Sådan laver du tarteletter med høns i asparges
- TARTELETTER: Tænd ovnen på 200°. Stik 16 cirkler (ca. 12 cm i diameter) ud af butterdej.
- Stik midten ud med en udstikker (ca. 9-10 cm) på halvdelen af cirklerne.
- Placér de 8 cirkler med hul oven på de 8 cirkler uden hul, og pensl med sammenpisket æg. Bag butterdejen i ovnen i ca. 12 minutter.
- HØNS I ASPARGES: Bring bouillonen i kog. Skru ned, så varmen er lige under kogepunktet.
- Læg kyllingefileterne i vandet, og kog dem sagte i 20 minutter. Sørg for, at vandet hele tiden ligger lige under kogepunktet.
- Knæk den nederste ende af aspargesene. Skræl de hvide asparges med en tyndskræller. Læg aspargesene ned i gryden de sidste 10 minutter af kyllingefileternes kogetid.
- Fisk kyllingefileter og asparges op af vandet, og skær begge dele i mundrette stykker.
- Smelt smørret i en gryde, og rør melet i. Tilsæt bouillon fra den anden gryde lidt efter lidt, ca. 5 dl i alt. Lad det koge godt igennem, til det har konsistens som en sauce, og tilsæt ærter, dild, asparges og kylling.
- Smag til med salt og peber. Varm saucen igennem, og anret den i tarteletskålene. Pynt med dild, og servér.
TIP: Hvis ikke asparges er i sæson kan du sagtens bruge snitter på glas.
Høns i asparges i dagevis
Køb og kog en hel suppehøne, så har du kød til flere retter. Ud over tarteletter kan du lave hønsekødsuppe eller kylling i karry.
Kan tarteletfyld fryses?
Du kan sagtens fryse dit tarteletfyld. Når du varmer det op igen bliver det først lidt grynet, men hvis bare du sørger for at varme det godt igennem, så bliver sovsen god og jævn igen. Høns i asparges er fryseegnet op til 3 måneder.
Flere slags tarteletter
Se også
Mad
Filodejstarteletter med hønsekød og grønne asparges
Se også
Mad
Fasan-tarteletter
Se også
Forretter
Luksustarteletter med kammuslinger og rejer
Og de søde
Se også
Brød og bagværk
Hjemmelavede chokoladetarteletter