Depression

Depression rammer mellem to og ti procent af befolkningen. Læs med og bliv klogere på symptomer, årsager og behandling.

Udvalgt af redaktionen

Alle artikler om Depression

Indholdet fortsætter under annoncen

Depression

Ingen ønsker sig en depression. Depression er ligesom al anden sygdom i bedste fald irriterende og i værste fald alvorlig og kræver behandling. Depression skyldes en ubalance i hjernen, som ofte udløses af udefrakommende påvirkninger, som for eksempel stress. Det kommer blandt andet til udtryk ved en vinterdepression eller en fødselsdepression, som begge dele udløses af en ændring i verden omkring én.
Depression forekommer i mange forskellige grader og er mere udbredt, end de fleste går og tror. Den alvorligste form for depression fører til selvmordstanker og kan kræve ret indgribende behandling. Men mange mennesker oplever også en mild depression en gang imellem, der - som tidligere nævnt - kan komme til udtryk som en mild vinterdepression. Den milde depression bliver sjældent behandlet, fordi folk ikke enten ikke synes eller ikke opdager, at det faktisk er en depression, de lider af.

Er du i tvivl om, om du har en depression, findes der depressionstests på nettet, som kan give dig et hint om, om du har en depression eller ej. Vi giver dig nogle af de bedre i det nedenstående. Her på siden har vi samlet vores artikler om depression. Langt de fleste er skrevet med DIG i centrum, så du forhåbentligvis kan blive klogere på, hvad depression er, og hvad du kan gøre for at undgå depressionen - eller behandle den, hvis du allerede er ramt. God læselyst - og pas godt på dig selv!

depression
Pantherstock

Symptomer på depression

2-10 procent af befolkningen bliver ramt af depression. Det gør depressionen til en meget almindelig sygdom. Endnu flere bliver ramt af mildere former for depression, som stadig kan være invaliderende, men ikke nødvendigvis behandlingskrævende.

Depression påvirker din mentale tilstand, og den mindsker din oplevelse af lykke og mindsker livskvaliteten markant, mens man er ramt.

Kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd af depression. 

Af symptomer på depression kan nævnes:

  • Følelse af nedtrykthed.
  • Markant nedsat lyst/interesser.
  • Reduceret energi, svær træthed.
  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
  • Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
  • Tanker om død eller selvmord.
  • Tænke- og koncentrationsbesvær.
  • Svær indre uro eller modsat: hæmning.
  • Søvnforstyrrelser.
  • Betydningsfulde ændringer i vægt eller appetit.

Kilde: Netdoktor. 

Årsager til depression

Og hvad skyldes en depression så? Nogle er af den overbevisning, at depression skyldes mangel på signalstoffet serotonin i hjernen. Serotonin spiller en afgørende rolle, det ved vi, men det i sig selv forklarer ikke, hvordan manglen pludselig kan opstå.

Imidlertid er serotonin ikke enespiller i forhold til at få en depression. Der er flere andre faktorer, som også spiller ind og kan være afgørende. Som bekendt kan psykologiske belastninger være udslagsgivende for depressioner – blandt andet ved store tab og stor sorg, eksempelvis ved dødsfald.

Derfor kan man sige, at depressionen er et samspil mellem livsomstændigheder og hjernens kemi. I dag ved vi også, at arvelige forhold kan spille ind og gøre dig mere eller mindre disponeret for at få en depression på et tidspunkt i livet.

Barndommen har ligeledes betydning for udvikling af depression. En stor amerikansk undersøgelse viser blandt andet, at børn, der har været ude for fysisk og psykisk misbrug, har forøget risiko for at blive ramt af depression senere i livet.

LÆS OGSÅ: 5 depressionsfælder - og hvordan du undgår dem

Behandling af depression

Ideelt set bør behandlingen tilpasses den pågældende sværhedsgrad af depressionen. De varierer fra at være meget milde, til svære til at være decideret livstruende (på grund af selvmordstanker.) Ved de milde og moderate former for depression bruger man samtaleterapi som redskab, hvilket har vist sig meget effektivt. Ved de mere svære former for depression vil man typisk igangsætte medicinsk antidepressiv behandling, som allerhelst skal ledsages af samtaleterapi med en professionel.
Hvis depressionstilstanden er meget, meget slem, kan behandlere også benytte sig af elektrochok på den syge.

Vi ved, at der desværre er en stor risiko for, at hvis man én gang har været ramt af depression, bliver ramt af den igen på et senere tidspunkt af livet. Derfor er det en sygdom, der er vigtig at forebygge og tage i opløbet, ligesom det stærkt anbefales, at man fuldbyrder sin behandling.

Forebyg depression

Motion har vist sig at være gavnligt i forhold til at holde depressionen væk. Det vigtige er, at du skal starte, mens du endnu er ung, hvis du gerne vil have den bedste forebyggende effekt. Det behøver ikke at være hård motion dagligt. Blot almindeligt, aktivt havearbejde eller en gåtur er nok.

Motion har ikke kun har en positiv betydning for din fysiske tilstand i fremtiden, men også din mentale tilstand kan holdes ved lige på den måde.  

Test din sindstilstand

Der findes flere vejledende depressionstests på internettet, som kan fungere som en indikator for, om du muligvis har en depression. Det er dog uhyre vigtigt at understrege, at man IKKE kan bruge disse tests som et diagnoseredskab, men blot et pejlemærke. Kun fagfolk - som læger og psykiatere - kan konstatere, om du har en depressionsdiagnose eller ej. Testene kan også bruges som en del af selve depressionsbehandlingen, hvis du er i gang med en sådan, som du kan tage fra uge til uge for at se, om du gør fremskridt. 
I nedenstående linker vi til enkelte af de mange tests, der er at tilgå:
Golbergs depressionstest  - Test for depression - Engelsk depressionstest

Lykkepiller

Lykkepiller er den populære samlede betegnelse for den medicintype, der benyttes i forbindelse med behandling af depression og angst. 
Lykkepiller (= går også under betegnelsen SSRI-præperater og antidepressiva) virker ved at øge koncentrationen af stoffet serotonin. Det er et af din hjernes signalstoffer, som står for kommunikation mellem dine hjerneceller. Serotonin virker i de såkaldte synapser i hjernen (nervemellemrummene.)
SRRI arbejder selektivt. Med andre ord betyder det, at det ikke påvirker andre processer i din hjerne. Det betyder, at man oplever færre bivirkninger end traditionel antidepressiv medicin. 

Depressiv eller trist?

Vi har dem alle: De der dage, hvor verden er grå, også selvom solen skinner, og alting dybest set virker fint. Vi har dem: Nætterne, hvor tårerne trykker på klumpen i halsen, der kun vokser sig større og større. Perioder, hvor vi føler os ensomme, uanset hvor mange mennesker, vi er omgivet af. Menneskets måske nok dybeste længsel er at føle glæde og fællesskab, og derfor føles det så hårdt, når vi ikke mærker det. Følelsen af tristhed, ugidelighed og ensomhed er normal. Som den amerikanske sangerinde Dolly Parton engang har sagt, at hvis du vil opleve regnbuen, må du tage regnen med. Desværre er der bare nogle, der kun mærker regnen. Faktisk flere og flere af os.

Der findes forskellige former for og grader af depression. Er du i tvivl om, om du er deprimeret eller blot trist, så regn som udgangspunkt med, at har du været nede i mere end 14 dage i træk, bør du søge hjælp. Her kommer 14-dags-reglen ind i billedet: 

"Hvis du i to uger har følt dig trist uden energi og lyst, hvis du har svært ved at sove og koncentrere dig og ikke har appetit, er du formentlig deprimeret. Alting kan virke som for meget besvær: At komme op om morgenen, se vennerne, få noget at spise. Når man er trist, er det som regel ikke mere end 14 dage i træk, det går over af sig selv, og man kender ofte også årsagen til sin tristhed."

Hvis den voldsomme tristhed står på i mere end to uger, bør du overveje at søge hjælp hos din praktiserende læge. Derfra kan I sammen følge udviklingen af din tilstand og afgøre, hvilken behandling du skal have. Behandlingen afhænger af symptomer og sværhedsgrad. Hos nogle ser man tiden an, om det er nødvendigt med medicin, andre klarer det med kognitiv terapi, mens atter andre har behov for at blive passet på, og andre igen skal indlægges.

Læs meget mere om emnet her: Kend forskel: Er du deprimeret eller bare trist?

Vinterdepression - gør mørket dig deprimeret?

Vinterdepression er kendetegnet ved, at tilstanden kommer frem i vinterhalvåret, hvor dagene bliver kortere og mørkere. I vinterperioden bliver de pågældende mennesker først og fremmest energiløse, men også noget triste. Vinterdepression kan kendes fra almindelig tristhed og melankoli.
Man regner med, at 5-10 procent af danskerne lider af lider af en depression i årets mørkeste måneder. Det forekommer i meget forskellig grad, og 75 procent af de vinterdepressive er kvinder. Nogle af de ramte er ret mærkede af deres symptomer, mens andre er mindre påvirkede. De typiske symptomer på vinterdepression er: manglende energi, et større behov for at sove, tristhed, en nedsat sexlyst og manglende overskud eller lyst til socialt samvær med andre mennesker. 
Af årsager til vinterdepression peger man primært på den faldende lysmængde og de lavere temperaturer, som synes at være den umiddelbare årsag.
Man kender ikke til de biologiske ændringer i hjernen, der fører til den depressive tilstand. Det er imidlertid sandsynligt, at det er signalstoffet serotonin, der er inddraget. Under samme ombæring har man også undersøgt stoffet melatonin, men man kan endnu ikke påvise, at denne gør sig gældende for vinterdepressioner.
 
LÆS OGSÅ: Lider du af vinterdepression?

Fødselsdepression

Under én ud af ti kvinder, som har født, oplever at få en depression som følge af den store omvæltning.

Det er en stor omlægning for ens liv pludselig at blive nogens mor. Som nybagt mor gennemgår man mange psykiske og fysiske forandringer, som alle stiller enorme krav til ens ressourcer, overskud og tilpasningsevner.
Fødselsdepressionen er en blanding af psykologiske, biologiske og sociale årsager. Oftest er det et samspil mellem følelsen af ikke at være tilstrækkelig eller god nok som mor, samt problemer med at sove, få nok at spise og dårlig appetit.

  • Kvinder, der under graviditeten ikke føler, at de har fået tilstrækkeligt med opbakning fra deres partner, har større risiko for at få en fødselsdepression.
  • Kvinder, der lever under socialt belastede vilkår har ligeledes større risiko for fødselsdepression.

I nedenstående video får du forklaret nogle af forskellene på at være deprimeret og almindeligt ked af det.