Stress: Her er symptomerne, du skal tage alvorligt

Det kan umiddelbart føles som et lyn fra en klar himmel, når man bliver ramt af stress.

Pludselig kan de allermest almindelige arbejdsopgaver eller helt basale hverdagsting føles uoverskuelige.

Måske bliver man sygemeldt for en kortere eller længere periode, men faktisk er der ofte en række symptomer, der viser sig op til, at man bliver ramt af stress.

Ved at kende de mest almindelige tegn på stress er det både muligt at få hjælp hurtigt og tage en række hensyn til, at stressen ikke udvikler sig yderligere.

Hvad er stress?

Mange mennesker vil i løbet af deres liv komme til at sige sætningen: ”Jeg er stresset”.

I langt de fleste tilfælde betyder det blot, at vi har travlt, og måske også mere travlt end vi bryder os om. Men at man har travlt betyder ikke, at man har stress.

Når man taler om stress, kan man opdele det i to kategorier. Kortvarig stress og langvarig stress ifølge Sundhedsstyrelsen.

Kortvarig stress

Kortvarig stress er noget, vi alle kan opleve, når vi står over for større udfordringer i vores liv.

Denne type stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør os parate til at yde vores bedste.

Situationer, hvor man kan opleve kortvarig stress, kan bl.a. være i eksamenssituationer, konfliktsituationer, ved deadlines på arbejdet og ved sportspræstationer.

Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde faktisk være god for os. Når udfordringerne er overstået, er det dog vigtigt, at ens krop får ro og tid til at genopbygge sine ressourcer.

For selvom kortvarig stress som regel både øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse, kan kortvarig stress også give forvirring, angst og handlingslammelse. Ens hjerte banker hurtigere, puls og blodtryk stiger.

Derfor er det så vigtigt at finde en balance mellem kortvarig stress og hvile, så man ikke ender med at udvikle langvarig stress.

Ifølge stresscoach Sara Torvallbach kan vi mennesker inddeles i forskellige stresstyper efter vores personlighedsprofil. Ved at kende sin type, kan man lære, hvad der giver en energi, og hvad der dræner en.

Hvad er symptomerne på langvarig stress?

De her fysiske tegn på langvarig stress, skal du være opmærksom på:

Hvis man glemmer at få hvilet og lade kroppen genoplade dens ressourcer, kan man udvikle langvarig stress, som er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst.

Langvarig stress vil sige uger eller måneder alt efter, hvor kraftig belastningen er, og hvor meget støtte man får fra sine omgivelser.

Det er ubehageligt at være ramt af langvarig stress, og personer, der har oplevet det, fortæller, at ens tilværelse bliver et spørgsmål om at holde ud og ikke tænke for meget. Symptomerne kan både være fysiske og psykiske.

Rigtig mange får ikke stoppet op i tide til at se faresignalerne, og derfor får de ikke sagt fra i tide. Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på stress, og hvordan ens egen krop reagerer, så man kan tage faresignalerne alvorligt.

Hvis en af dine nærmeste fortæller, at du virker stresset, kan det være en rigtig god idé at tage det seriøst, ligesom det også er vigtigt, at man selv, får det sagt, hvis en af ens nærmeste viser tegn på stress.

Ofte kan ens familie og ens nærmeste være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer på stress, ligesom man ikke behøver at have hvert eneste af de beskrevne symptomer for at være ramt af stress.

Du kan læse personlige beretninger om stress her.

Hvad gør langvarig stress ved kroppen?

Med tiden vil langvarig stress slide på både ens krop og sind, så man både vil ende med at fungere og præstere dårligere end ellers.

Fordi langvarig stress er en uhensigtsmæssig tilstand, øger det med tiden risikoen for at forværre eller udvikle alvorlige sygdomme ifølge Sundhed.dk (link fjernet).

Det kan være hjerte- karsygdomme, depression, ulykker og kroniske lidelser f.eks. overfølsomhedssygdomme, type 2-diabetes og smertetilstande.

Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt.

Hvad skal man gøre, hvis man mistænker at have stress?

Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, om ens symptomer skyldes stress eller noget andet. Ens læge kan hjælpe med at få styr på situationen.

Hvis man er i tvivl, kan man også tage denne test (link fjernet) fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her kan man gennem forskellige spørgsmål om sine symptomer få et klarere billede af, om symptomerne passer på stress.

Hvis man får en score på over 17, er det vigtigt, at man opsøger sin egen læge, der kan hjælpe en videre i forløbet og rådgive om, hvad der er det mest hensigtsmæssige i situationen.

Derudover kan det være en fordel at få identificeret årsagerne til, at man er blevet stresset. Er der problemer på arbejdet? Eller derhjemme? Eller er der generelt for meget at se til i hverdagen?

Disse spørgsmål kan lægen også hjælpe med at finde svar på. Hvis der er tale om langvarig stress, kan samtaler hos en psykolog eller stressbehandlingsinstitution måske hjælpe.

Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Hvad er årsagerne til stress?

Når man udvikler langvarig stress, oplever man, at der ikke er balance mellem udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne.

Alvorlige situationer som dødsfald, sygdom eller fyring kan være startskuddet til langvarig stress, men også længere tids belastning og en hårdt presset hverdag kan give stress.

I nogle tilfælde kan samfundsbegivenheder som krig, natur- eller miljøkatastrofer også føre til, at en hel befolkning udvikler stress.

Tit vil man opleve, at flere af livsområder er belastet på samme tid.

Når man oplever livsbegivenheder og kriser, der medfører akut stress, vil man i mange tilfælde opleve at kunne klare sig igennem sådan en periode ved hjælpe af sit sociale netværk, skriver Sundhedsstyrelsen.

I andre tilfælde vil det ikke være nok med støtte fra sit netværk, og derfor udvikler man langvarig stress, hvor der er brug for professionel hjælp til at komme videre.

Udover at livsbegivenheder og kriser kan føre til langvarig stress, kan man også udvikle stress på grund af sit arbejde.

Undersøgelser viser, at der faktisk findes seks faktorer, der går igen i et psykisk dårligt arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress.

Det er lav indflydelse på egen arbejdssituation, følelse af meningsløshed, følelse af uforudsigelighed, dårlig social støtte fra ledere og kollegaer, manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen og for høje eller for lave krav.

Vold og mobning, fysiske arbejdsforhold med kulde, støj, dårligt indeklima, akkord- og skiftehold og grænseløst arbejde, der breder sig ind i fritiden og aldrig giver en mulighed for at holde fri, kan også føre til, at man udvikler langvarig stress.

Når det kommer til at udvikle stress i privatlivet, ved man endnu ikke så meget om, hvilke faktorer der bidrager til dette.

Man ved dog, at forhold, som man ved er belastende i arbejdslivet, også nogle gange ses i privat- og fritidslivet.

Det kan være for høje krav til materielle forhold, omfanget af fritidsaktiviteter, husholdningsarbejde eller sociale aktiviteter – eller det modsatte, nemlig mangel på ressourcer, aktiviteter og indhold i dagligdagen.

Det kan også være dårlig social støtte, manglende anerkendelse og mange konflikter, overforbrug af internet, mobil, e-mail og tv eller uklare grænser mellem arbejde og fritid.

Hvordan er udsigterne til fremtiden efter stress?

Fremtidsudsigterne, efter at have været ramt af langvarig stress, er lyse.

I og med at stress ikke er en kronisk tilstand og dermed noget, man kommer over ved at tage hånd om sin situation, er der også god mulighed for at komme stærkt ud på den anden side.

Ved at ændre sin situation så belastningerne mindskes, vil symptomerne stille og roligt forsvinde. Rigtig mange bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under sådan et forløb.

Nogle vil komme til at føle, at de kommer styrket ud af deres stressforløb, og mange vil opleve, at de bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser igen.

En svær og langvarig stressbelastning kan dog hos nogle medføre blivende psykiske problemer, skriver Netdoktor.dk.