Julebrunch
Mad

Julebrunch: Æg og bacon en cocotte

3. juni 2022
Af: af Timm Vladimir
Foto: Line Falck
En raffineret måde at servere brunchens obligatoriske æg og bacon på.
15 min4 personer

Æg og bacon

  • 4 skiver bacon
  • lidt olivenolie til stegning
  • 1 skalotteløg i små tern
  • 4 store svampe, gerne karljohanner
  • 1 spsk. smør
  • evt. 1 fed hvidløg
  • 2 friske rosmarinkviste
  • 4 håndfulde frisk spinat
  • 4 spsk. piskefløde
  • 8 æg
  • 40 g friskrevet cheddarost
  • lidt friskrevet muskatnød
  • salt og friskkværnet peber
  • 2 forårsløg
  • 4 ramekiner (små ovnfaste skåle)

Sådan laver du æg og bacon en cocotte

  1. Steg bacon sprødt i olie på en pande. Afdryp på køkkenrulle.
  2. Pil og hak løget, og steg det blødt og klart i baconfedtet på panden. Afdryp på køkkenrulle.
  3. Rens svampene, og skær dem i tern.
  4. Hæld evt. lidt af baconfedtet fra panden, og steg svampene i resten af fedtet.
  5. Tilsæt smør, evt. hakket hvidløg, og rosmarin, og steg videre, til svampene er gyldne. Afdryp på køkkenrulle.
  6. Skyl spinaten, og lad den falde lidt sammen på panden. Afdryp på køkkenrulle.
  7. Tænd ovnen på 190°.
  8. Smør ramekinerne, og fordel bacon, løg, svampe, spinat og fløde i dem.
  9. Fordel halvdelen af osten i ramekinerne, og krydr med muskatnød. Slå 2 æg ud i hver ramekin.
  10. Drys med salt, peber og resten af osten.
  11. Placér ramekinerne i en lille bradepande, og hæld kogende vand i bradepanden, så det når lidt mere end halvt op ad kanten på ramekinerne.
  12. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til hviderne akkurat har sat sig.
  13. Tag dem ud, og lad dem hvile 2-3 minutter.
  14. Rens og snit forårsløgene, og steg dem let på panden.
  15. Servér retten lun med stegt forårsløg på toppen.

Til den perfekte julebrunch hører også

Brunchpizza med laks og mozzarella – Få opskriften her

Læs mere om:

Læs også