Hovedretter

Tournedos med løgtærter og rødvinsglace

Opskriften er en del af en komplet gæstemiddag med franske fornemmelser. Her får du opskriften på hovedretten og en praktisk indkøbsliste

Tournedos med løgtærter og rødvinsglace

DET SKAL DU BRUGE
4 tournedoser a ca. 175 g
salt og peber
lidt olie til stegning

RØDVINSGLACE
1 spsk. honning
1 dl rødvin
¼ l kraftig kalvefond (gerne fra din slagter eller delikatesse)
salt
1 spsk. koldt smør

LØGTÆRTE
2 store rødløg
1 spsk. flydende honning
1 spsk. smør
plukket timian
salt
2 plader butterdej
lidt pisket æg til pensling

TILBEHØR
200 g blandet salat
1 skalotteløg i tynde skiver
lidt olie og eddike
ristede kartofler

ENDVIDERE
4 små tærteforme

 

Opskrift - sådan laver du Tournedos med løgtærter og rødvinsglace

1. Kom honning og rødvin i en gryde. Bring det i kog, og lad det reducere til det halve. Kom fonden ved, og lad saucen reducere igen til ca. halvdelen. Smag til med salt, og pisk smør i lige inden servering.

2. Skær løgene over på midten. Læg dem på en bageplade på bagepapir, og dryp med honning og smeltet smør. Krydr med timian og salt, og bag løgene ved 180° i 15 minutter.

3. Stik imens fire 7-8 cm store cirkler ud af butterdejen. Smør tærteformene, og læg løgene, i med skærefladen nedad. Læg butterdejen over løgene og pensl med pisket æg. Bag de små tærter i den varme ovn i ca. 15 minutter, eller til butterdejen er gennembagt og gylden. Lad dem køle en smule af, og vend dem forsigtigt ud af formen.

4. Krydr imens bøfferne med salt og peber, og brun dem i olie på en varm pande. Lad dem stege færdige i ovnen i ca. 8 minutter (eller til de har en kernetemperatur på 60°-62°). Lad dem trække i mindst 10 minutter inden servering.

5. Vend salat og løg med olie og eddike, og servér tournedos med ristede kartofler, lune løgtærter, rødvinsglace og salat.

VINFORSLAG:
Chianti Classico, Yemula Rub 2006, eller Côtes du Rhône Rasteau Villages, M. Chapoutier 2008.
 

Forret:

Gratinerede østers

Dessert:

Lakrids-crèmé Brûlée

SÅDAN BLIVER DET ENDNU NEMMERE:
Få din fiskehandler til at åbne dine østers for dig. De fleste gør det gerne!
Lav din rødvinsglace næsten færdig, vent med smørret.
Lav løgtærterne i op til 1 døgn før brug. Lun dem med dejen i vejret inden servering.
Kog kartofler til ristede kartofler dagen i forvejen.
Vask din salat, slyng den, og kom den i plastikpose. Opbevar den i køleskabet i op til 1 døgn.
Lav crème brûléerne op til 2 dage før brug. Brænd dem lige inden servering.

INDKØBSLISTE TIL GÆSTEMENUEN

FRUGT OG GRØNT:
1 citron
dild
timian
200 g blandet salat
1 kg kartofler

KOLONIALVARER:
lakridspulver

KØB HOS FISKEHANDLEREN:
12 østers

KØL OG FRYS:
smør
pasteuriserede æggeblommer
¼ l piskefløde
sødmælk
butterdej
¼ l kalvefond
4 tournedoser a 175 g

TJEK DESUDEN AT DU HAR:
olivenolie
olie til stegning
æbleeddike
salt, peber
sukker, rørsukker
honning
hvidvin
rødvin
2 rødløg
2 skalotteløg
1 æg


 

Læs mere om: