Mental sundhed

Det er ikke stress. Måske er du bare hjernetræt?

af Line Felholt 3. marts 2021
Foto: Unsplash, Shutterstock
Hjernen scanner alt omkring sig. For tænk nu, hvis du er i fare. Men ofte er det ikke spor farligt, men bare dine kollegaer, der smalltalker og taler i telefon. Bliv klogere på den hjernetræthed, de fleste af os oplever.

Selv om du højst sandsynligt har siddet hjemme foran computeren en stor del af de sidste mange måneder, og det har været meget stille, (hvis ikke lige du har haft børn eller partner hjemme også), så kender du med garanti også denne situation fra kontoret:

Du sidder foran computeren. Forsøger at få styr på et oplæg. Du skal også til møde om lidt. Hov, nu kom der en mail.

Husk at afregne for udlæg. Og ring hjem med indkøbslisten. Imens går nogen igennem lokalet. Du smiler til dem.

Og der er chefen. Oplægget! Ved naboskrivebordet taler to kollegaer om ny bil. Hvor kom du fra?

Ja, det er et godt spørgsmål. For hvis du også kæmper med at sætte to tanker sammen i sådan et miljø, er du ikke alene.

Mange danskere arbejder i storrumskontor, hvor kollegaerne sidder tæt, og andre færdes igennem lokalet. Støj og afbrydelser er dagligdag. Og det er trætte hjerner også.

– Hjernetræthed er et regulært reelt problem for rigtig mange danskere. Vi udsættes hele tiden for alle mulige stimuli i vores vågne timer. Særligt på arbejdspladsen og særligt i åbne kontorlandskaber, lyder det fra stressforsker Karen Johanne Pallesen fra Dansk Center for Mindfulness under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange danskere der arbejder i åbne kontorlandskaber, men flere undersøgelser har vist, at helt op til 60 procent af dem, der arbejder i storrumskontor, er generet af støj.

For som mennesker er vi biologisk skabt, så hjernen hele tiden prøver at have en form for overblik og danne mening i det, der foregår i miljøet omkring os.

– Vi mennesker kan have svært ved at undertrykke de informationer, vi får udefra. Også selv om de ikke er relevante for os.

- Nervesystemet arbejder hele tiden på at finde mønstre og mening. Dette vigtige formål har været en drivkraft i udviklingen af nervesystemet hele vejen op igennem dyrerækkerne – fra de allerførste dyrearter opstod på Jorden til i dag, siger stressforskeren, der også er biolog.

Klogt af hjernen

Faktisk er det en stor fordel, at vores hjerne så let lader sig forstyrre.

Det har nemlig hjulpet os til op gennem evolutionen at opdage farer, der kunne koste os livet, for eksempel farlige dyr.

– Nervesystemet er der for at beskytte os ved at forsøge at forudse, hvad der sker om lidt. Scanne omgivelserne for farer. Fordi det jo rent faktisk kan være vigtigt, også i den moderne verden, selv om vi ikke bliver jagtet af et kobbel ulve, men måske snarere er i fare i trafikken, at vi har evnen til at reagere lige med det samme hellere end at tænke to gange. Stress og parathed er en god ting, forklarer stressforsker Karen Johanne Pallesen.

Det er også en god mekanisme, fordi farer – eller støj og forstyrrelser – i udgangspunktet får os til at tænke bedre.

Masser af forskning viser, at mennesker husker bedre, når vi er oppe på dupperne og lidt stressede. Vi bliver mentalt skarpere.

Takket være udskillelsen af stresshormoner som adrenalin, noradrenalin og kortisol. Ud over at gøre kroppen klar til at håndtere en formodet fare ved, at blodet pumpes hurtigere rundt, og musklerne får mere brændstof til rådighed, skærper stresshormonerne områder i hjernen, som har med vores kognitive evner at gøre. Som at huske eller koncentrere os. Men:

– Når stressresponset er aktiveret over længere tid, som det kan være i et støjende kontormiljø, bliver stresshormonerne skurke i stedet for helte.

- Niveauet af kortisol stiger. Ligger det højt gennem længere tid, opstår der et giftigt miljø i hjernen. Fornyelsen af vores celler går i stå. Hipocampus, hjernens hukommelsescentral, bliver mindre. Mens hjernens alarmcenter, amygdala, gradvist overtager magten og hæmmer vores pandelap, hvor evnen til selvrefleksion, planlægning og kompleks opgaveløsning ligger. Det mærker vi i støjende omgivelser, forklarer stressforskeren.

Samtidig sker der det, at cellerne i både hjernen og kroppen gradvist udvikler en ligegyldighed over for stresshormonerne, så den normale reaktion mindskes i styrke.

I hjernen betyder det, at evnen til at nedregulere den stress, vi oplever, og få kroppen og sindet bragt i ro igen, forværres.

Ramt af kontorkoma

Den tilstand, der opstår, kalder forfatter og foredragsholder Pia Hauge for ”kontorkoma”.

I sin bog af samme navn forklarer hun, at kontorkoma er en tilstand, hvor du udadtil ser vågen, imødekommende og overskudsagtig ud på dit arbejde. Men inde i dit hoved kører det langsomt.

Sådan giver du hjernen ro på jobbet

  1. Arbejd hjemmefra, når du har brug for fordybelsestid.
  2. Tal med én kollega om ét enkelt emne ad gangen, så opmærksomheden fokuseres.
  3. Smukke omgivelser er i sig selv gode for tænkningen, så opsøg indimellem et flot rum eller udeområde på dit arbejde.
  4. Problemer løses bedre, og kreativiteten øges i naturen, så læg dine pauser eller samtaler udendørs.
  5. Træk dig tilbage til et ledigt møderum eller et andet stillerum på arbejdspladsen, hvor du kan fordybe dig (uden mobiltelefon).
  6. Adskil tid til fordybelse og tid til at være online og fikse ting på to do-listen, så der er plads til begge på adskilte tidspunkter.
  7. Hold op med at multitaske hele tiden. Prioriter én opgave ad gangen, og giv den din fulde opmærksomhed.
  8. Afslut opgaver, så du kan fokusere på din næste opgave. Færdiggørelse udløser lidt lykke og sparer på dit mentale batteri.
  9. Dyrk utilgængeligheden ved at slukke mobilen, lukke mailen. Og vær fuldt tilgængelig på andre tidspunkter.
  10. Husk at holde pauser.

– Kontorkoma er der, også selv om du selv oplever, at du fungerer fint i støjen og uroen. Det er en helt fysisk ting, at vores hjerner bliver trætte af at sidde i støjende omgivelser. Uanset hvor tjekket du er, og hvor god du selv synes, du er til at multitaske, bliver hjernen dårligere til at tænke, når den bliver afbrudt.

- Den bruger alle sine kræfter på at filtrere støj væk og fastholde opmærksomheden midt mellem sms’er, mødeindkaldelser, kollegaer, kaffemaskiner og telefoner, forklarer Pia Hauge, der har arbejdet i DR i mange år med ledelse og talentudvikling.

Kontorkoma opstår, når der ikke længere er ret meget ”batteri” på hjernen. Så begynder den at lukke ned for funktioner, som kræver særlig meget batteri, nemlig evnen til at analysere, prioritere, planlægge, træffe valg, være kreativ og tænke abstrakt.

– Alt det, vi skal kunne, når vi går på arbejde, bliver lige så stille lukket ned, siger Pia Hauge.

Konsekvensen? At vi aldrig fordyber os. Pia Hauge sammenligner det med, at vi får lov at gå ind og hente en ting efter eget valg i en hal fuld af smukke antikviteter og kunstskatte.

Der er frit valg. Alligevel stikker vi bare hånden indenfor og griber det første, vi får fat i. Det viser sig at være en pose med tomme flasker, som tilfældigvis står der.

– Vil man på sit arbejde være den gode udgave af sig selv, kræver det, at man går en smule længere ind i hallen. Ellers får man kun fat i overfladen og får aldrig lavet det smukke stykke arbejde, som vi alle sammen gerne vil og har brug for at lave, så vi føler, at vi gør en forskel på vores arbejde, siger Pia Hauge.

Fordybelse er en superevne

Hun forudser, at fordybelse bliver ”fremtidens superevne”. For passer vi ikke på vores evne til at fordybe os, får vi et samfund fuld af dårlige beslutninger og mindre kreative og mere rutineprægede løsninger.

Men det er ikke kun for samfundets skyld, vi skal værne om vores evne til fordybelse. Det er også for vores egen og vores karrieres skyld.

– Derfor bliver vi nødt til at holde fast i fordybelsen, som er en særlig ting, som mennesker kan. Computere kan lave kompleks problemløsning. De kan ikke håndtere svære dilemmaer og få gode idéer. Men trætte hjerner kan ikke konkurrere mod computere og vil på sigt blive erstattet af kunstig intelligens eller billigere medarbejdere, advarer hun.

Løsningen er ikke nødvendigvis at droppe alle landets mange storrumskontorer. Det er simpelt hen ikke realistisk. Løsningen er at gøre det muligt at finde arbejdsro, når man skal koncentrere sig.

Eksempelvis i et stillerum. Eller ved at arbejde hjemme, hvis man kan finde ro der. Det er også vigtigt med små støjfri hjernepauser i løbet af dagen. Tidspunkter, hvor hjernens batteri kan lade op igen.

– Alt for ofte fylder vi vores pauser ud med støj. Vi tager telefonen frem og tjekker Facebook og ser en YouTube-video, når vi har et ledigt øjeblik eller venter på elevatoren. Det er ikke det, hjernen har brug for, når du i forvejen er omgivet af mennesker eller arbejder foran en skærm, mener Pia Hauge.

Stillekupé og samtalesalon

Fordybelse er dog en mentalt krævende udfordring.

Det kan være svært at fastholde fokus på den samme opgave i længere tid. Derfor er det afgørende, at vi oplever ”gnisten”, mener Pia Hauge.

De fleste ved, at det er svært at samle sig om noget, man ikke interesserer sig det fjerneste for. Eller hvor svært det er at koncentrere sig, hvis man er i dårligt humør eller savner inspiration.

Og derfor skal du sjovt nok være god til det modsatte af fordybelse, hvis du skal blive fordybelsesmester.

Du skal have inspiration udefra, pleje dine relationer og passe på dit gode humør for at bevare gnisten og sætte hjernen i gear.

Netop derfor skal vi huske, at det også skal være okay at tale sammen i arbejdstiden – måske i særlige hyggeområder, hvor man ikke forstyrrer de andre.

– Mange kan genkende, at de under coronahjemmearbejde har savnet storrumskontoret og fællesskabet og kollegerne. Vi skal nemlig både fordybe os og lade os distrahere. Den vekselvirkning er vigtig at have i sit arbejdsliv.

- Lige så vel som det hele let mudrer sammen og bliver mental leverpostej i storrumskontoret, har mange oplevet det samme under hjemmearbejde. Begge dele slider på os. Derfor kan man håbe, at vi får lært noget af corona, så vi både får glæde af de stille stunder, vi kan have derhjemme, og storkontorets sociale samvær med kollegaer. Der skal både være mulighed for stillekupé og samtalesalon på jobbet, siger Pia Hauge.

Bør undervise i det

Stressforsker Karen Johanne Pallesen mener, at mange flere arbejdspladser bør lave meditationsrum, ligesom mange allerede har motionsrum. Rum, hvor du kan trække dig tilbage og tvinge kroppen i ro. For pauser er ifølge forskningen nøgleordet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men det er også vigtigt at udbrede viden om, hvordan hjernen og nervesystemet virker.

Stress er blevet et ord, vi næsten er blevet trætte af, fordi vi – med rette – bruger det så ofte.

Men viden om, hvor dårligt hjernen reelt har det med forstyrrelser og støj og uro, er ikke særlig udbredt, mener stressforskeren.

– Man burde allerede fra folkeskolen undervise i stressbiologi. Helt fra de små klasser. Det er så vigtigt, at vi forstår, hvordan vores nervesystem fungerer. Så vi undgår, at så mange går ned med stress. Så vi får indrettet virksomhederne, så medarbejderne trives bedst muligt. Den viden er ikke kommet ud i mainstream, mener Karen Johanne Pallesen.