Desserter

Mette Blomsterbergs opskrift på kransekage

Kransekage er ikke kun noget der hører nytårsaften til. Her får du Mette Blomsterbergs opskrift på kransekage med et twist

DET SKAL DU BRUGE

250 g ren rå marcipan
75 g flormelis
50 g past. æggehvider
8 grofthakkede, syltede Amarena-kirsebær
8 grofthakkede svesker (uden sten)
Ca. 100 g flormelis, til at vende de ubagte kager i

Kransekage til enhver lejlighed

Kransekage bliver traditionen tro serveret når rådhusklokkerne slå 12 nytårsaften og et nyt år bliver skudt i gang. Men kransekager passer også perfekt til enhver anden fest - konfirmation, barnedåb og fødselsdage.

Her får du Mette Blomsterbergs opskrift på kransekage med et lækkert twist.

Prøv også: Hjemmelavet kransekage med chokolade

 

Opskrift - sådan laver du kransekage med et twist

 

1. Ælt marcipan og flormelis kort sammen. Tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, mens der stadig æltes. Anvend gerne en røremaskine med spartel. Vend de grofthakkede bær og svesker i kransekagemassen.

2. Kom de 100 g flormelis i en flad beholder.

3. Læg en stor spiseskefuld af kransekage massen (ca. 40 g) i flormelissen og vend rundt, så der kommer flormelis på alle sider af massen. Gentag med resten.

4. Læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem let aflange, rustikke og ensartede. Bag din kransekage i ovnen ved 190 grader i 8-12 min., til de er let gyldne.

5. Lad din kransekage dem køle af på bagepladen og opbevar dem tildækket i køleskabet i op til 4 dage.

 

TIP: Mette Blomsterbergs opskrift på kransekage kan sagtens fryses i en tætsluttende beholder

Mangler du inspiration til forretter, så får du her 14 lækre opskrifter på forretter - perfekt til alle årets fester