Ensomhed

Lider du af FOMO? Så kan din mentale sundhed tage skade

Er du med på alt af frygt for at gå glip af noget? FOMO – Fear of Missing Out – er koblet til dårligt humør og lav livstilfredshed. Læs med, og bliv klogere på fænomenet.

Er du ham eller hende, der altid kommer til et tjekket event, går sidst hjem fra fester og tjekker telefonen flere gange på vejen – i frygt for at gå glip af noget? I så fald er denne artikel til dig.

Når sociale medier giver os konstante opdateringer fra vores bekendtes rejser, hyggeaftener med venner, urbane begivenheder og fantastiske måltider, kan det være svært at undgå følelsen; alle andre laver meget mere end mig - og alle andre lever bedre end mig.

I 2018 er det blevet en naturlig del af hverdagen for os at kommunikere og deltage på de sociale medier, men når éns forbrug styres af frygten for ikke at være en del af alt det, der sker, kan det være en problematisk afhængighed. I 2013 fik fænomenet en officiel betegnelse, nemlig Fear of Missing Out, eller FOMO. I et studie fra 2016 beskrives det som ”den urolige og til tider altoverskyggende følelse af at du går glip af det, dine jævnaldrende laver, og at de ved mere, har mere eller har det bedre end dig”.

Lavere livstilfredshed

FOMO bliver ofte defineret som overdreven optagethed af, at andre får en masse positive oplevelser, man selv går glip af.

- Mange med FOMO er meget optagede af at tjekke sociale medier for at følge med i, hvad andre laver. Og man bliver gerne stresset, når man ser, at venner laver ting, man selv går glip af, forklarer Kristin Gustavson, som er psykolog og forsker.

Ifølge hende har forskningen fundet ud af, at FOMO i høj grad er forbundet med dårligere humør og lav livstilfredshed.

- Det er selvsagt ikke til at konkludere, om det er dårligt humør og lav livstilfredshed, der gør, at man bliver optaget af at følge med i, hvad andre laver på de sociale medier, eller om optagethed af ikke at gå glip af noget og konstante tjek af sociale medier er ødelæggende for humøret og livskvaliteten, siger hun.

Man har desuden fundet ud af, at personlighedstræk som neuroticisme, altså tendensen til at blive ængstelig, irritabel eller deprimeret, hænger sammen med FOMO.

LÆS OGSÅ: Log af, når du har fri: 8 grunde til at gå offline

Modvirker fornuften

De fleste af os har den ven, som ikke kan lade sin telefon ligge i lommen, om man så spiser middag, er i biografen eller er på udflugt. Hun virker fraværende fra jeres samtale, fordi der sker noget meget interessant på hendes telefon, og de gange, I ser hinanden, omhandler jeres snakke ofte en ny You-Tube-video, en person, hun har stalket på Instagram eller en korrespondance, som finder sted online.

- Hvis man er for optaget af at have kontakt med andre på de sociale medier, kan det gå ud over kvaliteten af samværet med folk fra det virkelige liv. Konstant tjek af Facebook eller andre sociale medier, mens man er sammen med andre, kan virke meget forstyrrende. Overdreven optagethed af at man går glip af noget, andre oplever, kan også gøre, at man føler sig ilde til mode. Det er nemlig let at få det indtryk, at alle andre oplever så meget mere eller har det så meget bedre end en selv, forklarer Kristin Gustavson.

Ifølge Jan Rimau, som er psykolog, kan letheden i at være på og at sprede information om, hvad man laver lige præcis nu, også modarbejde éns fornuft.

- Vi mennesker er designede til at have fem til ti nære relationer, og alt over dette vil være fjernere bekendtskaber. Dette er egenskaber i mennesker, som er grundlagt for 70.000 år siden, og som ikke forandrer sig på grund af internet og smartphones. Når moderne mennesker prøver at have tilknytningsadfærd til hvem som helst ud over den lille gruppe, vi er designede til, kan man opleve, at hjerne og følelser ikke følger med, siger han.

LÆS OGSÅ: Er du også hele tiden på telefon og computer?

Bamse for voksne

På samme måde som med mad, shopping, træning og job, kan mobilbrug også blive en afhængighed. Men hvordan ved man, om man er afhængig?

Psykologer snakker om afhængighed, når en person fx drikker alkohol på forkerte tidspunkter, de forkerte steder og i forkerte doser. Det samme gælder også for afhængighed af de sociale medier: At personen tjekker på de forkerte tidspunkter; når vedkommende vågner om natten og tjekker telefonen. De forkerte steder; når han eller hun snakker med andre, eller i forkerte mængder; mange, mange gange i timen. Det fortæller, at personen har mistet kontrollen over aktiviteten, og at den begynder at gå ud over andre aktiviteter som job eller skole, forholdet til andre og basale behov (fx at falde i søvn om aftenen.)

Ifølge Jan Rimau kan også formen og størrelsen på mobiltelefonen være koblet til afhængigheden.

- Der er nok ikke mange, som tænker over det, men apparaterne har samme funktion for voksne og unge, som bamser har for små børn. Man har telefonen liggende ved siden af sig, når man sover, den er der som fast følgesvend under måltider, i bussen, toget, bilen og til møder. Tilknytningen til apparaterne kan for mange mennesker i realiteten være vigtigere end samværet med familie og venner. Dette kan man se ved, at opmærksomheden via øjne, ører og hænder målt i tid, er mere rettet mod apparaterne end mod menneskene, siger han.

Han forklarer, at telefonen i realiteten får den samme opmærksomhed i dag som religiøse amuletter, kors og bedekranse har været genstand for i religiøse sammenhænge. Den psykologiske forklaring på begge dele er den samme; religiøse ritualer dæmper angst og medfører oplevet kontakt med andre – og det samme gør mobiltelefonen.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker du likes (selv om du ikke vil indrømme det!)

Fokusér på menneskene rundt om dig

Men kan man overkomme FOMO – og i så fald; hvordan?

- Hvis man er for optaget af ikke at gå glip af oplevelser, som andre har, kan det være en god idé at øve sig på at rette opmærksomheden mod det, man rent faktisk er en del af. Man skal desuden øve sig i ikke at sammenligne sig selv med andre. Man skal øve sig i ikke at tjekke sociale medier, når man er sammen med andre, og man skal fokusere på at snakke med dem, man fysisk er sammen med. Man skal øve sig i at koncentrere sig om den film, man ser, uden at tjekke de sociale medier ud imens, siger Kristin Gustavson.

Det kan være en god idé at finde ud af, om du har et tvangsforhold til de sociale medier. Brugen kan dæmpe angst og uro, men hvis du er meget ”på”, risikerer du at glemme dig selv, forklarer Jan Rimau.

- Fordi FOMO har indflydelse på, hvordan vi bruger vores opmærksomhed, er der mange, som vil kunne drage nytte af meditation og øvelser med bevidsthedstræning. Her finder man metoder til at opdage indre værdier, tanker, følelser og vilje – til forskel fra styringen og kontrollen, som kommer fra omgivelserne, siger han.

LÆS OGSÅ: Få det bedste ud af Facebook

#JOMO

Vidste du, at kvinder under 50 år er inde på Facebook cirka 50 gange dagligt, og at de gennemsnitligt tjekker deres telefon 263 gange om dagen – hver dag?

Vi er meget på vores smartphones, og vi ved det godt. I 2017 dukkede hashtagget ’JOMO’ op på de sociale medier. I stedet for f’et for ’Fear’, lød det nu JOMO – Joy of Missing Out. Glæden ved at gå glip af noget og længslen efter at være offline.

- Minutterne, hvor du bare stirrer ud gennem bussens vindue på vej hjem fra arbejde, findes ikke længere for mange af os. Frygten for at gå glip af noget er så ekstremt stærk i visse grupper – specielt blandt unge kvinder. Mens mænd hurtigt logger på og leder efter noget specifikt, bliver kvinderne hængende, forklarer Adina Broady Aasebø, som er medieekspert og partner i mediebureauet InSight.

Læs mere om: