blåbærmuffins
Desserter

Lækre og saftige blåbærmuffins

Blåbærmuffins - Uhm! Prøv disse sommerlige muffins med hele blåbær, der gør dem saftige og uimodståelige. Få opskriften her

Muffins er en af den slags kager, som alle elsker. Og så er muffins jo nemme at tage med på farten, hvadenten du skal give kage på jobbet eller du tager muffins med på skovturen.

Disse muffins er dejligt saftige og fyldt med lækre hele blåbær. Og husk, blåbær er jo sunde - så disse muffins er næsten også sunde. Jeg kunne i hvert fald godt spise én til.

 

LÆS MERE: Skal du på eftermiddags-picnic? Pak kurven med blåbærmuffins og lækre glutenfri citronsmåkager, se opskrift her

 

Bagetid: 25 minutter. Antal: 12 stk.

Det skal du bruge: 

275 g hvedemel

2 tsk bagepulver

1 knivspids salt

110 g lyst rørsukker (eller alm. sukker)

1 tsk vaniljepulver (eller 2 tsk vaniljesukker)

2 æg

60 g smør

2½ dl Cheasy fraiche 9 %

75 g hvid chokolade

2 dl friske eller frosne blåbær

en fast muffinform med 12 huller (af metal eller silikone)

lidt smør til formen

Pynt: lyserød glasur

Opskrift - sådan laver du blåmuffins

Tænd ovnen på 200°.

Sigt mel og bagepulver sammen. Kom salt, sukker og vanilje i.

Pisk æggene let sammen ien anden skål med en elpisker. Smelt smørret i en kasserolle ved lav varme, og lad det køle lidt af.

Vend forsigtigt smørret i æggemassen. Rør Cheasy fraiche i, og bland det med de tørre ingredienser.

Hak chokoladen groft, og vend det i dejen sammen med blåbærerne.

Smør hullerne i muffinformen med lidt smør, eller læg et lille stykke bagepapir ned i hvert hul, så det danner en lille krave.

Kom en lille portion dej ned i hvert hul i muffinformen, og bag dem midt ovnen i ca. 25 minutter.

Lad de friskbagte muffins køle lidt af, pynt med glasur, og server.

 

LÆS MERE: Prøv også sunde og mættende muffins med gulerod - perfekte til morgenmad

Læs mere om: