Kost og helbred

Derfor kan man ikke bare tage sig sammen, når man er ramt af depression

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Sådan tænker mange, der er ramt af depression. Og tanken kan måske også strejfe andre: Kan de ikke bare tage sig sammen. Men nej, det kan man ikke bare!

Tænk, hvis du brækkede dit ben, kunne du så forestille dig, at folk sagde til dig:

- Du kan da bare tage dig sammen. Rejs dig op og gå en tur!
Nej, vel? Det ville ingen sige. Endsige tænke.
 
Mette Fugl: På kanten af en depression
 

Rammer dobbelt hårdt

Men for mennesker med et "brækket sind", mennesker med en depression f.eks., er det ofte den tanke, de selv får: Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? 
De kan ovenikøbet også få den tanke, at andre omkring dem også stiller det spørgsmål: Kan han eller hun da ikke bare tage sig sammen?
På den måde rammer lidelsen dobbelt hårdt. Mange føler skyld og forstår netop ikke, hvorfor de ikke bare kan tage sig sammen. Men sandheden er, at det er man ude af stand til, når man har en depression. 

Middelhavskost mod depression: 

Forskel på trist og depressiv 

Alle kender til at være nedtrykt, og de fleste af os kender til sorg og krise, f.eks. hvis et familiemedlem dør, eller hvis et parforhold går i stykker. Den form for tristhed eller sorg er en naturlig del af livet.
Depression er derimod en pinefuld sygdom, der nedsætter livskvaliteten og gør det svært at passe et arbejde eller blot klare dagligdagens gøremål. 

 

Tegn på depression

Ved depression føler man gennem længere tid håbløshed, uforklarlig tristhed, ulyst og manglende overskud og evne til at klare hverdagen. 
Ofte påvirkes nattesøvnen. Man isolerer sig, kan have svært ved at koncentrere sig om at følge et tv-program eller læse i en bog. 
Appetitten kan være øget eller nedsat. Man er mere opfarende, irritabel og har let til gråd. 

Henriette Zobel: Vejen tilbage fra depression

Skilsmisse, arbejdsløshed, tab

Alle kan få en depression, men voldsomme livsbegivenheder såsom skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom og tab af en af sine nærmeste kan øge risikoen for udvikling af depression, særligt hos personer med genetisk disposition til denne lidelse.
En kemisk ubalance og mulige strukturelle forandringer i hjernen kan spille ind, men det er der ikke fuld klarhed over endnu.
Men en ting er sikkert: Det er ikke tegn på en svag karakter.

Behandlingen

Behandlingen sker i samarbejde mellem den depressionsramte og lægen, som kan støtte og vejlede og i mindre omfang gennemføre terapeutiske samtaler og ordinere medicin. Lægen kan også henvise til psykolog eller psykiater. 

 

Det kan du selv gøre:

• Undgå at isolere dig. Tal med dine nærmeste.

• Undgå stress – både på arbejdet og derhjemme.

• Fortsæt dit hverdagsliv, men pas på dig selv.

• Motioner dagligt – havearbejde og en tur med hunden tæller også.

• Undgå eller begræns dit forbrug af alkohol.

• Få dagslys hver dag.

• Få tilstrækkelig og regelmæssig søvn.

• Spis sundt, varieret og alsidigt. 

• Lad være med at træffe store beslutninger (f.eks. om jobskifte eller skilsmisse), mens du er syg.

• Husk: du skal nok få det bedre! 

 
Læs mere om: