Bøf med asparges og blomkålsbearnaise til 2 personer
   INGREDIENSER 2 magre oksebøffer (ca. 350 g i alt) salt og friskkværnet peber   
DAMPEDE ASPARGES 250 g hvide asparges 250 g grønne asparges salt   
BLOMKÅLSBEARNAISE 200 g blomkål 1 æggeblomme 2 tsk. smør 1 håndfuld frisk estragon ½ tsk. æbleeddike salt og friskkværnet (hvid) peber   
Opskrift - sådan laver du bøf med asparges og blomkålsbearnaise
   1. Krydr bøfferne med salt og peber, og steg dem på en varm grillpande i 1-3 minutter på hver side, alt efter hvor tykke de er, og hvor røde du ønsker dem.   2. Dampede asparges: Skræl de hvide asparges med en tyndskræller, og bræk den nederste, træede ende af både de hvide og de grønne asparges. Kog de hvide asparges i en gryde med letsaltet vand i 1-2 minutter. Tilsæt de grønne asparges, og kog yderligere ca. 1 minut. Kogetiden afhænger af aspargesernes tykkelse.   3. Blomkålsbearnaise: Rens blomkålen, og del den i mindre buketter. Kog blomkålen i letsaltet vand i 1½ minut. Hæld vandet fra, men gem lidt af det. Blend blomkålen sammen med æggeblomme, smør og 2 spsk. kogevand, til du har en cremet sauce. Tilsæt lidt mere kogevand, hvis saucen er for tyk. Smag saucen til med finthakket estragon, eddike, salt og peber.    
Næringsindhold pr. person Energi: 401 kcal 
Protein: 48,2 g 
Fedt: 17,4 g 
Kulhydrat: 16,5 g 
Kostfibre: 6,7 g   
PRØV OGSÅ: Lun thaisalat med grillet tun       Se også
 Mad
Bøf bearnaise med stegte rodfrugter