som den store synder, når det kommer til dets dårlige ry.

- Der vil oftest være en ubalance, hvor den ene er mere følelsesmæssigt investeret end den anden. Og det kan være frustrerende, forvirrende og hårdt arbejde. Det er ikke overskueligt og nemt, og man skal kun indgå i det, hvis man er i stand til at være i ubalancen, siger hun.

I virkeligheden adskiller det sig ikke meget fra andre relationer, der befinder sig i opstartsfasen, forklarer Linnea Waade Biermann.

- Man kunne også vælge at sige: “Uanset hvem, jeg møder, så vil der være noget ubalance. Men nu prøver jeg lige at se, hvad det kan”.

- Det kræver dog noget risikovillighed, som ikke alle har - og det er heller ikke altid det værd, understreger hun.

Den følelsesmæssige ubalance

Et par dage efter maratondaten, der praktisk talt var en 4-i-1 date, blev jeg inviteret til middag hjemme hos ham. Men jeg havde knap slået mave før den noget overraskende melding lød:

“Jeg søger ikke en kæreste lige nu.”

“HVAD?!” tænkte jeg, og undrede mig over, at nogle mennesker kan finde på at servere en ret, der har marineret i over et døgn for en, man ikke er seriøst interesseret i. Det sagde jeg selvfølgelig ikke højt. i stedet sagde jeg noget i retning af:

“Er det fordi, du bare vil knalde?”

“Nej nej, jeg vil gerne lære dig at kende og se, hvad det kan blive til. Men jeg vil også gerne være single.”

Suk. Set i bakspejlet skulle jeg nok have sagt tak for mad og sluttet relationen lige der. Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg blev - på trods af at jeg længtes efter noget seriøst. Selvom sandsynligheden for, at han ville blive den, der gav mig det, var minimal allerede fra start, så kunne jeg godt lide hans selskab, og vi havde en del til fælles.

Men hvorfor blive i et situationship i første omgang, når begge parter ved, at der er en følelsesmæssig ubalance? Var det naivt af mig, eller var det i virkeligheden risikovilligt og sågar modigt?

- Antagelsen om, at situationshippet er et tegn på, at ungdommen ikke vil forpligte sig holder ikke. Der var nemlig ikke en eneste af dem, vi snakkede med, der ikke kunne tænke sig et forpligtende forhold på sigt, forklarer Linnea Waade Biermann og fortsætter:

- Spørgsmålet er derfor, hvordan man når frem til det forpligtende parforhold. Kan situationship være et trin på vejen, frem for noget der holder en tilbage?

Set fra den tvivlende og knap så følelsesmæssigt investeredes side, så kan dét at være i et situationship købe tid, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Linnea Waade Biermann.

- Romantiske følelser kommer ikke altid ud af det blå. Måske man faktisk får et sundere forhold ved at gå langsommere frem. Samtidig bliver vi nødt til at anerkende, at det også kan være svært at være den, der er i tvivl.

Hvis man derimod oplever at være den i situationshippet, der er mest investeret, kan man forsøge at modarbejde det, ved at skrue ned og skjule sine følelser lidt. Det er dog ikke det samme, som at følelserne ikke har lov til at være der.

- Tag følelserne seriøst og anerkend, at det er hårdt arbejde at være i et situationship. Alle følelser kan bruges konstruktivt, så forhold dig til dem og lad dig guide af dem. Lav eventuelt en hurtig cost/benefit-analyse og spørg dig selv, hvilken risiko du er villig til at løbe, og hvad der er værd at investere. Det varierer fra forhold til forhold, der findes ingen one size fits all, siger Linnea Waade Biermann.

En anden motivation for at blive i et situationship kan være, at der ikke er bedre alternativer på markedet, siger hun.

- Mange oplever et datingmarkedet præget af, at det går hurtigt, og at der er for mange valgmuligheder. Det bliver derfor svært at forpligte sig, selvom man gerne vil, siger hun og uddyber:

- Situationshippet bliver en reaktion på den kultur, det er et forsøg på at prøve alligevel. Ingen synes, at situationships er særlig rare. De fleste synes, de er ubehagelige at være i, man skal konstant navigere i, om det er tiden og besværet værd.

De gode vilkår for kærlighed

Hele pointen med situationships og ubalancen er, at man lader være med at “tage snakken”. Man dropper at tage stilling til: “Hvad er vi egentlig?” Der er intet point of no return, fordi det har kun to mulige udfald: Enten kan man blive kærester, eller man kan blive single igen, forklarer Linnea Waade Biermann.

Lige så kompliceret det er at være i et situationship, lige så kompliceret er det for andre at forstå dem. Derfor kommer Linnea Waade Biermann med en opfordring på baggrund af hende og Juliane Esper Ramstedts undersøgelse.

- Vi skal ikke vende frustrationerne indad, vi skal i stedet kigge rundt på hinanden og vurdere, hvad de gode vilkår for kærlighed er. Fordrer datingapps overhovedet, at vi kan indgå i forpligtende forhold med hinanden? spørger hun og tilføjer så:

- Det hjælper heller ikke at dømme folk for at være i situationships. Vi skal stoppe med at sige: “Du er naiv og blåøjet.” Jeg tror heller ikke, det er så givende at slå folk i hovedet over, at de “manipulerer” nogen ind i noget, de ikke har lyst til. Generelt skal vi ikke slå andre hovedet - og slet ikke os selv.

Jeg har mere end én gang slået mig selv i hovedet over, at jeg blev i relationen med manden, jeg var på den magiske date med, når jeg kunne have sparet mig selv for en hel del forvirring, usikkerhed og ikke mindst et cirkelspark i hjertekulen, da han helt som ventet stoppede det.

Men det skal være slut nu. Fordi hvis der er én ting, man aldrig skal slå sig selv eller andre i hovedet over, så er det at være modig.

Og er noget af det modigste, man kan gøre, ikke at tage en chance i kærligheden?

Carrie fik trods alt Mr. Big til sidst.