Stenalderkost: Andebryst med stjerneanis og grønt
Træning og kost

Stenalderkost: Andebryst med stjerneanis og grønt

6. december 2013
af Fra bogen "Stenalderkost"
Få opskriften på andebryst med stjerneanis og grønt fra Thomas Rodes stenalderkost

Andebryst med stjerneanis og grønt til 4 personer

Det skal du bruge 3 andebrystfileter a ca. 300 g Salt og friskkværnet sort peber 1 økologisk citron 1 stang kanel 1 stjerneanis 2 store fennikler 2 rødløg 20 forårsløg 1 bakke babyspinat PRØV OGSÅ: Andebryst med squash og rodfrugter Sådan gør du 1. Fjern sølvhinden på kødsiden af andebrystfileterne og rids dem omhyggeligt med en skarp kniv (sørg for ikke at skære ned i kødet). Krydr skindsiden med salt og sort peber. Skyl citronen, og riv skal, kanel og stjerneanis ud over. Brug gerne et Microplane-rivejern (et særligt og meget skarpt rivejern, der klarer riveopgaver som muskatnød, kanelstænger og meget mere). 2. Varm en tykbundet pande godt op, læg fileterne på panden med skindsiden nedad, og skru ned for varmen. Lad kødet stege ved svag varme, til fedtet er smeltet af, og skindet er gyldent og sprødt, ca. 8-10 minutter. Vend fileterne, sluk for varmen, og lad dem stege videre på eftervarmen i yderligere et par minutter. Tag andekødet af panden og lad det trække på en tallerken med skindsiden opad (hvis det ligger med skindsiden nedad, vil skindet miste sin sprødhed pga. varmedampen).

PRØV OGSÅ: Spaghettinis frutti di mare

Grøntsagerne 1. Skyl fenniklerne, fjern top og rod, og skær dem i trekanter. Pil rødløgene og skær dem i både. Fjern det yderste lag af forårsløgene, og skær det groveste af den grønne top af. 2. Skyl spinatbladene. Sautér nu alle grøntsagerne i den pande, andebrystet blev stegt i. Brug det samme fedtstof. Kom først fenniklerne på panden og hold dem i bevægelse. Tilsæt efter et par minutter forårsløg og rødløg. Hold det i bevægelse. Det er vigtigt, at det foregår ved lav varme, så grøntsagerne ikke får farve. Lad grøntsagerne blive netop møre, og tilsæt så spinatbladene. 3. Krydr med salt og peber, og tilsæt også gerne saften fra andebrystet. Varm grøntsagerne igennem og hæld dem i et varmt fad. 4. Tør panden af med et stykke køkkenrulle, og giv andebrystfileterne et hurtigt skud varme på begge sider, skær dem op og anret dem sammen med grøntsagerne.

PRØV OGSÅ: Æbleflæsk med bagte skalotter, agerchampignoner og rosmarin

Læs også