Mental sundhed

Så mange timer kan du "vinde", når du lægger mobil og mails fra dig

af Line Felholt 30. marts 2021
Foto: Unsplash, PR
Mails, sms’er og notifikationer triller konstant ud i din hånd som M&M’s. Mobiltelefonen er blevet vor tids slikskål, som truer din sundhed.

Forestil dig, at du konstant går rundt med en åben pose Matador Mix i hånden. Som i konstant. At både vingummier og lakridser med få minutters mellemrum vibrerer: ”Husk at spise mig!”

Og forestil dig, hvad der sker efter få uger – endsige måneder og år – på den måde. Ja, det svar ville badevægten nok kunne hjælpe dig med.

Præcis sådan er det med mobiltelefonen i din hånd. Og computeren på dit skrivebord. Laptoppen i dit skød. Apple-uret på dit håndled. De fodrer dig med konstante informationer, som hober sig op inden i dig. Og ja, sætter sig på dine – mentale – sideben.

Infofedme

Det er teorien bag begrebet infobesity. På dansk infofedme.

Det faktum, at al den digitale teknologi, vi omgiver os med, er designet til at stopproppe os med forstyrrelser, lyde, brummen, notifikationer og informationer hele tiden, døgnet rundt, altid. Og det faktum, at det er usundt.

– Infobesity henviser til den massive overload af informationer, som vi mennesker bliver udsat for på grund af den digitale verden, vi lever i.

– Men i modsætning til overforbruget af mad, som synligt kan lagre sig på kroppen, så lagrer overforbruget af informationer sig mere mentalt og går i stedet ud over vores følelses- og tankeapparat på mere usynlige måder. Man kan mere præcist kalde det en slags mental underernæring, lyder det fra læge, foredragsholder og forfatter Imran Rashid.

Han mener, at vi skal tage infobesity lige så alvorligt som, ja, faktisk klimaet.

– Der er brug for en grøn omstilling af vores åndelige føde, som jo i høj grad former vores indre verden. Vi har brug for økologiske mentale råvarer og ikke alle de tomme mentale kulhydrater og overflødige sukkerstoffer, lyder budskabet fra lægen, der har gjort danskernes digitale sundhed til sin kæphest.

Drukner i information

”Information obesity” kommer af udtrykket informationsoverbelastning, på engelsk ”information overload”.

Begrebet stammer fra USA og blev beskrevet første gang i 1964 og 1970 i bøger om forretningsverdenens vanskeligheder ved at forstå et problem og effektivt træffe beslutninger, når der er for meget information.

Begrebet er siden hen blevet udvidet til den overdrevne mængde af daglige oplysninger, som vi alle udsættes for i alle aspekter af vores liv.

– Man kunne også kalde det ”info drowning”. Den slags ord er typisk opfundet af trendhuse for at skabe nye mentale billeder, der får folk til at forundres over det liv, de lever, forklarer Louise Byg Kongsholm, trendforsker og ejer af Pej Gruppen – Scandinavian Trend Institute.

Når Louise Byg Kongsholm har holdt foredrag om blandt andet infobesity, har hun henvist til undersøgelser, der viser, at vores evne til at holde fokus er minimeret til otte sekunder.

At vi spilder op til 60 timer om måneden ved at blive distraheret af mails, kollegaer og notifikationer fra sociale medier.

Umenneskeliggør os

At dén tilstand er usund, er der ingen tvivl om, fortæller speciallæge i almen medicin og ekspert i digital sundhed Imran Rashid.

Informationsoverloaden påvirker nemlig selve den måde, vi er mennesker på. Gennem en bred vifte af følgevirkninger.

– Når du spiser for meget og for usundt, bliver du overvægtig. Informationsoverload påvirker os på mere usynlige måder, men følgevirkningerne kan være problematiske for vores trivsel: Manglende evne til at udvise sund fornuft, dårligere koncentration, manglende evne til at have føling med vores omgivelser.

– Man kan ligefrem sige, at imens informationerne hober sig op, så bliver vi udhulede af det som mennesker. Al den usunde åndelige føde resulterer i en form for dehumanisering, forklarer Imran Rashid og giver et eksempel, som mange forældre vil genkende:

– Du sidder en fredag aften og ser ”Disney Sjov” med dit barn, men i stedet for at være til stede og sammen om det tjekker du telefonen i samme øjeblik, du mærker kedsomhed over det, barnet er optaget af. Det er ikke et problem en enkelt gang, men når det bliver en vane, for det fjerner os mentalt fra nærværet, mener han.

Sådan går du på info-slankekur

  1. Udnyt mentale pauser, hvor du er 100 procent offline, til at få ro i hjernen og træne evnen til at lade tankerne vandre. Det kan du gøre på toilettet, i køen eller i bussen.
  2. Læg bevidst telefonen uden for rækkevidde, så du hverken kan se eller høre den, når du skal arbejde koncentreret med noget. Og læg altid telefonen med front nedad, når den ligger på en flade i nærheden af dig.
  3. Slå alle notifikationer på diverse apps fra, og nøjes med at tillade beskeder fra de mennesker, du gerne vil have skal kunne kontakte dig.
  4. Fjern visningen af, hvor meget strøm der er på batteriet. Det kan skabe unødig stress at være nervøs for at løbe tør for strøm.
  5. Smid telefonen i postkassen om aftenen, og tag den op igen om morgenen, i perioder hvor du har brug for mere fred.

Ud over at blive udhulet som menneske gemmer der sig også en masse ”mikrotraumer” i informationsstrømmen. Nyheder og opslag i vores feeds lokker os konstant med frygt, fascination, død og ødelæggelse.

– Følelsesmæssige mikrotraumer, som vi intet forsvar har imod, fordi de bare indgår som en del af en kæmpe forretningsmodel på nettet, der handler om at tjene penge på at tiltrække vores opmærksomhed hele tiden, forklarer lægen.

Stilhed bliver en vare

Ifølge trendforsker Louise Byg Kongsholm er bekæmpelsen af infofedme en fremvoksende trend.

Hun forklarer, at når en udvikling bliver så udbredt, at den er blevet mainstream, så står trendsætterne af og skaber en modtrend. I det her tilfælde et liv, der ikke er styret af digitale gadgets og konstante forstyrrelser.

– Trenden går fra Fomo til Jomo. Fra ”fear of missing out” til ”joy of missing out”. Den modtrend – den digitale detox – begyndte tilbage i 00’erne, hvor vi søgte det analoge igen i form af strikning eller mountainbiking.

– Nu hvor vi er klar til at rulle 5G ud, og alt bliver til rådighed for os digitalt sindssygt hurtigt, så får modtrenden endnu et skub frem, siger Louise Byg Kongsholm.

Vi begynder at holde pauser fra Facebook eller helt fjerne appen fra vores telefon. Men modtrenden går endnu længere og er hastigt ved at blive en hel industri.

– Når hverken øjne eller ører forstyrres af larm, er det muligt at skabe ro og fokus til at rette blikket indad mod det nære og ægte. Men vi mennesker har svært ved stilhed.

– Et studie har vist, at vi hellere vil udsættes for elektrisk stød end at sidde stille uden distraktioner i 15 minutter. Fordi vores hjerne er vant til konstante impulser.

– Derfor har vi brug for hjælpemidler, der skaber ro og stilhed, siger Louise Byg Kongsholm og nævner alt fra retreats, stillerejser og stillerum på arbejdspladser eller museer til lande som Skotland, der markedsfører sig selv som et af de mest stille i verden, og ”noise cancelling headphones”, hvis du gerne vil lukke kollegaernes snak ude.

Modtrenden er lige nu også hjulpet på vej af corona, hvor vi på den hårde måde opdager, at der er et alternativ. At vi har brug for fred og ro. At vi er ved at have nået et mæthedspunkt, siger trendforskeren.

Vigtigt at lukke øjnene

Imran Rashid, der er forfatter til bogen ”Sluk” og til april aktuel med bogen ”Mærkbarhed – hvordan vi mistede følingen med livet”, mener, at en del af arbejdet med at lukke informationsstrømmene ude kan øves derhjemme uden hjælpemidler.

Den enkle øvelse: Luk øjnene

  1. Rådet er meget enkelt: Husk at lukke øjnene lidt mere. Mærk efter, hvad der er det vigtigste for dig her i livet.
  2. De billeder, der vil dukke op for dit indre blik, er ikke din iPad eller smartphone. Men dine børn, din partner og din familie.
  3. Den følelse, der opstår, mens du har lukkede øjne, er vigtig for os mennesker at opleve – og lige så vigtig at tage med ud i den virkelige verden, når vi færdes dér med øjnene åbne.
  4. Øvelsen er dermed afgørende for, at din indre verden bedre kan modstå den massive påvirkning fra den ydre verden.

Kilde: Imran Rashid

– Hvis du spørger mennesker, hvad der er det vigtigste i deres liv, og beder dem lukke øjnene, vil de fleste se deres familie og børn for sig.

– Når de åbner øjnene igen, kan man med rette spørge dem, om de reelt bruger deres tid på ting, der er vigtige – eller på ting, der bare fanger deres opmærksomhed såsom de digitale medier, siger Imran Rashid.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Med andre ord ved vi mennesker godt, hvad der er vigtigt for os, når vi lukker øjnene, men problemet er, at vi ikke kan leve et liv med lukkede øjne. De er nødt til at være åbne.

– Men når vi har åbne øjne, bliver vi så let dirigeret rundt i manegen af vores digitale teknologier. Derfor skal vi lære at lukke øjnene mere, lyder det fra lægen.